3 idéer til, hvordan du aflukker din veranda
Aflukkede verandaer er på det seneste blevet meget populære. Grunden til, at flere og flere går denne vej, er fordi, det giver en mulighed for at få et område, som kan benyttes hele året rundt. Det er lige meget, om det er koldt, varmt, eller om det regner udenfor; du kan være udenfor, lige når du har lyst. Hvis det lyder som lige noget for dig, så læs vores idéer til, hvordan du aflukker din veranda.
Hvis du har besluttet dig for, at det er dét, du vil, så står du lige pludselig over for et nyt dilemma: Hvordan gør man? Metoden, du vælger, vil afhænge af dit budget, materialerne, og hvad det er for en effekt, du ønsker at skabe. Hvis det virker for overvældende, så bare rolig! Vi har lavet en liste over de tre mest almindelige måder, som vil hjælpe dig på rette vej!
Idéer til, hvordan du aflukker din veranda
1. Glasvinduer uden ramme
Glasvinduer uden ramme er et af de mest almindelige materialer til aflukning af verandaer i dag. Det ser fantastisk ud, og det har ingen rammer eller åbenlyse led, hvilket giver det et ensartet look. Det giver dig et udsyn, så det ikke ligner, du har en aflukket veranda.
En anden fordel er, at det giver dig mulighed for at åbne og lukke din veranda, når du har lyst. Det betyder, at du kan bruge verandaen som en mere konventionel en om sommeren og stadig have et varmt udendørsområde om vinteren. Hvis du kan lide denne mulighed, skal du blot huske på, at der er nogle af modellerne, som ikke giver dig mulighed for at åbne glasvinduerne.
Du kan også installere glasset på din veranda uden meget arbejde. Du kan opsætte de øvre og nedre baser og fastgøre glasset på få timer. Desuden skal du ikke bekymre dig om, at det er for skrøbeligt og ustabilt; hærdet glas er yderst robust.
2. Espalier
En espalier giver dig mulighed for at aflukke din veranda delvist, hvor du har en åbning i siderne, hvilket beskytter dig mod sol og regn. Du kan købe dem i træ eller metal, og de fås i mange forskellige størrelser. Hvis du ønsker af dække din veranda, men du ikke har lyst til at aflukke den helt, er dette nok det bedste valg for dig.
Vi foreslår, at du planter en klatreplante i hvert hjørne af din espalier. Det vil give din veranda skygge og hjælpe med at holde den afkølet. Jo højere planterne vokser, des mere dækket vil verandaen blive, og du vil kunne nyde en lækker frokost eller aftensmad her.
Der er også nogen, der ophænger gardiner på deres espalierer for at dække siderne. Dette er en glimrende mulighed, da det lader dig holde verandaen varm, når det er koldt og blæsende, og samtidig lukker det frisk luft ind, når det er varmt og solrigt.
Du kan også montere en espalier med et myggetrådnet. Det vil være en god idé, hvis du ofte døjer med insekter eller myg om sommeren. Det gør dine sommeraftener perfekte, fordi du kan slappe af uden at bekymre dig om de irriterende myggestik.
3. Sådan aflukker du din veranda med aluminium
En af de mest klassiske idéer til aflukning af din veranda er ved at bruge aluminium. Du har sikkert set mange balkoner, der er aflukket med dette materiale. Glas er måske blevet mere populært i de seneste år, men aluminium er stadig et almindeligt valg.
Aluminium fungerer godt, fordi det er resistent over for de fleste vejrforhold. Det har også en lang levetid, og det er et af de mere robuste materialer til aflukning af en veranda. Du kan installere det på samme måde som med vinduerne, og materialet er nemt at åbne og lukke.
Det er også det billigste af de tre muligheder på vores liste, men det har to klare ulemper:
1. Når man åbner og lukker vinduerne meget, kan det ødelægge fugen en smule. Det betyder, at kulden kan trænge ind på verandaen. Det, du kan gøre, er at rengøre skinnerne, som vinduerne glider langs, så du kan forhindre snavs i at hobe sig op, og så vinduerne kan lukkes ordentligt.
2. Fordi det er individuelle vinduer, er der en ramme imellem dem. Derved er udsigten ikke lige så panoramisk, som den ville være, hvis du kun anvendte glas. Det hele afhænger selvfølgelig af din personlige smag, og hvor vigtigt det æstetiske er for dig.