Sådan indretter du boligen med glasflasker

Det er både billigt og miljøvenligt at indrette med glasflasker. I denne artikel kommer vi med fire ideer, som vi tror, du vil elske.
Sådan indretter du boligen med glasflasker

Sidste ændring: 06 februar, 2019

Det er blevet trendy at indrette med glasflasker i sit hjem. At indrette med glasflasker er både billigt og respektfuldt over for miljøet. Og så giver det dit hjem et personligt touch.

Glasflasker passer perfekt til alle rum i huset. Lige fra stuen, badeværelset, entreen, køkkenet, kontoret eller haven.

Derudover er det virkelig let at finde glasflasker. Vi bruger dem jo til at drikke af hver eneste dag. Tænk bare på alle de vin- og alkoholflasker og marmeladeglas, vi bruger.

1. Æteriske olier

Du kan dekorere dit hjem med glasflasker og samtidig bruge dem som luftfriskere.

Duften i hjemmet er virkelig vigtig. Det er altafgørende, at vores hjem har en behagelig duft og på samme tid afspejler vores personlighed og smag. Du kan let tage på indkøb og finde en lang række dufte, som vil give dit hjem et unikt præg.

Sådan kan du indrette med glasflasker
Jo, du kan også sagtens finde sådan en flaske i butikken, men findes der noget bedre end at lave det selv? Det er virkelig simpelt. Du har ikke brug for andet end æteriske olier og en flaske.

Flasken kan være af lige den størrelse, du selv synes. Bland de æteriske olier med vand i flasken og brug tørrede lavendelstilke, vanilje- eller kanelstænger til at få duften til at sprede sig i dit hjem. Så er du færdig! Du har lavet din egen luftfrisker!

2. Pendel og bordlamper

En anden ide, vi gerne vil give dig, er at indrette med glasflasker ved at bruge dem som pendler og bordlamper.

For at lave pendler af dem, skal du først fjerne flaskens bund. Du kan selv skære den. Der findes masser af tutorials på nettet om, hvordan du gør det. Hvis du ikke er tryg ved det, kan du også tage din flaske med til en glarmester eller glasmager og lade dem gøre det for dig.

Så snart flasken ikke har nogen bund, skal du bruge en ledning med en fatning og pære. Det næste trin er virkelig simpelt. Du fører bare ledningen gennem flasken, monterer den, hvor den skal hænge. Til sidst skruer du pæren i.

Glasflasker brug som lamper

Det fede ved denne ide er, at du kan lave et arrangement af flere flasker og på den måde få din egen pendellampe.

Til bordlampen kan du for eksempel bruge en vinflaske. Du skal først lave et lille hul bag i flasken. Det er beregnet til en ledning, så der kan komme strøm til. Her skal du selvfølgelig også brug en ledning med en fatning, en pære og en lampeskærm.

For at få din helt egen bordlampe skal du bare montere alle delene og sætte strøm til lampen.

3. Opbevaring: Praktisk og kønt

Den måde du opbevarer mad på kan også være en del af din indretning. Det er især tilfældet, hvis de flasker, du bruger, er flotte og fulde af farverige madvarer.

Til denne ide kan du både bruge brede flasker eller flasker med en smal hals. Vandflasker eller sylteglas er for eksempel perfekte til denne ide. Her kan du opbevare ikke-fordærvelige madvarer som for eksempel mel, kikærter, bønner eller frø.

Glasflasker med krydderier og nødder

Hvis du vil, kan du bare bruge flaskerne som de er, gennemsigtige, så man kan se, hvad der er i dem.

Du kan også sætte et klistermærke på og skrive, hvad der er i flaskerne. Den her ide er fantastisk til køkkener, hvor du har åbne hylder uden låger eller skuffer. På den måde kan du lave hele kompositioner med glasflasker, som kan pryde væggene i dit køkken.

Du kan også lege med farven på madvarerne. Resultatet kan blive meget unikt og utroligt smukt.

4. Til olie og eddike

Til dette projekt skal du bruge særlig glasmaling, masser af kreativitet og god intuition.

Glasflasker med olie og eddike

Her går det ud på at dekorere dine glasflasker med glasmaling, fylde dem med olie eller eddike og så sætte prop i. Hvis du bruger særlig olie, kan du selvfølgelig også lade dem forblive gennemsigtige. Uanset hvad er det en fantastisk måde at bruge glasflasker på. De vil udgøre fin pynt til dine hylder eller borde, og dine gæster vil helt sikkert beundre din kreativitet.

Konklusion

En fordel ved at indrette med glasflasker er, at det er både billigt og godt for miljøet – og så ser det flot ud.

Du kan bruge glasflasker, som du selv har brugt. Og der er også mange restauranter og kaffebarer, som smider deres glasflasker ud efter lukketid, og du kunne overveje at spørge, om du må få dem.

Selvfølgelig er der mange andre måde at indrette med glasflasker på. Du kan også bruge dem som vaser eller beholdere til andre ting end med. Men i dagens artikel ville vi gerne give dig en liste over usædvanlige ideer, som du måske ikke havde overvejet før.