Gode tips til en naturlig indretning i din stue
I de seneste par år har vi set et skift hen imod en naturlig indretning i stuer samt i andre rum i hjemmet. Der er en hel masse ressourcer, materialer og farver tilgængelige, som kan hjælpe dig med at skabe en naturlig indretning i stuen.
Generelt har disse rum en stil, der minder meget om minimalisme. Vi ser også, at folk for eksempel fravælger den nordiske stil, og at de i stedet erstatter den med stilarter såsom vintage, hvilket er blevet yderst populært i de seneste par år.
Én af ulemperne ved dette skift mod en naturlig indretning er, at det har afsløret nogle fejl i de materialer, vi bruger. Men det betyder ikke, at det ikke ser fantastisk ud.
Før vi ser nærmere på de materiale, du kan anvende, så skal vi kort fokusere på nogle af de mest almindelige farver:
- Skovfarver: Her ser vi primært grønne (især mørkegrønne), okker- og jordnuancer. Disse farver er stærkt forbundet med naturen.
- Mineralnuancer: I dette tilfælde ser vi blå, lilla og violette nuancer.
Disse farver kan bruges på tapetet, som med fordel kan males i hånden. Med disse farver kan du endda skabe naturlige scener såsom skov, strand eller blomsterbilleder. Vi ser ofte hvid, som du kan kombinere med de andre farver, vi nævnte ovenfor. Du kan også vælge at bruge materialer med et naturligt finish.
Brug naturlige fibre til en naturlig indretning
Nu skal vi se nærmere på nogle af de mest almindelige, naturlige fibre (lavet af planter og dyr), som bruges til den naturlige indretningsstil.
- Flet: Du kan for eksempel købe nogle små flettekurve. Du kan bruge dem til opbevaring, eller placere dem på en hylde eller gulvet, hvis du har mellemstore eller store kurve.
- Rattan: Vi bruger ofte rattan til at lave kurve, møbler og rammer til spejle.
- Hør: Dette anvendes ofte til rullegardiner eller gardiner, sofa- eller hyndebetræk.
- Bomuld: Det findes tit i polstring og betræk, og det kan have smukke mønstre og designs.
- Jute: Du kan bruge jute til at lave overtræk til møbler såsom lænestole, men det kan også bruges til at skabe gobeliner eller gardiner.
- Sisal: Vi finder som regel sisal i form af snore, som kan bruges til at hænge dekorationer op. Der er også nogen, der vælger at bruge det til at lave måtter og små gulvtæpper.
- Uld: Dette er et yderst alsidigt materiale, som ofte bruges til at lave tæpper, som du kan folde sammen og efterlade på sofaen, når du ikke bruger dem.
Andre materialer du kan bruge
- Træ: Det skal med fordel være ubehandlet træ. Jo mere naturligt, des bedre. Men det er endnu bedre at bruge genbrugstræ. Hvis du beslutter dig for at anvende træpaller, kan du bruge dem som lavborde, sofabaser, stole, hylder eller til opbevaringsplads. Du kan også lægge et trægulv.
- Ler: Vi bruger som regel ler til at lave pyntegenstande (såsom vaser eller krukker).
- Kork: Dette materiale er især almindeligt i pyntegenstande såsom beholdere, ølbrikker eller små lamper. Du kan også købe korkplader til dine vægge. På den måde kan du hænge sedler op, billeder, dekorationer mv. Du kan skabe en hel inspirationsvæg.
- Læder: Dette bruges især til møbler, og det fås som regel i hvid, beige, sort eller brun.
- Papir: Tapet er særdeles vigtigt, især hvis det er håndmalet. Der er et utal af mønstre og designs, du kan vælge imellem. Du kan også lave dine egne små papirsdekorationer, som selvfølgelig kan være af genbrugspapir. Du kan derefter hænge dem op i en snor.
- Bambus: Dette materiale bruges ofte til gulve og møbler.
Konklusion
Til sidst skal du huske på, at hvis du ønsker at forbedre det naturlige look i din stue, samtidig med at du bruger de overnævnte materialer og farver, så kan du også forsøge at tilføje planter.
Husk på, at hvis du vil skabe en ensartet og sammenhængende stue, så skal du sørge for, at materialerne og farverne passer sammen. På den måde kan du skabe en balanceret stue, der er både varm og naturlig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.