KonMari-metoden til organisering af hjemmet

KonMari-metoden blev skabt af japanske Maria Kondo, og udover at hjælpe os med at holde vores hjem organiseret, så giver det os samtidig mulighed for at slippe af med alt, der kan komme i vejen eller optage plads i hjemmet. 
KonMari-metoden til organisering af hjemmet

Sidste ændring: 03 februar, 2019

Japanske Marie Kondo blev berømt, efter hun udgav sin bog, hvor hun forklarede, hvordan man organiserer hjemmet og kontoret. Sommetider virker det som om, at huset roder sig selv til, selvom vi bruger timer på at rydde op! For at undgå dette, anbefaler vi, at du afprøver KonMari-metoden. Hvad er KonMari-metoden? Vi forklarer det hele i denne artikel.

KonMari-metoden stammer fra japanske Marie Kondo. Ud over at hjælpe os med at organisere vores hjem, giver den os samtidig mulighed for at slippe af med alt, der kommer i vejen eller optager for meget plads.

Hvad er KonMari-metoden?

KonMari-metoden handler om meget mere end forklaringer om, hvordan du lægger tøj på plads. Det er faktisk en livsfilosofi, der værdsætter ledig plads, og at objekter ikke ophober sig “bare fordi”.

Man kan sige, at det er en detox-teknik til hjemmet, og du skal kun udføre denne detox én gang for at få det til at fungere. Vi kan eksempelvis udnytte en friweekend eller en ferie til at udføre denne metode, der kræver din dedikation og kompromis.

Den tager udgangspunkt i pointen om, at alle mennesker har en tilknytning til objekterne i deres omgivelser. Metoden ligger i at eliminere den tilknytning, vi har til disse objekter. Mange af tingene, vi beholder, optager bare plads, og de er der kun som en påmindelse om nogen eller noget.

Desuden bør vi undgå at købe søde ting, der har absolut ingen funktion. Dette løser fremtidige problemer, og hjælper os med at leve harmonisk i vores hjem.

KonMari-metodens regler

Denne filosofi ændrer vores koncept om orden i hjemmet fuldstændigt. Den kan hjælpe os med at give slip på ting, der optager meget plads, og som derved blokerer energiflowet. Her er nogle af KonMari-reglerne:

1. Alt, der begynder, skal ende

En almindelig fejl, vi begår, er at efterlade ting ufærdige. Dette kan være resultatet af dovenhed, mangel på tid eller lyst, men en ting er sikkert: det er meget mere vanskeligt at starte forfra. Du skal starte og slutte med KonMari-metoden, hvis du ønsker et hjem, der altid er organiseret.

Display med parfumer

2. Organiser efter kategori

Folk gør som regel rent og rydder op efter lokale eller område: køkkenet, klædeskabet, skrivebordet… men vi kommer aldrig til at færdiggøre arbejdet på denne måde. Når vi rydder op efter lokaler, er vi nødt til at gå tilbage og starte forfra hver gang, da de vender tilbage til kaos.

Når vi organiserer vores opgaver efter kategorier, finder vi ud af, hvor mange ting vi faktisk har, og vi vil være i stand til at tildele dem en bestemt plads. Du kan gruppere dine ting: tøj, bøger, filer, objekter, sentimentale ting, tilfældige ting, osv.

Rødt, ryddeligt køkken

3. Organiser, når du er glad

Forfatteren mener, at organisering bør være en fejring, og ikke noget sørgeligt eller kedeligt. Derfor bør vi ikke organisere, når vi føler os nedtrykt og meget følsomme!

Når vi føler os nedtrykt igen en anden gang, vil der opstå rod igen. Men hvis vi til gengæld bruger KonMari-metoden, når vi er glade, så ser hjernen de opgaver, vi udfører, og derved vil den ikke betragte dem som en “flugtvej” for at frigive smerte.

4. Beslut dig for, hvad du vil beholde

Det store spørgsmål er: “hvad skal jeg beholde?” i stedet for “hvad skal jeg smide ud (forære væk eller donere)?” Hvis vi ikke kender svaret, skal vi tænke over, hvad objektets sande formål er i vores liv. Det er sandsynligvis noget følelsesmæssigt, der gør det svært for dig at smide noget ud – en tilknytning til en situation eller person i fortiden.

Hvad angår papirer, er der en særlig regel: smid alt ud, bortset fra papirer, der er i brug lige nu. Dem, du har brug for på kort sigt, og dem, du er nødt til at beholde (såsom personlige dokumenter, garantier mv.)

Det er særdeles vigtigt, at det du skiller dig af med, ikke bliver et problem for en anden: vi vil måske gerne skille os af med bøger, vi allerede har læst, og så tager vi dem hjem til vores forældre. Så bliver de et problem for vores forældre!

Skoreol til at holde orden i hjemmet

Når du har udført KonMari-metoden, er det næste trin at holde orden i tingene. Hvis du har klassificeret alt korrekt, skal du tildele en bestemt plads til hver ting. Så holder du automatisk orden i tingene!