Indret dine børns værelser med dyr
En af vores yndlingsidéer til at indrette dine børns værelser, er ved at bruge dyr i indretningen. Lige meget om du har drenge eller piger, vil denne indretning se flot ud, og du kan tilpasse den til dine børns ønsker. Her er vores tips til hvordan du kan forandre dine børns værelser.
Selvfølgelig bør du altid have dine børns smage i tankerne, når du indretter deres værelser. Men hvis du har en baby eller et spædbarn, kan du gå efter noget mere generelt såsom dyr – hvilket barn elsker ikke dyr?
En af de første idéer som folk får i tankerne, når de tænker over hvordan man kan indrette et børneværelse, er dyretegninger- og former. Børn elsker hunde, katte, elefanter og giraffer.
Der er mange forskellige retninger som du kan gå, når du indretter dine børns værelser med dyr. Uanset hvilket køn de har, er dyr et godt tema som vil give værelset en original fornemmelse. Her er vores idéer:
6 måder at indrette dine børns værelser med dyr
1. Prints og vægdekorationer
Måske vil du blot have nogle få dyredekorationer på værelset, og farve væggene i en enkelt farve. Eller måske er rummet lille, og du ønsker ikke at overfylde det med forskellige objekter. Eller måske foretrækker du blot en mere minimalistisk stil.
I alle disse tilfælde er vores forslag at købe, eller lave dine egne dyremalerier. Du kan også købe nogle prints, og købe nogle rammer til dem.
2. Tapeter
Der er mange forskellige muligheder her. Eksempelvis kan du vælge et tapet til hele væggen eller blot en del af væggen. Farvemæssigt kan du prøve at vælge en farve som matcher med møblerne, gardinerne eller andre dekorationer.
Et tapet ser flot ud, og har den fordel at du let kan fjerne det, og ændre det til et andet. Dette vil også forholde dine vægge ubeskadigede. Prøv at kigge i nogle boligindretningsbutikker, for at se hvilke tapeter de har (dyr, bogstaver, numre, blomstre osv.)
3. Tøjdyr
En anden god måde at dekorere dine børns værelser med dyr, er ved at købe nogle tøjdyr. Og vi snakker ikke bare om den almindelige bamse. Få nogle elefanter, tigre, hvaler, aber, hunde, katte og alle andre dyr du kan komme i tanke om!
Placer dem et synligt sted på værelset, tæt på vuggen, på en gyngestol eller på et møbel i hjørnet af værelset. Nogle forældre hænger endda tøjdyrene op på væggen, og de kan være rigtig gode som en vægdekoration.
4. Vægklistermærker
Vægklistermærker er populære lige nu, da de er alsidige og nemme at hænge op. De fås også i mange forskellige størrelser, og kan virkelig få en væg til at skille sig ud. Der er mange forskellige slags designs, alt fra de helt sorte til de farverige.
Eksempelvis kan du vælge en med mange jungledyr, og hænge det op på væggen modsat dit barns vugge eller seng. Eller du kan klistre dem på vinduet, på døren eller på skabet. Hvad end du gør, vil vægklistermærker hjælpe med at få dit barns rum til at føles ekstra sjovt.
5. Malerier
Hvad med at male nogle selv? Eller måske kender du en kunstner som kan hjælpe dig? Vi elsker personligt idéen om at male et stort træ på væggen sammen med nogle dyr. Eksempelvis kan det være: fugle, aber, elefanter og giraffer – bring safarien til dit hjem.
En nemmere idé vil være at bruge forme eller skabeloner, som du kan bruge spraymaling til at udfylde med. Du kan gøre dette med sommerfugle, havdyr og alle andre slags dyr som dine børn kan lide!
6. En original idé: legetøjsdyr
Hvis du godt kan lide idéen om at bruge tøjdyr, kan du også dekorere dine børns værelser med legetøjsdyr af plastik. De fås i mange forskellige størrelser og farver. Du kan lime dem fast til et firkantet stykke træ, som står i kontrast til dyrenes farve, og derefter benytte det som en slags vægdekoration.
Eller også kan du lave en knagerække ud af dyrene, hvor hovederne er krogene som du bruger til at hænge dit tøj og andre ting op på. Du kan bruge løver, elefanter, tigre osv – alle slags dyr vil virke her. Det er altså simpelt at gøre: få fat i et langt stykke træ, og mal dyrefigurerne hvis du ønsker det. Det vil se godt ud, og samtidig være funktionelt!