Spindeltrappen: Hvilken slags passer bedst til dit hjem?
Spindeltrappen tilføjer altid noget specielt til et hjem. De er ikke så almindelige som konventionelle trapper, så de tiltrækker altid opmærksomhed.
Hvis du bor i et hjem med to etager, og er på udkig efter den bedste trappe som ikke bruger meget plads, er spindeltrappen det bedste valg. Vi vil fortælle dig alt om spindeltrapper herunder.
Hvor skal spindeltrappen være?
Før du tænker over hvilken model der er perfekt til dig, bør du først tænke dig over hvor du skal installere spindeltrappen. Din spindeltrappes materiale afhænger af, om du installerer indendørs eller udendørs.
Nogle spindeltrapper kan virke både indenfor og udenfor, mens andre ikke er særligt gode til at modstå de forskellige vejrforhold.
Hvis du gerne vil have en udendørs spindeltrappe, bør du kigge efter følgende egenskaber:
- Metal: Spindeltrapper er almindeligvis lavet af metal, træ eller glas. Hvis du har en plan om at installere trappen udenfor, er metal løsningen. Metal er meget mere modstandsdygtigt overfor regn og fugt.
Derudover kan metal også modstå høje temperaturer. Du skal bare være opmærksom på, at trappen kan blive ret varm om sommeren, hvis trappen står i et solrigt område.
- Skridsikre trappetrin: Et andet aspekt som du også bør have i tankerne når du kigger efter udendørs trapper, er trappetrinenes materiale. Sørg for at de ikke bliver glatte i regnvejr, da det kan blive ekstremt farligt.
I betragtning af risiciene bør du sørge for at vælge en trappe som er lavet af skridsikkert materiale. Dette er den bedste måde at undgå potentielle farer, når du går op af trapperne uanset vejret.
- Stabilitet: Enhver spindeltrappe bør være stabil, men især udendørs trapper. Udendørs trapper kan blive udsat for stærke vindstød, og du bør derfor sikre dig at trappen er robust.
Køb en trappe der kan forankres sikkert, hvilket giver mest muligt stabilitet.
Spindeltrappen til små hjem
Hvis du har besluttet dig for at installere spindeltrappen fordi du bor i et lille hus, anbefaler vi at du køber en specifik type: en stål- og glastrappe. Disse trapper er virkelig smukke, og stjæler al opmærksomheden. Selvom de måske ser skrøbelige ud, modstår de påvirkning og mange års brug eminent.
En trappe af stål og glas er nærmest gennemsigtig, hvilket hjælper med at få rummet til at se mere rummeligt ud. Ved første blik synes trappen ikke at bruge noget plads overhovedet, hvilket giver mere visuelt rum i stuen.
Hvis du ender med at vælge denne model, bør du ikke stille dig tilfreds med den billigste model. En spindeltrappe af stål og glas der er billig, kommer til at koste dig mere i det lange løb. At betale mere før høj kvalitet er en god idé, da du kan sikre dig at både stålet og glasset vil være stærkt og holdbart.
Vælg designet omhyggeligt
Som vi tidligere har nævnt i dette opslag, er spindeltrappen virkelig et kunstværk. Hvem har ikke besøgt en møbelbutik før, og været målløs over de betagende designs?
Buede, umulige former, sjældne materialer og avantgarde design er iøjnefaldende.
Hvis du har et moderne hjem, og gerne vil have et forbløffende design, anbefaler vi dig at gå op og ned af de trapper som de har i butikken, for at mærke hvordan de føles at gå på. Husk på at de også skal være tilgængelige for børn og ældre. Derudover kommer du nok til at lave nogle tunge løft, med kasser eller vasketøjet så vælg omhyggeligt.
Du bør også sikre dig at hele din fod kan være på trappetrinene. Nogle trapper har trappetrin som du skal på tæer på, og det kan være ret farligt når du bærer noget tungt.
Vi vil også minde dig om at du ikke bør ofre komfort for designet. Du kan sagtens finde en balance mellem design og funktionalitet.