Nye måder at indrette stuen på
At vide, hvordan du skal indrette din stue og placere møblerne er altafgørende for at få mest muligt ud af den plads, du har, og for at skabe en behagelig atmosfære.
Når du skal indrette stuen, er det vigtigt at være opmærksom på forskellige aspekter for at få mest muligt ud af rummet.
Husk, at stuen bør være funktionel, den bør tilfredsstille din families behov. Hvis du har en stor familie, bør der være plads nok til alle.
Hvis du har børn, er der visse ting, som det er bedst ikke at have i stuen af sikkerhedsårsager, for eksempel sofaborde med bordplade af glas.
En anden funktion, som stuen kan have, er at fungere som spiseområde. Det er typisk noget, man ser i større stuer. I de tilfælde bør man indrette stuen på sådan en måde, at områderne bliver delt op. Der bør også være hyggeligt og behageligt at være, fordi det næsten altid er i stuen, at man mødes med sine venner og sin familie.
Ligesom med køkkener, er der forskellige måder, du kan organisere og indrette stuen på. Din indretning afhænger rigtig meget af rummets størrelse og form.
Når du overvejer, hvilke møbler du vil købe til din stue, og hvordan du vil indrette alting, bør du tænke på størrelsen af møblerne.
Lad os nu tage og kigge på nogle forskellige måder at indrette stuen på.
Rektangulære stuer
Rektangulære rum er længere på den ene led end den anden.
Den ideelle måde at arrangere møblerne i en rektangulær stue ville være at gøre tv-området parallelt med spiseområdet. Det er bedst, hvis spiseområdet er tættere på køkkenet, bare for nemheds skyld.
For at opnå en visuel effekt, der får rummet til at virke længere og også større, bør du arrangere møblerne vandret.
For eksempel er det godt at placere møblerne i en L-form, hvis du har denne type stue. Det kan du gøre med sofaer bygget op af moduler, eller en chaiselong.
Firkantede stuer
Denne type stue er normalt drømmestuen. Firkantede stuer er typisk rigtig store med masser af plads til lækre sofaer, store borde og spektakulære spisepladser.
Indretningen af denne type stue er karakteriseret af adskillelsen af forskellige områder af rummet. Altså er tv-området normalt placeret bag spiseområdet for at skabe en opdeling af rummet.
Typer af indretning
Der er også andre måder at indrette stuen på, som ikke er baseret på rummets form. Det kan for eksempel være, hvad du bruger stuen til, og hvad der passer dig bedst.
Cirkulære stuer
Denne type stue behøver ikke nødvendigvis være rund. Det betyder tværtimod, at møblerne står placeret rundt om noget, et centralt fokuspunkt i rummet.
Typisk er det element sofabordet. Du kan placere en sofa og andre møbler, som for eksempel stole eller puffer rundt om sofabordet.
Opdelte stuer
Som vi nævnte tidligere er det meget normalt at se en stue, der består af både opholdsstue og spisestue i samme rum.
For at opnå en adskillelse af disse områder, anbefaler vi, at du bruger en bogreol, et skab eller måske sofaen selv som rumdeler.
Indret stuen omkring væggene
Med denne måde at indrette stuen på bruger du væggene som støtte til møblerne.
Det ses typisk i hjem, hvor der ikke er så meget plads. Væggene er derfor et essentielt element, når du overvejer, hvordan du arrangerer dine møbler og indretter din bolig.
Hvis du vil indrette stuen på denne måde, skal du placere møblerne op mod væggene. På den måde sikrer du, at du udnytter hver eneste kvadratcentimeter optimalt.
Stuer indrettet efter funktion
At indrette stuen efter forskellige funktioner er kun for alvor muligt, når rummet er forholdsvist stort.
Denne type indretning er fremragende, hvis du har en stor og forskelligartet familie, og I godt kan lide at lave forskellige ting, men stadig være sammen.
De hyppigste funktioner eller områder i den slags stue kunne være:
- Tv- eller spillehjørne
- Læsekrog
- Spiseområde
Typisk kræver denne type indretning en hel del møbler, men du må ikke gøre det for kompliceret. Det er bedst at gå efter møbler med flere funktioner, så du har mange muligheder. Kig for eksempel efter sofaborde, der kan skubbes ind under hinanden, puffer, L-formede sofaer, sofaborde, der kan omdannes til skamler eller siddepladser, og så videre.
Sådan kan du indrette stuen: Sidste overvejelser
Som vi har set, er der to typer af stuer: Firkantede og rektangulære.
Vi har også set på nogle af de hyppigste måder at arrangere møblerne og indrette stuen.
Men før du vælger den ene måde frem for den anden, skal du lige overveje det følgende:
- Størrelse: Mål rummet op og undersøg, hvor store dine møbler er, og hvordan de passer ind. Store møbler i en lille stue kan få rummet til at se rodet ud.
På den anden side kan meget små møbler i et stort rum få stuen til at se tom ud. Overvej størrelsen og proportionerne af rummet.
- Plads: For at indrette stuen på den bedste måde, bør du tænke over, hvor meget plads der bliver mellem møblerne.
Det er vigtigt at have det med i sine overvejelser, så du får en stue, hvor du kan bevæge dig frit rundt uden at støde ind i noget.
- Praktisk hensyn: Tænk over, hvor stor din familie er, jeres livsstil og jeres behov.
Stuen er et af de rum i hjemmet, man bruger mest tid i. Du bør sørge for at indrette den på en måde, så den tilfredsstiller dine behov.