Tre ideer til at udsmykke din teenagers værelse

27 januar, 2019
En teenagers værelse har sin helt egen stil. I dag giver vi dig nogle ideer, så du kan sikre dig din teenagers værelse er helt i top.

En teenagers værelse er anderledes fra andre typer værelser, fordi beboerene er anderledes. Det er ingen hemmelighed, at ungdommen er et specielt udviklingsstadie. Teenagere går ikke bare igennem fysiske forandringer, men også kognitive forandringer. Ideer og opfattelser ændrer sig, og selvom det måske ikke virker til det, ændrer deres opfattelse af deres soveværelse sig også.

Det er essentielt at forstå deres nye perspektiv, så i dagens artikel hjælper vi dig med nogle ideer til din teenagers værelse.

Hvad gør en teenagers værelse så anderledes?

Ungdommen er springbrættet mellem barndom og voksenlivet. Teenagere gennemgår mange fysiske, sociale og kognitive forandringer.

En af de opfattelser, som de har, der kommer til at ændre sig mest, er opfattelsen af deres soveværelse.

Som barn ser man soveværelset som et sted, hvor man kan få nye oplevelser og opdagelser, men mest af alt et varmt sted, hvor man kan hvile og vokse.

Nu når de er nået ungdommen, bliver deres værelse et fristed, deres eget territorium. Det er et sted de kan være frie og udtrykke sig selv gennem deres egen indretningsstil.

Derudover bliver en teenagers værelse også et sted til hvile og afslapning, inspiration, og venner.

Men det er ikke alt. Tiden til sjov og ballade er længe passeret, erstattet med akademisk arbejde og ansvar. Derfor er det også essentielt at have et sted, hvor man kan studere. 

Det er lidt ligemeget, om det er til en søn eller datter, fordi alle – eller i hvert fald de fleste – følger dette mønster.

Frem for alt bør en teenagers værelse være et alsidigt sted. Dette har ikke noget at gøre med størrelse; det handler om god organisering og fordeling af plads.

Fordi ungdommen er en tid til at vokse, er det vigtigt, at soveværelset promoverer kreativitet og personlig udvikling.

Værelse med sort væg

Ide #1: Zoner

Som vi allerede har sagt, så ser teenagere ikke deres værelser some et sted de bare skal sove, men også som et sted de kan slappe af, studere, og have det sjovt med venner.

Det er derfor vigtigt, at du kan identificere forskellige områder i værelset.

Det er for eksempel vigtigt, at de har et sted at læse. 

Du kan kreere et studieområde, ved at bruge nogle af de områder værelset allerede naturligt har, som en alkove i væggen. Man kan også købe et klassisk skrivebord, hvis man har plads.

Du finder også hurtigt ud af at teenagere godt kan lide at bruge tid med deres venner på deres værelse, så man kan også lave et lille stue lignende område.

Det hele afhænger af størrelsen på værelset, men det kunne være alt fra en sofa med et lille bord, til et par sækkestole.

Du kan også få inspiration fra nogle af deres hobbyer og interesser, og lave et specielt område til dette.

Hvis de for eksempel godt kan lide at læse, kan man, i stedet for et stue område, lave et læsehjørne.

Tag et par sækkestole, nogle tæpper, puder, og bogreoler, og så får du et unikt og charmerende læsehjørne.

For at opdele de forskellige zoner, kan du bruge alt fra tæpper og gardiner til decideret afskærmning.

Værelse med et lille studieområde

Ide #2: Væggene

Væggene er en fundamental del af ethvert værelse, og endnu mere på en teenagers værelse.

På en teenagers værelse er det vigtigste, at væggene er fulde af energi. For at opnå dette, kan du bruge livlige farver som blå, pink, grøn, orange, eller endda sort i kontrast med andre lysere nuancer.

Alternativt kunne man også bruge tapet, neon bogstaver, eller dekorative vinyler, som en unik og original måde at pynte væggene på.

Værelse med farver

Ide #3: Tekstur

På en teenagers værelse kan tekstur giver en masse karakter. Dette er en god ting at tænke på, når man udvælger sengetøj, puder, eller lignende.

Prøv fløjl, kunstige skindtæpper, eller puder i forskellige størrelser og materialer for at lave iøjefaldende kombinationer.

Seng på teenagers værelse

Konklusion

Nu om dage forstår teenagere de seneste mode tendenser, så det er vigtigt at huske på dette, når det kommer til at dekorere deres værelse. I sidste ende er det deres værelse, så det bør reflektere det de kan lide, deres interesser, og deres personlighed.

Vær kreativ – der er ingen begrænsninger for din fantasi.

For eksempel kan det give din teenagers værelse en masse karakter og stil, hvis du tilføjer en hængekøje, en hængende seng, eller endda en kridttavle.

Til sidst vil vi gerne understrege vigtigheden af opbevaringsplads på et sådant værelse. For at maksimere pladsen anbefaler vi, at i vælger multifunktionelle møbler, som for eksempel en seng med opbevaring.