Logo image
Logo image

Sådan vælger du en kommode til soveværelset

3 minutter
Kommoder kommer i mange forskellige varianter: høje, lave, enkle, prangende. I denne artikel giver vi dig nogle gode idéer, så du kan vælge den rette til dit soveværelse.
Sådan vælger du en kommode til soveværelset
Sidste ændring: 10 december, 2019

I denne artikel skal vi se nærmere på et almindeligt, men vigtigt, opbevaringsmøbel: kommoden. Der er nemlig nogle vigtige ting, du skal huske på, når du vælger en kommode til soveværelset. Du kan selvfølgelig også placere den andre steder i hjemmet, som for eksempel i entréen eller i stuen, men i denne artikel fokuserer vi på soveværelset.

Kommoder fås io virkelig mange forskellige størrelser, farver og stilarter. Du kan for eksempel få en, der er fremstillet af genbrugsmaterialer, eller en, der er umalet, så du selv kan udsmykke den.

Tips til at vælge en kommode til soveværelset

Du skal altid starte med at tage mål. Derved kan du få det meste ud af den tilgængelige plads, og du undgår, at dit soveværelse bliver for fyldt.

Du skal også tænke over, hvor store skufferne er. Der skal være plads nok til at kunne åbne dem helt, uden at de står i vejen for noget andet.

Derudover skal du tænke over, hvor din dør til soveværelset er placeret. Hvis dine skuffer står åbne, kan du komme til at ramme døren, når du åbner den, og det vil slide træet rigtig hurtigt.

Der findes generelt to almindelige højder for en kommode: brysthøjde og taljehøjde. Lavere kommoder giver mere dybde.  

Some figure

Hvis du vælger en lavere kommode til soveværelset, kan du ophænge et billede eller et spejl over den for at udsmykke pladsen mellem kommoden og loftet.

Du skal selvfølgelig tænke over, hvad det er, du ønsker at opbevare i din kommode. Dette vil hjælpe dig med at afgøre antallet af skuffer. De fleste bruger kommoder til mindre tøjartikler, tilbehør eller til opbevaring af mapper mv.

Når du har anskaffet dig en kommode, anbefaler vi, at du sætter den fast til væggen for øget sikkerhed, så den ikke lige pludselig tipper.

Stilen er vigtig

Et af de bedste råd, vi kan give dig, når du skal vælge en kommode til soveværelset, er at tænke over stilen. Dette vil hjælpe dig med at afgøre, om det skal være en kommode, der er klassisk eller moderne, enkel eller dekorativ, den ene eller den anden farve mv.

Hvis du for eksempel har et hjem med en asiatisk stil, anbefaler vi, at du vælger en kommode, der er lav, rød, sort eller hvid med rene og enkle linjer. Hvis du har et hjem med victoriansk stil, bør du vælge en, der er lidt højere med runde fødder. Der er uendelige muligheder.

Du kan også købe et matchende sæt, der inkluderer andre møbler som et natbord, sengegærde, fodgærde eller et klædeskab.

Some figure

Skuffehåndtagene skal også matche kommodens stil. Men der er også dem, som foretrækker skuffer med et hul i midten i stedet for håndtag.

Som sagt kan du enten købe en kommode til soveværelset, der allerede er udsmykket, eller en, der er helt enkel, så du selv kan dekorere den.

De fleste kommoder er enkle og symmetriske, men der er altid undtagelser. Nogle kommoder har for eksempel skuffer i forskellige størrelser, hvilket skaber asymmetri.

Uanset hvad, så er en kommode et praktisk og funktionelt møbel.

Forskellen mellem en chiffonniere og en kommode

Some figure

Dette er godt nok ikke et råd til valg af kommode til soveværelset, men du bør vide, at en kommode ikke er det eneste skuffemøbel, du kan place i soveværelset. Der findes også en anden type, der hedder en chiffonniere.

En chiffonniere er høj og smal, hvor en kommode er lav og bred. Folk forveksler dem tit, eller også er de ikke sikre på, hvad forskellen er. Faktisk er der mange, som har en af hver i deres soveværelse. 

Afslutningsvis vil vi gerne minde dig om, at kommoder er ekstremt alsidige og yderst praktiske. De optager ikke meget plads, og de kan endda hjælpe dig med at spare plads takket være skufferne, der kan bruges til opbevaring af diverse ting og sager.