Håndtasker: 5 praktiske måder at opbevare dem på
Der kommer et tidspunkt, hvor du indser, at du har et stort antal af håndtasker, og at de alle fylder i skabet, eller de skaber rod i et hjørne. Er det noget, du kender til? Du bør benytte disse 5 forslag, når du skal opbevare dine håndtasker.
Det er vigtigt at holde orden i hjemmet. Det kan gøre dig meget mere rolig, når der er pænt og organiseret. Dette gælder også, når det kommer til håndtasker.
Du bør undgå at holde dit klædeskab eller soveværelse uorganiseret. Forsøg i stedet for at opbevare dine håndtasker på en rationel og selektiv måde.
Vælg et sted til opbevaring af håndtasker
Du har to muligheder. Du kan opbevare dem på en måde, hvor de er synlige, eller hvor de gemmes væk. Hvis du opbevarer dem et lukket sted såsom i et klædeskab, så vil de selvfølgelig ikke opsamle lige så meget støv, som hvis de står frit fremme.
Du bør vælge et sted, hvor det vil være nemt for dig at få adgang til dem, når du skal bruge en.
Du bør reservere et sted specielt til opbevaring af dine håndtasker. På den måde vil det blive nemmere for dig, når du har travlt og skal ud af døren. Du er nødt til at være praktisk.
Opstil dem efter størrelse
Alle håndtasker er ikke ens. Nogle er større, andre er mindre. Hver taske har sin egen funktion, så du kan anvende dem i henhold til dine behov.
- Placer de mindste håndtasker først, på et sted, som du har nem adgang til, da det nok er dem, du bruger mest.
- De mellemstore tasker skal være i en “central zone”, så det skaber en størrelsesforskel med de andre.
- På den anden side skal du placere de største håndtasker modsat de mindste.
Du placerer de mindste håndtasker i venstre side, så du starter i den side, og du slutter af med de største tasker i højre side.
Det er ikke værd at forsøge at placere store tasker imellem mindre tasker. Dette vil kun opnå et rodet look. Det er bedre at opretholde et balanceret look.
Hængende eller siddende
Der er to særdeles simple formularer til opbevaring af håndtasker: du kan hænge dem op, eller lade dem sidde på en overflade såsom en hylde. Begge måder er mulige, men de giver begge to en anderledes, æstetisk fornemmelse.
- Hængende: du kan hænge dem op ved brug af en knagerække, der enten er fastgjort til væggen eller indeni dit klædeskab. Du kan også opbevare dine håndtasker på den udvendige del af klædeskabet; dette vil tilføje et bestemt, æstetisk appel til din soveværelsesindretning.
- Siddende: du kan blot placere dem på en overflade, enten indeni dit klædeskab eller på en hylde i soveværelset. Din smag i håndtasker vil blive en feature i lokalet, hvis du placerer dem, hvor de kan ses.
På hylder i dit soveværelse eller walk-in closet
Har du et walk-in closet? Hvis det er tilfældet, så kan du bruge dette sted til at fremvise din håndtaskekollektion. De vil ikke kun være på display, men det vil også være nemmere, når du skal vælge, hvilken håndtaske du ønsker at bruge.
Du kan placere dem på en hylde, som var de på display i en butik. Du kan give hver taske en smule mere plads, så du virkelig kan fremvise dem og deres bedste egenskaber.
Men sørg for at holde orden. Sæt altid tasken tilbage det samme sted, når du har brugt den. På den måde ved du altid, hvor den er, næste gang du vil bruge den.
Håndtasker som dekoration
Du kan også bruge dine håndtasker som dekoration i et lokale. Det kan måske virke som en lidt mærkelig indretningsidé, men de kan være ret effektive. Hvordan?
- De kan hænge selektivt på væggen eller i farveorden. Derved kan du nemt få fat i en, når du skal bruge den, og på samme tide pynter du din væg.
- Du kan opbevare dine håndtasker på en høj eller lav hylde, hvor de er synlige, så du let kan vælge en.
Alt, du kan komme i tanke om, er muligt. Du skal blot huske, at det er vigtigt, at du holder orden i dem, så det bliver nemmere for dig at få fat i dem, når du skal bruge dem.