Små sideborde til små soveværelser i hjemmet
Borde har mange funktioner. Du kan bruge dem til servering af måltider og placering af genstande. Hvis du har et lille soveværelse, kan små sideborde være et glimrende sted til en lampe eller blomstervase i nærheden af din seng.
I denne artikel vil vi dele nogle idéer til udsmykning af små soveværelser med sideborde.
Små sideborde til soveværelsesindretningen
Hvis du ikke har det største værelse, vil selv et traditionelt natbord være en luksus.
De kan være en forhindring på små områder og få soveværelser til at se endnu mindre ud.
Men du må ikke lægge idéen om et natbord helt på hylden. Du vil have brug for et til at holde en læselampe, et glas vand, dine briller eller din telefon.
Skal du så anskaffe dig et natbord eller ej? Prøv i stedet at bruge små sideborde. Det bedste er, at du kan bruge din fantasi og udsmykke med et element, du normalt ikke ville bruge i soveværelset. Dette kan være en kasse, kurv eller en taburet.
Små sideborde i forskellige materialer
Små sideborde fås i mange forskellige design: lige ben, tværgående ben, midterhylder, rund eller firkantet, træstel, jernstel, glasstruktur mv. Uanset hvad du vælger, skal du sørge for, at det passer til resten af din indretning. Find desuden et bord, der er praktisk og kan rumme dine personlige ejendele.
Vi anbefaler, at du ikke placerer for mange ting på toppen. Hvis du opbevarer for mange ting på toppen, vil bordet miste sin charme, og det vil begynde at ligne et stort, rodet natbord.
Den primære pointe med at bruge et lille sidebord er at minimere antallet af ting, du har i syne. Placér kun nødvendige ting oven på bordet. Resten kan du opbevare i et skab eller på dit badeværelse (på en organiseret måde). Sigt efter at bruge dit sidebord som en måde, hvorpå du kan forhindre eller reducere kaos.
Fordelene ved små borde
Sideborde i små størrelser er yderst lette i vægt. Et lille sidebord med tynde ben eller hjul kan være lige det, du har brug for, så du kan forbedre og forskønne dit værelse.
Du behøver ikke at gå ud og købe et nyt et i en boligforretning. I stedet har du måske allerede en taburet eller en bænk derhjemme, som du kan male og udsmykke, så den får et nyt liv. Du kan også lade den være, som den er, så du skaber en vintageagtig indretning!
Små sideborde kan være lavet af alle slags materialer: træ, jern rattan, rustfrit stål, metal… sørg blot for, at dit bord passer til omgivelserne. De farver, du vælger, spiller også en vigtig rolle. Prøv at bruge lyse farve (gerne hvid), da det vil få dit rum til at se større og lysere ud.
Vi anbefaler også, at du bruger en seng uden et sengegærde, hvis du har et lille værelse. Men hvis du stadig ønsker et sengegærde, bør du vælge et i en lys farve. Det samme gælder dine tæpper, puder og gardiner. Sørg for, at dit sidebord matcher, og prøv at undgå møbler, der ikke gør andet end at optage plads. Det vil sige: ingen mørke klædeskabe, stole, kommoder, skuffer, opbevaringskister mv. Hold dit soveværelse så enkelt og ryddeligt som muligt!