3 udsmykninger til soveværelset
Vi gør det nemt for dig at vælge en af disse skønne udsmykninger til soveværelset: Det romantiske, det klassiske og det moderne. Hvilken er din favorit?
Vi vil gerne have dig til at elske dit rum, og hvis du stadig ikke er sikker på, hvilken udsmykning til soveværelset, du holder mest af, så har vi lidt hjælp til dig i form af tre forskellige stilarter, så du kan vælge den rigtige. Og hvis det ikke er nok med disse eksempler, kan du låne lidt af ideerne til udsmykningen, så du får din helt egen løsning.
Det basale i at ramme stilen i udsmykning af soveværelset
Uanset hvilken udsmykning af soveværelset du vælger, så er der visse regler, som du aldrig må overtræde. Inden du kopierer disse udsmykninger af soveværelset, skal du sørge for at kende dem godt og bruge dem fremover.
- Lyset: Sørg for at du har det rigtige lys, som der er behov for i dit soveværelse. Det kan handle om at skulle læse, klæde sig på eller have en romantisk aften. Arbejd gradvist hvor du tilføjer forskellige lyskilder til at skabe varme og stil dem der, hvor du har brug for dem.
- Farver: Skab en farvepalette og hold dig til den. Vi har allerede talt om det før, men husk at neutrale farver er dine venner, og tilbehør vil gøre det muligt for dig at tilføje varmere farver.
- Orden: Lad os gentage, at ydre orden giver indre orden. Hvis du gerne vil opnå fred og velbehag, skal dine omgivelser være rene. Det er sådan din hjerne virker, og når det handler om soveværelser, er det meget vigtigt, at du sørger for at holde orden og opryddede rum.
1. Den klassiske stil i soveværelset
Klassiske soveværelser er hyggelige elegante steder, og træ er en af de vigtige elementer, der overfører disse følelser.
De mest populære typer af træ er kirsebær, valnød og eg. Disse træsorter forbinder man med mere royal stil takket være deres farver og finish, som har en tendens til at blive mørkere med en vis grad af detaljeret arbejde.
Den genstand, der skiller sig mest ud, er hovedgærdet, og du kan bruge det til at fylde dit soveværelse med elegance. Hvad siger du til en seng med 4 stolper? Eller et polstret hovedgærde måske? Afprøv det og find ud af om du kan forlige dig med det.
Hvad angår stoffet, spiller det en helt speciel rolle. Især rigt, luksuriøst stof som fløjl. Flotte, tunge, lange gardiner, der svinger sig smukt, vil være prikken over i’et.
Lysekroner er også perfekte. Men bliver det for meget for dig, så er en mere praktisk løsning indbyggede spotlys, som også vil fungere godt. Som en sidste ting vil vægbeklædning og vægpaneler fuldføre det klassiske look i dit soveværelse.
2. Den romantiske stil
Der er muligheder for udsmykning for den drømmende type også. Her spiller farverne en stor rolle. Gå efter pastelfarver som pink, blå, grøn, lilla og gult…og så kan du endda bruge dem sammen.
Tapet med blomster vil fuldføre virkningen af at skabe et romantisk look til dit soveværelse. Prøv at sætte paneler på væggene, hvor du dækker halvdelen af din væg med lyst, hvidt træ for at skabe en smukt intimt sted.
Gå efter blød dæmpet belysning. Lyskæder vil være et nøgleelement, der ikke vil blive overset. Vælg behageligt sengetøj i to eller tre farver og leg med tæpper, plaider og puder for at få det til at se lækkert og elegant ud.
Hvad angår materialerne ud over træ, så vil messing være en gød løsning til en romantisk stil. Hvis du gerne vil give det en antik stemning, er det endnu bedre. Find nogle ældre sengeborde, og du rammer plet!
3. Den moderne stil i soveværelset
Hvis du er mere på jagt efter den seneste trend, vil du sikkert hellere have noget mere moderne, hvor man ser bort fra de tidligere stile.
I den moderne stil ligger nøglen i kombinationen og i det at skabe et udsøgt sted med klassiske og moderne møbler. De skal skille sig ud fra hinanden, men virke perfekt sammen.
Brug en antik fransk kommode med noget minimalistisk sengelinned og hængende lamper i stedet for en lampe stående på natbordet. Du vil have det sjovt og være kreativ, og vi ved, at du vil elske resultatet.
Hvad angår farverne, er sort oppe lige nu, efterfulgt af gråt og hvidt. Men glem ikke, at dette er dit soveværelse; lav det varmt og skab et afslappet sted til en god nats søvn. Vi anbefaler meget lysegrå farver med et stænk af blåt. Har du besluttet dig for, hvilken udsmykning dit soveværelse skal have?