Foodprocessor: Sådan vælger du den rette til dit køkken

Vil du spare tid og energi, men vil du stadig gerne spise fantastisk mad? En foodprocessor kan hjælpe med at fjerne det stressende aspekt ved madlavning og sikre måltider i fremragende kvalitet hver gang.
Foodprocessor: Sådan vælger du den rette til dit køkken

Sidste ændring: 13 januar, 2020

Vi elsker at spise god mad, men vores travle hverdag betyder, at vi ikke altid har tid til at lave den. Er der en måde, hvorpå vi kan beholde vores travle hverdag, samtidig med at vi har tid til at lave god og hjemmelavet mad? I denne artikel fortæller vi, hvordan du vælger den bedste foodprocessor, der passer til dine behov.

Det er ikke nemt at komme hjem fra arbejde og finde energien til at lave mad på den langsomme og traditionelle måde. En god løsning er at købe en foodprocessor – det er et must-have til ethvert moderne køkken.

Dette køkkenapparat er simpelt, praktisk, funktionelt og hurtigt. Der er en bred vifte af forskellige modeller, og nogle af dem kan købes til en god pris.

“Når du laver mad på en autentisk måde, vil der aldrig være rester tilbage.” 
-Néstor Luján-

Her finder du nogle råd, som vil hjælpe dig med at vælge den bedste maskine afhængigt af, hvor sofistikerede dine måltider er.

Essentielle madlavningselementer

Normalt tilbyder enhver køkkenmaskine en lang række kulinariske muligheder. Nogle er mere sofistikerede, hvad angår stil, mens andre er mere praktiske. Dette er nogle af de primære funktioner, som en foodprocessor kan have:

  • Kapacitet: Det er vigtigt, at din maskine har et stort rum, især hvis du skal tilberede retter såsom gryderetter til mange mennesker.
  • Vægt: Det er nødvendigt, så du kan afveje ingredienser. Dette kan være en indbygget eller en separat vægt.
  • Mikser: Til at blande og kombinere ingredienser.
  • Klinger: Hvis du vil lave supper, puréer eller babymad, er dette et essentielt apparat.
  • Dampekurv: Til dampning af ingredienser såsom grøntsager mv.
  • Rivejern: Det er ikke alle køkkenmaskiner, der kommer med et rivejern. Det giver dig mulighed for at rive og skære ingredienser.
  • Hakker: Til at hakke kød.
  • Plastikbeholder til ingredienserne.
  • Andet interessant tilbehør: Frugtpresser mv.

Foodprocessorer minder om almindelige køkkenmaskiner. De har forskellige funktioner, der giver dem mulighed for at fungere automatisk og sikkert. 

Ved at følge brugermanualen vil du være i stand til at programmere din foodprocessor og få et professionelt og effektivt resultat – selv med ingredienser, der kommer direkte fra fryseren.

Mange restauranter bruger disse maskiner til at udføre daglige køkkenopgaver, og de garanterer høj kvalitet på kort tid.

Almindelige materialer i en foodprocessor

Foodprocessor med mange moderne funktioner

Rustfrit stål er blevet et af de mest almindelige materialer. Grundene til dette er, at materialet er:

  • Stærkt
  • Effektivt
  • Langtidsholdbart
  • Det efterlader ikke en metallisk smag i maden
  • Det er let at rengøre

Sommetider kan du finde maskiner, hvor delene (som kommer i direkte kontakt med maden) er lavet af andre materialer, der ikke indeholder BPA.

For nyligt har der været en heftig debat om dette kemikalie og om, hvorvidt det kan være skadeligt for dit helbred. Vi anbefaler, at du køber en maskine, hvor det kun er rustfrit stål eller plastikelementer i høj kvalitet, der kommer i kontakt med maden. 

Et sofistikeret og professionelt apparat

Først og fremmest skal du være opmærksom på ét fundamentalt aspekt: effekten. Hvis du vil lave mad på effektiv vis, så vil en maskine med en høj wattstyrke være en stor fordel.

My Cook Food-foodprocessoren af Taurus er den perfekte ledsager i ethvert køkken takket være dens effekt og en række andre fordele. Den kan endda bruges i mere professionelle sammenhæng såsom på restauranter.

Denne kollektion tilbyder os muligheden for at bruge et induktionskomfur. Denne egenskab tilbyder en foodprocessor, der er hurtig, simpel, let at rengøre og med et lavt energiforbrug.  

Maden, den producerer, er lækker og perfekt tilberedt, og maskinens ydeevne kan ikke slås. Men prisen på denne type maskine er høj, selvom vi mener, at det er dét værd i det lange løb.

Foodprocessor med ny teknologi: Wi-Fi og Bluetooth

Disse bruges til at forberede mere sofistikerede opskrifter og have direkte adgang til din mobiltelefon, iPad eller computer. Dette system giver maskinen mulighed for at fungere endnu mere selvstændigt.

De ekstra funktioner, der følger med dette apparat, er helt utrolige. Ved hjælp af Wi-Fi eller Bluetooth kan maskinen gøre det endnu lettere at lave mad

Dette format giver dig adgang til opskrifter, som faktisk kan forbindes direkte til din maskine, så den kan følge instruktionerne i opskriften.

Nogle gode eksempler er:

  • My Cook Touch af Taurus (Wi-Fi)
  • I-Companion af Moulinex (Bluetooth)

En foodprocessor vil åbne op for en hel masse nye muligheder. Der er mange forskellige modeller på markedet. Når du skal vælge en maskine, skal du tænke godt over, hvad det er for noget mad, du ønsker at lave. 

Maskinen, du vælger, vil afhænge af den type mad, du bedst kan lide, men der findes masser af modeller, så der er en maskine til ethvert budget.