Orden i hjemmet: Sådan rydder du op i kaos

6 marts, 2019
Hvis du er afhængig af kaos, så vil disse 10 trin hjælpe dig med at skabe orden i hjemmet. Vi hjælper dig på rette vej!

Mange søger hjælp fra guruer, når de vil skabe orden i hjemmet og forvandle det til et minimalistisk sted, der skaber ro og harmoni. Det lyder måske enkelt at skabe orden i hjemmet, men det er ikke altid en nem opgave.

Der er uden tvivl mange fordele ved at have et ryddeligt hjem. Orden giver os struktur, det gør os rolige, og det kan endda øge vores produktivitet.

Rod og uorden kan fremkalde angst og dårligt humør. Sommetider er du måske ikke i stand til at identificere, hvad det er, der er årsag til det. Selv hvis du er en person, der ikke typisk kan lide orden, så kan det gøre dit liv meget lettere, hvis du introducerer små vaner i din daglige rutine. Disse vaner vil blive normale, uden at du lægger mærke til det. Resultatet er, at du kan skabe orden i hjemmet, uden at du overhovedet forsøger.

Skab orden i hjemmet med rutiner

1. Red sengen hver dag

Red din seng hver morgen

Dette virker simpelt og ikke særlig vigtigt. Men det bør være det første, du gør, når du står op om morgenen. Det er en lille opgave, du skal udføre dagligt. Når du kommer hjem efter en lang dag, vil soveværelset se komfortabelt og indbydende ud.

2. Hold styr på vasketøjet

Du må endelig ikke lade vasketøjskurven flyde over. Undgå at efterlade tøj på gulvet eller i en bunke på en stol. Du bør afsætte en fast dag, hvor du vasker tøj, og en dag, hvor du stryger – på den måde vil opgaven være mere overskuelig.

3. Gør tingene i dag

Vi ved godt, at du sommetider er træt, eller at du har haft en udmattende dag med børnene. Men forsøg alligevel at undgå at udsætte de daglige opgaver. Dette øger kun mængden af arbejde og tid, som du er nødt til at investere i hver opgave.

4. Vask op

Vi ved godt, at du gerne vil ligge på sofaen med et tæppe og en god film, når du har spist aftensmad. Men tænk over det: vil du virkelig gerne stå op til en køkkenvask fyldt med beskidte tallerkener? Vi garanterer dig, at resten af dagen ikke vil gå godt. Det er bedst at rydde op efter aftensmaden med det samme.

Kvinde vasker op

5. En skuffe til alt

Vi siger ikke, at du skal overfylde en skuffe med alle de ting, du ikke har plads til. Du bør i stedet for dedikere et sted, hvor du lægger ting, når du kommer hjem. Dette kan eksempelvis være dine nøgler, post, briller mv. På den måde ender tingene ikke over det hele, og du vil vide, hvor du har lagt dem.

6. Lad ikke ting ophobe sig

Forsøg at undgå at knytte dig til dine ting. Marie Kondo siger det klart og tydeligt: Hvis det ikke virker, skal du lade være med at bruge det. Hvis det ikke gør dig glad, er det tid til at sige farvel. Vælg en dag, hvor du gennemgår alle lokalerne i hjemmet og skaber tre kasser: donationer, affald og genbrug.

Du kan bruge dette nye motto: du skal skille dig af med én ting, hver gang du bringer en ny ting hjem. 

7. Lav lister

Folk, der er gode til at skabe orden i hjemmet, er store fans af lister. Dette er en glimrende måde at sætte mål, så du ikke glemmer noget. Det kan også hjælpe dig med at organisere dine tanker. Så fat papir og blyant, og begyndt at skrive alting ned. 

8. Papirer og dokumenter

Stop med at lægge dokumenter, regninger og breve i en skuffe. Køb i stedet for en smuk kasse, mappe eller et arkivskab. Organiser dokumenterne, så snart du modtager dem.

Brug mapper til at holde orden i dokumenter

9. Et sted til alting

Udvælg et specifikt sted til alting. Brug kurve, kasser, æsker og andre redskaber, der kan hjælpe dig med denne opgave. Når vi ikke ved, hvor vi skal opbevare ting, ender vi blot med at flytte dem fra rum til rum.

10. Mindre er bedre

Dette er den gyldne regel, når du skal skabe orden i hjemmet. Vi har som regel for mange ting, for meget tøj og redskaber, som vi ikke engang bruger. Men jo flere ting du har, des flere ting skal du gøre rent og holde orden i.

Orden i hjemmet er en sund vane, der kan gavne alle områder i livet.