Ideer til en lys og komfortabel lejlighed

3 januar, 2020
Det er ret nemt at få din lejlighed gjort mere lys

Vi vil gerne dele nogle ideer til en hyggelig og lys lejlighed. Du vil se, hvor nemt det er at fylde dit hjem med lys.

Hvis du er på jagt efter at indrette et hyggeligt og lyst sted, så er du kommet til det rigtige sted. Uanset hvor små dine vinduer er, eller hvor dårligt stedet ligger, så vil du være i stand til at få din lejlighed til at se lys og hyggelig ud.

Varme farver

For at gøre din lejlighed komfortabel, skal du vælge nogle lyse farver. Det vil få dit sted til at se større ud og virke mere fuld af lys. Men vær forsigtig med det, fordi for meget hvidt i dit hjem kan få det til at virke koldt, hvilket er det modsatte af, hvad vi ville opnå. Det er derfor, det nogle gange kan være lidt svært at skabe et sted, der både er lyst og imødekommende.

En måde at få det look, som du ønsker, er at male væggene i pastelfarver. De reflekterer næsten lige så meget lys som hvide vægge, men de afgiver ikke den samme kolde fornemmelse. Det samme gælder farverne på dine møbler; vælg farver der er lyse og bløde. Men du børe gemme dine print til dine tilbehør.

puder og tæpper hjælper på dekorationen

Hvis du derimod vælger mørke farver som sort, mørkebrunt og blåt, vil du tage lyset ud af din lejlighed. Disse farver dur kun i større rum, hvor der kommer en masse lys ind-

Dekoration er afgørende for en hyggelig og lys lejlighed

At dekorere er en af de bedste måder at skabe en hyggelig atmosfære. Dekoration kan indeholde forskellige elementer og personlige ting i hvert rum. Intet gør et hjem mere imødekommende end, når man viser sine minder, som du har oplevet sammen med venner og familie. Så prøv nogle af disse ideer, når du skal dekorere:

  • Lav en særlig fotocollage. Hvert år tager vi tusinder af billeder, som vi aldrig bruger til noget som helst. De ligger bare der på vores mobiltelefoner eller PC. Tro nu ikke, at det at printe sine fotos tilhører fortiden. Du kan hænge dine billeder op med en guirlande, lave en collage eller sætte dem i ramme, så de kan hænge på væggen.
  • Souvenirs fra dine mange rejser. Hvis du er en af dem, som har en masse souvenirs fra alle de steder, du har besøgt, bør du finde dem frem og stille dem frem i din entre eller i din stue. Det vil ikke bare gøre stedet mere indbydende, men vil minde dig om de specielle erindringer, du har om dine rejser.
  • Undgå tomme pladser. For at skabe en mere hyggelig atmosfære, skal du finde den gyldne middelvej mellem en tom plads og en, som er alt for overpyntet. Hvis dit rum er tomt, vil det komme til at se koldt ud, hvilket er det modsatte af, hvad du gerne vil opnå.

Private billeder på væggen

Spejle, dit middel til et lyst rum

Det første, du skal prøve at opnå, er at få så meget lys ind af vinduerne som muligt, hvis du vil opnå en hyggelig og lys lejlighed. Nogle gange er rummet ikke skabt til at lade lyset komme ind, eller også er vinduerne bare for små. Og det er derfor du skal bruge andre elementer, der kan hjælpe med at give mere lys til huset.

Du kan på en radikal måde forandre udseendet i rummet, hvis du anbringer et spejl på det rette sted.

At stille spejle på de rigtige strategiske steder er en god måde at få et rum til at virke større og lysere. Hvis dit hjem er fyldt med lyse farver, kan du bruge spejle til at korrigere lyset bedre, og du vil opdage en radikal forandring.

spejle giver mere lys

Du bør anbringe dine spejle foran vinduer eller på vægge, der får en masse sollys. Det vil reflektere lyset og øge mængden af lys, der kommer ind i rummet.

Fyld dit hjem med stof for at give det mere lys

stof sætter prikken over i'et

Et hus uden stof er et nøgent hjem. Så se at finde noget stof frem, så det kan give et mere imødekommende indtryk. Der er så stor forskel på at gå ind i et rum uden stof overhovedet og så at gå ind i et rum, der er fyldt med gardiner, tæpper, forhæng eller tapet. Dette er vores anbefalinger:

  • Puder. Som vi sagde tidligere, så bør du se dig om efter sofaer og lænestole i lyse og bløde toner. Men når det drejer sig om puderne, så bør du vælge nogle med farver.
  • Tæpper. De giver varme ind i rummet, og de føles også dejlige, når du går på dem. Selvom vi sagde, at hovedfarven i rummet bør være lyse, så vær forsigtig med det, når du vælger dit tæppe. Hvis du vælger et meget lys farve til tæppet, er du nødt til at rense det konstant.
  • Gardiner. Gardiner udfylder to funktioner for os. De skaber en mere velkommen atmosfære, samtidig med at de også giver mere lys til rummet. Vælg også her lysere farver, så lyset kan passere igennem dem.