Bygninger i Madrid som enhver arkitekt bør kende til

Madrid er hjemsted for en masse smukt udformede bygninger. Muséer, kontorer, stationer... Alle disse konstruktioner er en stor attraktion for arkitekter verden over.
 

Byen Madrid er en af de vigtigste destinationer i Spanien. Der er bygninger i Madrid som enhver arkitekt bør kende til, og utallige eksempler på interessant arkitektur. I mange år har det været videnskabslaboratorium for moderne og nutidig arkitektur, og et sted til eksperimentering og opdagelse.

Derudover er Madrid en collage af arkitektoniske stile. I byens gamle bydel kan du finde betagende bygninger såsom Pradomuseet og Palacio Real.

Byen har været vidne til konstruktionen af eksperimentielle og avantgarde bygninger. Mens mange af dem har været mislykket, har andre formået at opnå international berømmelse. I dag vil vi vise dig et lille udvalg af Madrids mest kendte bygninger.

I stedet for blot at lave en slags arkitektonisk katalog for Madrid, vil vi i stedet vise nogle bygninger som vi føler repræsenterer selve byen. Madrids skønhed er mangfoldigheden af bygninger og offentlige rum. Hvis du ved hvor ud skal lede, kan du finde en overraskelse rundt om hvert hjørne.

Bygninger i Madrid – CaixaForum, Herzog & de Meuron

et eksempel på en af de mange smukke bygninger i Madrid er Caixaforum

Caixaforum Madrid er et socialt- og kulturelt center sponsoreret af Caixa Bank. Bygningen er en platform til at dele kulturel viden. Det er et lyst, livligt sted som hilser alle publikum velkommen.

 

Caixaforum er placeret i Paseo del Prado i den gyldne trekant for kunst. Bygningen blev renoveret mellem 2001 og 2007, og genåbnede officielt d. 13 februar 2008. Projektet sigtede efter at gendanne en af de sidste eksempler på moderne arkitektur i Madrids gamle bydel – et tidligere kraftværk kaldet Central Eléctrica del Melodía.

Projektet blev anført af de schweiziske arkitekter Herzog & Meuron. De ønskede at modernisere stedet, og sætte det tilbage på byens kulturelle kort.

Det nye center indeholder en offentlig plads, som er lige i hjertet af byen. Centret forener både tradition og modernitet, og tilbyder en række af aktiviteter og begivenheder som alle kan nyde.

Bygningen er også vært for kunstudstillinger, musik, poesifestivaler, teater såvel som udannelsesmæssige- og familieworkshops. Gennem dette håber Caixa på at fremme kulturel viden og personlig vækst blandt folk af alle aldre og baggrunde.

Det er sandelig en iøjnefaldende bygning. Det er svært ikke at beundre den omfattende renovation som Herzog & de Meuron har udført her, lige i midten af Madrid.

For at kunne nyde bygningen til fulde, kan du tage til en af de mange udstillinger, eller gå direkte op til caféen på den øverste etage, hvor du vil se en spektakulær udsigt over byen.

 

BBVA-tårnet, Francisco Javier Saenz de Oiza

bbva-tårnet er endnu en smuk bygning

Denne bygning som nu er kendt som Castellana 81, hed oprindeligt BBVA- eller Banco de Bilbao tårnet. Den spanske arkitekt Sáenz de Oiza planlagde og stod i spidsen for konstruktionen.

Bygningen er uden tvivl en som enhver arkitekt bør kende til. Med dette unikke design, vandt Sáenz de Oiza en prestigefyldt arkitektpris uddelt af Banco de Bilbao i 1971. Denne eksklusive konkurrence var kun åben for en lille gruppe af professionelle arkitekter.

Castellana 81 var hovedkvarteret for BBVA bankgruppen i Madrid indtil 2015, da de i stedet flyttede til BBVAs finansielle by i Las Tablas. I januar samme år blev BBVA-tårnet udnævnt som en fredet bygning, hvilket gør tårnet til den yngste fredede bygning i Madrid.

Vov dig ind i det ukendte, og følg en mindre berejst sti med en håbefuld og beslutsom attitude.

– Francisco Javier Sáenz de Oiza

Bygninger i Madrid – Edificio Mirado (de Sanchinarro), MVRDV

endnu en af de smukke bygninger i madrid designet af mvrdv

Denne boligbygning designet af de hollandske arkitekter fra MVRDV-studiet, bryder med ensartetheden af de omgivende bygninger. I et kvarter fuld af de samme blokke i 6 etager, har MVRDV designet denne 21-etager høje bygning, som fungerer som et tårnhøjt vartegn.

 

Bygningen fungerer også som en fantastisk udkigspost, med en betagende udkig over det omgivende landskab. Med hele 21 etager besluttede arkitekterne at tilsidesætte en lille del af bygningen, til fordel for beboerne.

Dette design bidrog til skabelsen af offentligt rum – et aspekt som er blevet grundlæggende for at humanisere moderne byer. Den store åbning i midten af kaldes for bygningens “sky plaza”, og fungerer både som en udkigsplatform og en udendørs fælleshave som alle beboerne kan nyde.

MVRDV designede denne bygning som deres løsning på en moderne bolig til en moderne livsstil, og som giver indbyggerne et fleksibelt og alsidigt sted at bo.

Så hvorfor ikke tage et smut forbi denne bygning næste gang du er i Madrid? Vi lover at du ikke bliver skuffet. Vi bør dog lige nævne at bygningen ligger et stykke væk fra Madrids centrum.

Ciudad BBVA, Herzog & de Meuron

ciudad bbva er hovedkvarter for bbva-banken i madrid

Dette store kompleks i den nordlige udkant af Madrid, er hjemsted for det nye BBVA hovedkvarter. Arbejdet på komplekset begyndte tilbage i 2009, og blev afsluttet i 2015.

Komplekset indeholder både BBVAs bankkontorer, såvel som haver, offentlig service og butikker. En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved dette kompleks er La Vela (sejlet), som er et stort, buet tårn.

 

Dette tårn står i kontrast til den flade, linæere base. Facaden er udstyret med tusindvis af lameller, som skifter retning afhængigt af hvor sollyset kommer fra, og tilføjer samtidig tekstur til bygningen.

I denne bygning er der ingen individuelle kontorer. De 6000 medarbejdere arbejder i et kontorlandskab, med en masse store mødearealer. Med dette layout søges der at facilitere deling af viden, fremme innovation samt hurtigere beslutningstagning.

Mens nogle af disse bygninger er mere berømte end andre, håber vi på at du har fået en lille smag for kvaliteten af arkitektur i Madrid. Så hvis du er arkitekt, eller blot har en passion for design, er disse bygninger helt klart besøget værd.