Vintagelamper: 4 idéer til din dagligstue
Vintagelamper i stuen er blevet en must-have indretningsgenstand til enhver, der finder fortiden fortryllende.
Vintage er steget i popularitet i løbet af de seneste år, fordi det er en stil, der lader dig bruge gamle genstande eller nye genstande, der bare ser antikke ud.
Det er en elegant stil, der er inspireret af 30’erne og 40’erne. I dag har vintagestilen mange variationer.
Et eksempel er den klassiske vintagestil. Den har en romantisk og klassisk stemning, der anvender moderne elementer, som arbejder sammen med andre elementer, der har et antikt og klassisk design.
En anden variation er dyb vintage. Denne vintagevariant anvender kun antikviteter. Nogle genstande er samleobjekter, mens andre er gendannede genstande.
I denne artikel viser vi dig fire idéer til vintagelamper i din stue, som du vil elske. De vil med sikkerhed gøre et indtryk på dine gæster.
De første lamper
Lamperne har gennemgået flere forskellige faser gennem historien.
I begyndelsen, tilbage i den neolitiske tid, anvendte man ler- eller stenbeholdere, der indeholdte en brandbar, olieagtig væske.
Hver by og kultur brugte deres egne beholdere, og olievæsken varierede også afhængigt af regionen, da man brugte, hvad man havde til rådighed.
Nogle steder blev der brugt svinefedt, mens andre steder anvendte benzen. Ved Middelhavet blev der endda brugt olivenolie.
I dag kan man få lamper i alle mulige forskellige design.
Vintagelamper til din stue
Lamper er fundamentalt tilbehør i hverdagen. Vi bruger dem stort set overalt: i garderne, i hjemmet, i kommercielle bygninger, på hospitaler mv.
I hjem er en god belysning yderst vigtigt, så man kan udføre alle de mange familieaktiviteter i hverdagen.
Stuelamper er ikke bare vigtige på grund af deres funktionalitet, men også på grund af de æstetiske formål.
De vintagelamper til stuen, som vi viser dig nedenfor, giver dit hjem masser af personlighed og utrolig meget charme.
Glaslysekroner
Disse loftlamper dukkede op for første gang i det 17. århundrede. Til at starte med var de lavet af træ med stearinlys, men med tiden begyndte man at anvende mere luksuriøse materialer såsom glas og metal.
Og det var sådan, de begyndte at oplyse og udsmykke de mest majestætiske og storslåede stuer rundt omkring i verden.
Da elektricitet blev en mulighed, erstattede pærerne stearinlysene, hvilket fik disse lysarmaturer til at skinne endnu mere, end de gjorde før.
I dag er lysekroner kommet på mode igen. Vi ser dem endda i mere moderne og mere modige modeller såsom lysekroner med farverigt glas.
Grøn tulipanlampe
Denne bordlampe er også kendt som “bankmandens lampe”. Det er den type lampe, man ofte ser på biblioteker eller i film, hvor der er kontorscener.
Lampen blev designet i USA i slutningen af det 19. århundrede. Bankmedarbejdere og kontorarbejdere brugte disse lamper, da de lyste direkte ned på dokumenterne på skrivebordet.
Derudover er det grønne lys, som lampen udsender, afslappende, og det skader ikke synet. Det er også derfor, man ofte ser dem på biblioteker, især i USA.
Det traditionelle design består af en ovalagtig lampeskærm, der er grøn udvendig og hvid indvendig. Den har en gylden, metallisk struktur, der som regel er meget tung.
Tiffany-lamper er glimrende vintagelamper
Den berømte, amerikanske kunstner, Louis Comfort Tiffany, der også var blandt de første til at starte Art Nouveau-bevægelsen, skabte Tiffany-lampen.
Det er en skrivebordslampe, der er kendetegnet ved dens lampeskærm, som indeholder farverige glasstykker. Designet deler ligheder med glasmalerier, som vi ofte ser i mange katedraler.
De mest almindelige design er som regel med blomstrede mønstre og varme farver. Lampen har en metallisk base, og de originale modeller har et serienummer sammen med en dato.
Spotlamper er også gode vintagelamper
En anden glimrende vintagelampe til din stue er denne fritstående spotlampe. Det er en stativlampe i enten træ eller metal, der lyser direkte hen på et fokuspunkt.
Der findes alle mulige former for spotlamper. En af de mest populære er en spotlampe, der anvender en halvrund lampeskærm, som ikke blænder dig.
Konklusion
Alle disse vintagelamper til stuen kan virkelig få dit hjem til at skille sig ud. De kan tilføje masser af stil og personlighed. Derudover tilføjer lamperne ekstra belysning, hvilket er noget, som de fleste værdsætter.
Du kan finde alle disse lamper i antikvitetforretninger, hvor du kan finde den ægte vare med et højere prismærke. Måske kan du også være heldig at finde dem på nettet. Derudover kan du finde billigere versioner i boligforretninger.