Tips og tricks til at indrette dit loft med stil

Nogle af loftets egenskaber betyder, at det ikke altid er nemt at indrette det. Men med vores tips kan du udnytte denne plads optimalt.
Tips og tricks til at indrette dit loft med stil

Sidste ændring: 18 maj, 2019

Du synes måske, at det ikke er helt nemt at indrette dit loft. Dette kan få dig til helt at opgive idéen om det. Vi giver dig nogle gode råd, så du kan få modet tilbage.

Det kan blive til et vidunderligt og charmerende sted, hvis du forstår, hvordan du skal udnytte pladsen på loftet optimalt.

Det er ikke alle huse, der har et loft, og hvis de har, så bruger vi det ofte som et opbevaringsrum eller roderum. Men loftet har meget mere potentiale.

Hvis du husker på visse ting, kan du gøre loftet til et rigtig specielt og funktionelt sted.

I denne artikel giver vi dig nogle grundlæggende tips, så du ikke opgiver dine planer om at indrette dit loft.

Hvad er et loft?

Et loft er et sted, som ligger lige under taget på dit hus. Skråtaget er som regel den mest bemærkelsesværdige egenskab.

Sommetider er der et vindue, der kan give dig en god udsigt, men de kommer ikke altid med vinduer. Hvis de ikke gør, anbefaler vi, at du får lavet et.

Loftet er som regel et mørk sted, og et vindue lader meget lys trænge ind. Ud over at være en god lyskilde, så tillader det også god ventilation.

Skråtaget og den uregelmæssige facon kan ofte gøre det til et vanskeligt sted at have med at gøre, og det kan blive til en rigtig hovedpine, når pladsen skal fyldes op med møbler.

Derfor er det vigtigt, at du tænker nøje over, hvad det er for møbler, du ønsker at købe. Det er også vigtigt, at du på forhånd ved, hvor du har tænkt dig at placere dem. 

Loft med masser af naturligt lys

Tips til at indrette dit loft

Mange familier vælger at udvide eller renovere deres hjem af mange forskellige årsager. Det kan f.eks. skyldes, at der er et nyt familiemedlem på vej, eller måske har de blot brug for mere plads.

Derfor kan det være en god idé at give dit loft en makeover. Der er så mange forskellige ting, du kan gøre med denne plads.

En god renovering af loftet betyder, at du forvandler dette sted, som normalt er koldt og mørkt, til et indbydende lokale fuld af lys. Dette er en stor udfordring, men det er langt fra umuligt.

Det første skridt er at overveje, hvad det er, du og din familie har brug for. Et gæsteværelse? Et værelse til dit ældste barn? Et spillerum? En ekstra stue?

Loftet er et alsidigt sted; du kan endda forvandle det til et sted, der er helt uafhængigt af resten af huset. 

Denne idé opstod, da huspriserne og huslejerne steg. Mange familier valgte at udleje deres loft, så de kunne tjene ekstra penge.

Som du kan se, tilbyder loftet mange muligheder.

Men når du begynder at indrette dit loft, anbefaler vi, at prioriterer dine egne behov, så du kan skabe et særdeles funktionelt sted. 

Du kan indrette dit loft med et badeværelse

Flere tips og tricks til at indrette dit loft

Vi giver dig nu nogle gode råd, så du er sikker på, at dit loft vil blive til et funktionelt og indbydende lokale. 

Naturlig belysning

Naturlig belysning er vigtigt. Hvis dit loft ikke har vinduer, er det vigtigt, at du bruger ekstra penge på at få lavet nogen. Antallet af vinduer afhænger af, hvor stort loftet er.

Det vil være ideelt at vælge et vindue med et indbygget rullegardin, så du kan regulere mængden af lys i lokalet.

Vinduer vil fungere som en naturlig lyskilde, og de kan også ventilere lokalet. 

Vælg de rette møbler til at indrette dit loft

Ét af de største problemer, når det kommer til at indrette loftet, er møblerne.

Det er vigtigt at købe møbler i de rette mål, så du ikke har problemer med tagets facon. På den måde kan du udnytte pladsen optimalt. 

Tag højden i betragtning

Det er vigtigt, at du kender dit loft godt.

Som vi tidligere nævnte, er skråtaget den mest bemærkelsesværdige egenskab. Denne karakteristik betyder, at lofttaget har forskellige højder forskellige steder. 

Disse højdeforskelle kan skabe problemer – du har måske købt møbler, der er beregnet til én del af lokalet, kun for at finde ud af, at de faktisk er for høje.

Derfor anbefaler vi, at du designer layoutet i henhold til de forskellige højder. Du kan måske placere en sofa eller et fjernsyn i den lavere del af lokalet. På den måde kan du udnytte selv de laveste dele, uden at du skal bekymre dig om at slå hovedet.

Tilpassede møbler til loftet

Stilen

Når du skal indrette dit loft, skal du også tænke over de forskellige indretningsstile.

Det er vigtigt, at du skaber harmoni i lokalet. Men da loftet er afskærmet fra resten af huset, har du nu muligheden for at være mere modig, når det kommer til indretningen.

Du kan f.eks. indrette dit loft i en helt anden stil i forhold til resten af hjemmet. På den måde kan du skabe unikke omgivelser, og det vil føles som om, at du er et helt andet sted end derhjemme.

Da taget ofte er lavet af træ, så er den rustikke stil en af de mest almindelige stilarter.

Konklusion

Som du kan se, så er der masser af muligheder for at indrette dit loft. Det hele afhænger af din families behov, og hvad I gerne vil bruge pladsen til.

Vi håber, at du vil være i stand til at skabe et funktionelt, indbydende og charmerende loft i dit hjem med vores tips.