Vægfarve: Undgå at lave disse fejl
Det er normalt at begå fejl, når vi skal vælge den rette vægfarve til vores hjem. Det er ikke alle, der ved, hvordan man gør det ordentligt. Det kan også være en fejl at være impulsiv ved at købe en vægfarve, nuancer eller elementer, der fanger dit blik, i stedet for at vælge farver, der faktisk passer til dit hjem.
Vi begår alle sammen fejl, men der er nogle nemme tricks, du kan bruge til at rette dem. Det handler om at foretage små justeringer, der hjælper med at vedligeholde harmonien. Det er også vigtigt at lære, hvordan man undgår sammenstød og farvekonflikter. I denne artikel fortæller vi dig ikke bare, hvordan du kan rette op på de fejl, du allerede har begået, men også hvordan, du kan undgå dem i fremtiden.
Udnyt de tilgængelige redskaber
Den første fejl, folk som regel begår (og måske den mest almindelige), er, at de ikke udnytter onlineredskaber eller software. Dette kan hjælpe dig med at give dig en idé om, hvordan dine idéer vil se ud, når de kommer på væggen.
Nu til dags er der så mange ressourcer, der stort set kan genskabe enhver indretning, du ønsker. Brug dem ordentligt, og så bliver det endelige resultat en succes.
Tilbage i tiden tegnede og farvelagde folk deres designidéer. Men da det er de færreste af os, der har tillid til vores egne artistiske evner, var dette ikke helt almindeligt – selv ikke før teknologien kom på banen.
Indretningsfejl: Når du vælger maling
Der er mange fejl, der er nemme at begå, når du går ned i din lokale farvehandler. Disse inkluderer:
- Du kigger på et farveskema og vælger en farve, uden at du først har spurgt om en farveprøve, du kan teste derhjemme.
- Du køber den præcise farve, du har set på farveskemaet, uden at du har overvejet, at den faktisk kan se helt anderledes ud, når du påfører malingen på væggen.
- Den tredje fejl, folk som regel begår, er, at du kun tester malingen i et område i lokalet, så du ikke kan se, hvordan den ser ud i forskellige former for belysning i løbet af dagen.
- Du vælger en mat farve, fordi det som regel er billigere. Denne type finish giver væggene et blidere look, så det er et fantastisk valg, hvis du skal dekorere vægge med ufuldkommenheder i lokaler med masser af naturlig belysning. Men hvis du ønsker at male hele dit lokale i én farve, kan det blive virkelig kedeligt og ensformigt.
- Du vælger en vægfarve i sidste øjeblik. Det vil sige, at du eksempelvis vælger møblerne først og derefter vælger farverne til væggene.
- Du vælger flere forskellige stærke farver til at dekorere det samme lokale, og derved skaber du for meget kontrast.
- Du tænker først over gulvets farve, når du har valgt din vægfarve.
Vægfarve: Indretningsfejl når du maler væggene
De følgende fejl opstår som regel, når du maler dine vægge.
- Du tilføjer for mange farver til væggene og møblerne, hvilket er noget, du bør forsøge at undgå. Selv hvis du bruger levende farver, skal du stadig forsøge at bibeholde en form for balance.
- En anden fejl er, at du kun bruger maling, uden at bruge mere interessante materialer såsom tapet.
- Det får ikke dit lokale til at se mere indbydende ud, hvis du bruger mørkere farver med masser af naturligt lys. Det får det heller ikke til at se større ud. Det vil i stedet skabe et lokale, der ser træt og kedeligt ud.
- Hvis du maler loftet i en mørk farve, kan dette også ødelægge den harmoniske sans, når det kommer til belysning og dybde.
- At male alle lokaler i forskellige farver er en virkelig almindelig fejl i dag. Der er ingen form for kontinuitet, og overgangen fra et lokale til det andet er for pludselig. Det kan faktisk være overvældende, i stedet for at være behageligt og harmonisk.
- At bruge en enkelt farve til at dekorere et helt lokale er også en fejl. Det kan skabe et virkelig kedeligt miljø.
- En anden fejl, du let kan begå, er, at du ikke tænker over dekorationernes og møblernes ændringer, efter du har malet væggene.
- At male et lokale hvidt, som ikke får meget naturligt lys, er en virkelig almindelig indretningsfejl. Hvad folk ikke indser, er, at dette kan få lokalet til at se køligt og ubehageligt ud. I stedet for at male væggene hvide, bør du overveje at bruge varme, neutrale farver såsom marmor, vanille, creme og beige.
Sådan skaber du den perfekte kombination
Du skal huske på alle de ting, vi har nævnt, hvis du ønsker at skabe den perfekte farvekombination. Vores bedste råd er at vælge en hovedfarve, en komplimenterende farve og en kontrastfarve. Du bør anvende dem på følgende måde:
- 60% af lokalet skal være dekoreret med hovedfarven
- 30% af lokalet i den komplimenterende farve
- 10% i kontrastfarven
Et andet godt råd til den perfekte vægfarve er at vælge en farve og kombinere den med en lysere og en mørkere nuance. Du må heller ikke glemme dekorationerne og møblerne.