Logo image
Logo image

9 ideelle sofaer til din stue

4 minutter
Hvad er de forskellige typer sofaer som du kan benytte i din stue? Der er mange! hvis du kende til deres forskellige karakteristikker, vil det være nemmere for dig at vælge den rigtige.
9 ideelle sofaer til din stue
Sidste ændring: 23 februar, 2019

Sofaer er en meget vigtig del af stuen og vores daglige liv. De er med os alle til hver filmaften, som vi holder, og de er der for os, når vi tager en lur om eftermiddagen. Og da der er så mange forskellige typer sofaer, skal du være meget omhyggelig med at vælge den helt rigtige! I denne artikel vil vi fortælle dig om ni forskellige typer af sofaer.

En stue er ikke fuldstændig, hvis den ikke har en sofa som hovedelement. Det er ligegyldigt hvor stort eller lille rummet er, den dekorative stil i rummet eller hvor meget tid vi bruger i hjemmet. Vi kan ikke vælge sofaen, en af de vigtigste brikker i vores hjem, letsindigt. Derfor kan du her bruge et øjeblik på at undersøge de bedste slags sofaer til din stue.

1. Chesterfield sofa

Vi starter med en klassiker: Chesterfield er en sofa med en masse personlighed, og den er ideel til miljøer indrettet i engelsk stil fra det nittende århundrede. Vi forbinder disse typer af sofaer med overklassen. I begyndelsen blev de lavet i hånden, selvom de i dag fremstilles i varehuse.

Denne type sofa har et lavt ryglæn (ca. 75 centimeter) og har fuld polstring og brede armlæn. Det første indtryk, vi får, når vi ser en Chesterfield sofa, er hvor behagelig og indbydende den ser ud!

Some figure

2. L-formet sofa

Dette er en af ​​de mest anvendte type af sofa i store stuer i huse, hvor der er mange mennesker. Den er normalt placeret i et hjørne af rummet for at få mest muligt ud af pladsen. Vi anbefaler at bruge denne sofa, hvis rummet er firkantet og dets udsmykning er forholdsvis moderne.

Den har flere pladser at sidde på, og du kan få en, der har plads til nok folk, så den passer til dine behov. Som navnet antyder, har den form som et ‘L’, da den ene del er længere end den anden. En standard størrelse af denne sofa er typisk to meter på den ene side og tre meter på den anden.

3. Hjørnesofa

Denne type sofa svarer til den, vi talte om ovenfor, men i stedet for at den ene side er længere end den anden er de begge lige lange. Vi anbefaler at bruge denne type sofa i et mindre rum, der ikke har store vinduer nær hjørnerne. Du vil oftest se disse hjørnesofaer i bylejligheder.

Some figure

4. Topersoners sofa eller kærlighedssæde

En anden slags sofa til små miljøer eller boliger, hvor kun en eller to personer bor, er et kærlighedssæde. Du kan supplere et kærlighedssæde med en lænestol, en marokkopude eller en gyngestol. Et kærlighedssæde måler maksimalt en og en halv meter i bredden (ligner en seng). Det optager ikke meget plads, og vi anbefaler at placere det op mod en væg.

5. Chaiselong

En chaiselong er en meget flot sofa, der har brug for noget plads. Den er L-formet, men i dette tilfælde giver den længere side dig mulighed for at strække benene ud eller endda sove på den. Den bidrager med en mere moderne stil. Den er perfekt, hvis du får besøgende, som ofte overnatter.

Some figure

6. Modul sofa

Dette er den perfekte type sofa til folk, som altid omarrangerer deres møbler. Det gode ved denne mulighed er, at den giver dig frihed til at kombinere den eller bruge den på lige den måde, du bedst kan lide. Det skyldes, at den består af forskellige dele. Modul sofaer kan fås med ryglæn og armlæn eller uden. Det hele afhænger af, hvordan vi ønsker at sofaen skal stilles op.

7. U-formet sofa

Har du en stor stue og en meget stor familie? Hvis ja, så er dette den bedste type sofa på markedet for dig. Disse U-formede sofaer er normalt ledsaget af lænestole og sidestole til at danne det perfekte setup. I midten kan du ikke undvære et lavt bord til kaffekopper eller et glas vin.

Hvis du er på udkig efter den kommunikative effekt, som denne ide kan tilbyde, kan du købe en sofa med to eller tre forskellige dele og placere dem overfor hinanden. Du kan have en pejs og nogle ekstra puder eller lænestole ved siden af.

8. Individuelle sofaer

I modsætning til ovenstående er disse sofaer gode til at supplere en større sofa. De er også gode til meget små rum. Hvis du ikke er én, der kan lide at ligge i timevis og se tv eller læse, men bare kan lide at sidde, bør du overveje denne mulighed.

9. Sofa med opbevaring

En sofa med opbevaring har en base, der skaber en stor skuffe. Vi kan gemme alle slags ting dernede: bøger, tæpper, tøj, vigtige dokumenter eller endda vores opsparing. Disse rum findes normalt under sofaen og er dækket af samme stof og polstring, der dækker resten af ​​sofaen.

Selvfølgelig er der mange flere slags sofaer, såsom den ergonomiske (for dem der lider rygsmerter) samt sovesofaer, som kan omdannes til en seng. Hvilken type sofa passer bedst til dig?