Macramé: Bring boho-stilen tilbage

I denne artikel giver vi dig nogle idéer til, hvordan du kan dekorere med macramé. Det er perfekt til alle dem, som elsker boho-stilen eller hippiestilen. Disse stilarter vil se fantastiske ud i ethvert hjem!
Macramé: Bring boho-stilen tilbage

Sidste ændring: 08 februar, 2020

Macramé er kunsten at skabe dekorationer af knyttet materiale. Det opstod først i Persien og Syrien for tusindvis af år siden, og det er en form for håndlavet dekoration, der er lavet af tyk tråd eller reb, som er knyttet eller flettet for at skabe en struktur, der minder meget om knipling.

På det seneste er vi begyndt at se macramé-dekorationer dukke på igen. De bliver brugt til at dekorere huse og lejligheder, og de giver en varm, hjemlig fornemmelse, som vi simpelthen elsker. Macramé tilbyder også et markant boho-look.

Som du allerede ved, vil de fleste modetrends på et eller andet tidspunkt komme på mode igen, og interiørdesign er ingen undtagelse. Denne håndlavede dekorationstrend er virkelig blevet moderne igen! Det er en nem og billig måde at dekorere på, og det vil give dit hjem et charmerende og uformelt look.

Et hjem med en boho-chic indretning

Plantekrukkeholdere af macramé

En yderst populær trend i denne sæson er at bruge macramé til at lave plantekrukkeholdere. Det er vigtigt at bruge planter og andre naturlige elementer i denne form for dekorationer, og det vil virkelig hjælpe med at fremhæve din boho chic-stil. Denne form for dekoration er enkel, men også meget original. Du kan hænge dem på væggene eller ned fra loftet, og du kan bruge dem til at fremvise dine skønne planter i hjemmet.

I krukkeholderne kan du placere planter, glasflasker, stearinlys mv. Brug din fantasi, og giv dit hjem et rigtigt specielt præg.

Du kan bruge alle mulige forskellige knyttetekniker for at skabe dine macramé-dekorationer. Mange dekorerer dem som regel med kvaster og perler for at tilføje et perfekt finish. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænsen!

En glimrende mulighed er at kombinere disse macramé-dekorationer med hængende potteplanter, så du kan lave din egen hængende have. Dette vil hjælpe dig med at spare plads, og det giver dit hjem en helt speciel og naturlig stemning. Du kan også placere dine macramé-potteplanter i et hjørne af lokalet, i vindueskarmen eller ude på altanen. En anden mulighed er at hænge dem i forskellige højder for at skabe et smukt display. Dette vil altid være et fantastisk look!

Hjørner er nogle af vores yndlingssteder til disse dekorationer, og de kan bruges til at skabe noget rigtig specielt i dit hjem. Ydermere vil det hjælpe dig med at skabe det perfekte look, når du vælger de rigtige planter.

Gobeliner af macramé

Macramé-gobeliner kan laves ved hjælp af mange forskellige slags materialer såsom tråd, hør eller bomuld. Du kan finde dem i alle mulige forskellige farver, og de kan være udsmykket med forskellige slags dekorationer. Den brede vifte af forskellige faconer, størrelser og farver betyder, at de kan bruges stort set hvor som helst, hvilket skaber et rustikt hippielook i dit hjem.

Værelse med dekorationer af macramé

Du kan også finde mange etniskinspirerede gobeliner med smukke, farverige detaljer, fletninger og dekorative frynser. Vores yndlingsfarve – og en af de mest almindelige lige for tiden – er råhvid, men du vil være i stand til at finde næsten hvilken som helst farve, du kan forestille dig. Gobelinerne er normalt fastgjort til cylindriske træstænger eller skinner.

En anden trend, som er yderst populær, er at kombinere flere gobeliner af macramé for at skabe et stort display – næsten ligesom en collage. Du kan prøve dig frem med forskellige farver for at skabe en kontrast.

Sengegavle

Soveværelse med naturlige elementer

En glimrende idé vil være at bruge macramé til at dekorere væggen bag din seng. Det er en idé, som vi er sikre på, at du vil elske. Det vil give dit værelse et virkelig specielt look, som vil få det til at se varmt og indbydende ud. 

Dette er en af de mest almindelige måder at bruge macramé på. Men der er ingen regler, hvad angår en boho-indretning, så du kan hænge dekorationerne næsten hvor som helst i hjemmet for at skabe et originalt og stilfuldt look.

Som du kan se, giver disse dekorationer dit hjem et smukt og afslappet look. Hvis du vælger det rette sted, vil dine lokaler ligne noget fra et boligmagasin. Vær derfor modig, og udsmyk dit hjem med macramé for at skabe et boho-look.