4 gode tips til monokrome køkkener

Monokrome køkkener er yderst populære lige for tiden. Her er alt, du skal vide om det perfekte køkken.
4 gode tips til monokrome køkkener

Sidste ændring: 07 august, 2019

Monokrome køkkener er en af de hotteste trends i dag, og det overrasker os ikke. De er smukke, dynamiske og moderne. Hvis du overvejer at renovere dit køkken og bruge et monokromt design, er du kommet til det rette sted.

1. Vælg farven omhyggeligt

Køkken i hvide nuancer

Et monokromt køkken betyder, at man kun bruger én farve i indretningen. Denne farve vil dække hele dit køkken fra det ene hjørne til det andet. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid på at tænke over farven.

En hurtig og tankeløs beslutning kan muligvis resultere i et køkken, som du ikke er helt vild med. Du vil måske blive træt af farven eller bare føle dig overvældet af den. Det handler selvfølgelig om ens egne personlige præferencer, men lyse farver er som regel et attraktivt valg til at starte med. Med tiden kan de dog virke lidt for skarpe.

Mørke farver, såsom sort eller grå, har den samme effekt. Mens de er særdeles elegante og sofistikerede, kan de have en overvældende eller mørkende effekt. Vi siger ikke, at lyse eller mørke farver er et dårligt valg; vi siger bare, at forhastede beslutninger øger risikoen for, at du træffer det forkerte valg. 

2. Prøv dig frem med forskellige nuancer

grå nuancer i monokrome køkkener

Bare fordi du bruger en enkelt farve i dit køkken, betyder det ikke, at du er begrænset til en enkelt nuance. Vi anbefaler at vælge en farve, der gør dig glad, hvorefter du så kan prøve dig frem med nuancerne. 

Med forskellige nuancer kan du skabe en virkelig smuk indretning. Hvis du er vild med monokrome køkkener i grå farver, kan du bruge en blanding af perlegrå, metallisk grå og kulgrå. Resultatet vil være et køkken, der har meget mere afveksling, uden at det ødelægger den monokrome farve.

Du kan også prøve dig frem med tallerkener, gardiner eller bordduge i forskellige nuancer. Det hele afhænger af, hvor langt du ønsker at tage det monokrome design.

3. Funktionalitet kommer først i monokrome køkkener

Køkken i blå nuancer

Før du begynder med din køkkenindretning, skal du huske på, at funktionaliteten er søjlen hele vejen igennem. Funktionalitet, bekvemmelighed og sikkerhed skal være prioriteterne i køkkener.

Glem ikke, at dit køkken skal være et rum, hvor aktiviteter som madlavning og spisning skal være behageligt.

Sommetider fokuserer vi for meget på farve, og så glemmer vi alt om funktionalitet. Selvom noget måske er den perfekte farve, vil det være nytteløst, hvis vi ikke kan bruge den.

Giv dig tid til at vælge dine køkkenelementer. Tag i møbelforretninger, og kig på hjemmesider. Det er muligt at finde, hvad du vil have i den rette farve! Det handler bare om tålmodighed og om at lede de rigtige steder.

4. Belysningen er vigtig i monokrome køkkener

Belysningen er vigtig i monokrome køkkener

Belysningen er altid et af de største aspekter, man skal overvejer, når det kommer til interiørindretning. Hvis du har et rummeligt, veloplyst lokale, vil du have flere og bedre muligheder at vælge mellem, når du skal skabe et monokromt køkken.

Hvis du på den anden side har et lille køkken, eller hvis der ikke kommer meget naturligt lys ind, anbefaler vi, at du undgår mørke farver som sort, grå eller blå. Hvis du forsøger dig frem med et hvidt køkken, kan du virkelig skabe en fornemmelse af ligevægt, og lyset vil hjælpe med at gøre lokalet mere behageligt.