Udsmykning af din veranda: Sådan gør du
I denne artikel giver vi dig nogle tips til udsmykning af din veranda. Vi fortæller dig også om nogle ting, du skal huske på, når du går i gang.
Når vejret er skønt, vil man bare gerne bruge tid på at slappe af med venner og familie. Det er derfor ingen overraskelse, at vi bruge det meste af sommeren i vores haver, på vores verandaer eller vores terrasser. Derfor er det så vigtigt, at vi giver dem den rette stemning.
Selv hvis du kun har en lille veranda, der ikke får meget sollys, er du ikke helt bundet på hænder og fødder. Du kan altid tilpasse dig efter omstændighederne, så du får det meste ud af området!
Læs med i denne artikel, hvis du gerne vil have nogle idéer og gode råd til udsmykning af din veranda.
Udsmykning af din veranda: Sådan gør du
Inddel området
Du kan også anvende denne regel med haven eller terrassen. Det grundliggende mål er at skabe adskilte områder. Du kan nemt gøre dette ved at fordele dine møbler på den rette måde.
Selv hvis du har en lille veranda, kan du få den til at se meget større ud, hvis du organiserer pladsen korrekt.
Du kan for eksempel dele den ind i to: et område til måltider og et område til afslapning. Hvis du har nok plads, kan du endda lave en platform til at adskille dem. Du skal blot sørge for, at overfladen er helt plan.
Du kan enten lade gulvet være helt urørt eller lægge noget kunstgræs, så verandaen får en meget naturlig fornemmelse.
Sørg for at bruge planter
Planter er uundværlige til en god veranda; de er ikke bare en glimrende måde at udsmykke på, de har også mange sundhedsfordele.
Sørg blot for, at planterne passer til det klima, hvor du bor. Nogle gode valg vil være sukkulenter og kaktusser.
Hvis du har en meget lille veranda, kan du male en af væggene grøn, eller også kan du gøre det naturligt ved hjælp af en hængende have. Du kan også ophænge blomsterkrukker i forskellige højder på væggen.
Hvis du har en espalier, kan du opsætte en klatreplante (eller flere) på en af stolperne.
Vær omhyggelig med valget af møbler og tilbehør
Meget af tiden er mindre bedre. Sommetider er det bedst, at man ikke har for mange ting på verandaen.
Selv hvis du inddeler verandaen i to, skal du stadig sørge for, at der er en visuel kontinuitet imellem dem. Den bedste måde at gøre det på er ved at vælge møbler i samme stil samt tekstiler med supplerende farver eller ensartede mønstre.
Møbler, der er lavet af naturlige fibre, såsom flet eller rattan, passer generelt rigtig godt til udendørsområder. Træ er også altid et glimrende valg. Du vil blandt andet finde masser af variation i IKEA eller i din lokale møbelforretning.
Hvis du ønsker at skabe et afslapningsområde, kan du ophænge en hængekøje, placere en stol eller endda en gyngestol, hvis du har masser af plads.
Belysningen er vigtig til udsmykning af din veranda
Verandaer er som regel områder med masser af naturligt lys. Hvis du gerne vil bruge stedet, når det er koldt udenfor, kan du aflukke den ved hjælp af glasvinduer. Hvis du har et lille hus, er dette en af de bedste måder til at tilføje ekstra plads. Det vil også hjælpe dig med at få mere naturligt lys inde i selve huset.
Du bør også opsætte nogle lyskilder. Vi er personligt vilde med lyskæder. Hvis du ikke har stikkontakter på verandaen, kan du købe batteridrevede lyskæder. Du kan for eksempel hænge dem op på din espalier (hvis du har en) eller langs rækværket.
Hvis du beslutter dig for at lave et afslapningsområde med et boheme-præg, vil du sandsynligvis være mere fokuseret på gulvpladsen. Tilføj tæpper, puffer og lave borde. Lanterner og stearinlys i farverige lysestager er perfekte til denne stil.
Det bedste ved det hele er, at du nemt kan gøre alt dette selv. Du vil ikke have brug for hjælp til at skabe et varmt og behageligt udendørsområde.
Udsmykning af din veranda behøver ikke at være besværligt. Sørg blot for, at du måler den tilgængelige plads, at du fordeler møblerne og tilbehøret godt, og så har du allerede gjort halvdelen af arbejdet! Du vil skabe et afbalanceret og roligt område til dig selv, uanset hvor stor eller lille din veranda er. Gå i gang med at udsmykke din veranda, og så vil du gøre dine sommeraftner endnu hyggeligere!