Logo image
Logo image

U-formede køkkener: Sådan maksimerer du pladsen

4 minutter
Hvis du har et U-formet køkken, så har vi alle de råd, du skal bruge, så du kan få det meste ud af pladsen.
U-formede køkkener: Sådan maksimerer du pladsen
Sidste ændring: 27 april, 2019

U-formede køkkener er ret almindelige i mindre hjem, da de er perfekte til at hjælpe dig med at maksimere hver en centimeter af tilgængelig plads. I denne artikel fortæller vi dig alt, du skal vide om denne køkkentype, så du kan få det meste ud af rummet. Vi giver også nogle gode råd til, hvordan man kan skabe behagelige omgivelser i U-formede køkkener.

Som du vil finde ud af i denne artikel, så behøver U-formede køkkener ikke at være overfylde og klaustrofobiske steder, der er umulige at lave mad i. Med det rette layout, og når du er opmærksom på de små detaljer, vil du få virkelig fantastiske resultater.

Sådan maksimerer du pladsen i U-formede køkkener

1. Det rette layout

Da disse køkkener som regel er små, er det især vigtigt at have det rette layout. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan sikre, at dit køkken er behageligt at lave mad i, og så du kan sørge for, at der kan være flere mennesker i køkkenet på én gang. Ellers vil du ikke være i stand til at åbne flere låger på samme tid, og du er konstant nødt til at vende dig, når du laver mad.

Vi anbefaler, at du installerer en vitrokeramisk ovn, og at du placerer den et centralt sted. På denne måde vil dit køkken være inddelt i to forskellige sektioner. Desuden vil personen, der laver mad, være bagest i køkkenet, hvilket giver alle andre mulighed for at åbne køleskabet, få fat i en tallerken eller sætte opvaskemaskinen i gang.

Du bør derefter placere køleskabet og mikroovnen i hver side af ovnen, og der bør være så meget plads i mellem dem som muligt. Opsæt nogle skabe mellem dine køkkenapparater for at skabe et ensartet layout, og sørg for, at der er nok plads mellem alle de forskellige elementer.

2. Lyse farver

Some figure

Kendetegnet ved U-formede køkkener er deres størrelse. Små køkkener har det med at være mørke, hvilket er grunden til, at du skal være særligt opmærksom på at få den rette belysning. Udover en kraftig loftslampe, bør du også installere lys under køkkenskabene.

Vi anbefaler også, at du anvender lyse farver, hvor det er muligt. Dette er den bedste måde, hvorpå du kan skabe en fornemmelse af rummelighed. Dit køkken vil se større ud, og det vil hjælpe med at optimere lyset i dit lokale. Hvis du gerne vil have et trækøkken, så skal du vælge møbler lavet af fyrre-, bøge- og birketræ.

3. Helt eller delvist åbent køkken

Når det kommer til smalle, U-formede køkkener med dårlig belysning, vil det være en god idé at kombinere dem med det tilstødende lokale. Hvis du river væggen ned, så du skaber et åbent køkken, vil det hjælpe med at skabe et lysere og mere rummeligt miljø.

I dette tilfælde er det bedst at installere en kraftfuld emhætte. På den måde kan du sørge for, at røg og damp fra køkkenet nemt kan fjernes, og at det ikke vil genere andre i stuen, eller få stuen til at lugte.

En anden god idé vil være at installere en køkken-ø mellem stuen og køkkenet, hvilket vil hjælpe med at forene de to rum. Dette hjælper dig med at spare plads, der normalt optages af borde, og samtidig hjælper det med at spare opbevaringsplads.

Desuden vil dette skabe et mere moderne, alsidigt og uformelt look. Det er helt sikkert et godt valg, hvis du ønsker at opdatere looket i dit hjem.

Konklusion

Some figure

U-formede køkkener er perfekte til at skabe ekstra plads i hjemmet. Men de kan samtidig være ubehagelige, hvis du ikke får styr på det rette layout. Hvis du gerne vil skabe et praktisk og behageligt køkken, skal du huske på de følgende ting:

  • Vælg lyse farver for at skabe en rummelig fornemmelse.
  • Hvis dit køkken er smalt, skal du overveje at kombinere dit køkken og din stue.
  • Brug kraftfuld og energieffektiv belysning, så dit køkken ikke ser mørkt ud. Husk, at installere halogenlamper under skabene, da der ofte ikke er meget lys i de områder.
  • Fordel køkkenapparaterne jævnt rundt i køkkenet, så du kan dele pladsen med andre.

Vi håber, vores råd kan hjælpe dig, så du kan få det meste ud af dit lille, men praktiske køkken.