Tips og idéer til at pynte din indretning med flet

Flet minder os om landet eller en rustik stil, men det er ikke synonymt med at være gammel og umoderne. Det er altid en god idé at dekorere med dette yderst alsidige materiale.
Tips og idéer til at pynte din indretning med flet

Sidste ændring: 06 juni, 2019

Flet er et materiale, der passer godt til størstedelen af indretninger. Det har en neutral tone, der gør det nemt at kombinere alle møbeltyper.

Flet kan give dit hjem et specielt og autentisk look, da det er et naturligt produkt. Det er et materiale, der er blevet brugt i mange år, men det er kun i de seneste år, at det er begyndt at blive brugt i hjem med forskellige stilarter. I denne artikel viser vi dig nogle idéer, som kan hjælpe dig med at bruge dette materiale til at pynte dit hjem. 

Flet i forskellige indretningsstile

Flet passer perfekt til mange indretningsstile. Du kan finde det i interiørstile såsom den skandinaviske, shabby chik, retro og selv den industrielle stil.

Møblernes finish og måden, de er lavet på, er vigtig, da dette vil påvirke lokalets æstetik. Det kan også tilføje et rustikt look eller selv en minimalistisk fornemmelse. 

Fletmøbler er generelt ideelt til stuen, entréen, badeværelset eller soveværelset.

Materialets farve afhænger af din smag, da du kan købe dem i alle slags nuancer. Du kan vælge forskellige farver afhængigt af stilen i dit hjem. De mest anvendte farver er dog beige eller rødbrune nuancer.

I hjem, hvor der er en neutral tone, vil det se flot ud, hvis du tilføjer en siddeplads eller et ekstra bord i flet i en hvilken som helst farve, så du kan skabe en kontrast med den eksisterende indretning. En anden mulighed, hvis du bruger fletmaterialets oprindelige farve, er at bruge hynder i forskellige farver, så du kan skabe en hyggelig stemning.

Stole med fletsæder

Fletkurve til opbevaring

Det bliver mere og mere almindeligt at se kurve og beholdere i flet, som kan bruges til at organisere og pynte hjemmet.

Stive fletkurve er en af de nuværende trends inden for interiørtilbehør. De er yderst nyttige til at organisere og opbevare alle slags ting. Du kan se mange af dem i indretningsblade, og de er særdeles moderigtige.

Disse kurve ser altid godt ud i entréen, og afhængigt af deres størrelse kan de have forskellige funktioner. Hvis du gerne vil have en større kurv, kan du bruge den til sko eller som en paraplyholder.

Men hvis du på den anden side foretrækker at købe en mindre kurv, så kan du sætte den på toppen af entrébordet eller på en hylde, så du kan opbevare ting såsom nøgler, en håndtaske, mobilopladere eller andet, som du straks skal af med, når du træder ind af døren.

De kan også bruges til at opbevare andre ting, alt efter hvor du placerer dem i hjemmet. Hvad med at bruge dem til at opbevare køkkenredskaber, magasiner, brænde eller selv kontorartikler? 

Fletkurve til badeværelset

Mange folk bruger en fletkurv som vasketøjskurv på badeværelset, da det er den mest almindelige anvendelse. Den kan også bruges til at organisere og arrangere badeværelset, så det får en rustik chik-fornemmelse. 

Disse kurve bliver ofte brugt til rum såsom badeværelset, da de er resistente og holdbare. De er et glimrende valg, da fugtigheden på badeværelset ikke påvirker dem.

Du kan for eksempel vælge en kurv, der har en rumdeler indvendigt, så du kan organisere flere forskellige ting, som du bruger på badeværelset, hvilket eksempelvis kan være toiletpapir eller rengøringsprodukter.

Du kan også placere kurven under vasken og bruge den til håndklæder og andre ting. 

Du kan også hænge dem op på væggen. Derved kan du spare plads og pynte dit badeværelse.

Kurve i flet vil se godt ud i hjemmet

Planter og flet

Fletkurve eller -beholdere er yderst alsidige. Du kan bruge dem på forskellige måder i henhold til dine præferencer.

Du kan for eksempel pynte dit hus ved at bruge dem som en blomsterholder. Dette giver et originalt og afslappet præg, der passer godt til enhver indretningsstil.

En anden idé vil være et bruge kurve til at udstille dine potteplanter. Dette er ideelt, hvis du gerne vil fremvise blomster på terrassen, i haven eller indendørs. Kurve i flet er det perfekte materiale til fremvisning af dine planter og blomster, hvad enten de er friske eller kunstige.

Du skal dog huske på, at det vil være en god idé, hvis du placerer en vase eller beholder indeni kurven. Derved kan vandet fra planterne ikke ødelægge flettet.

Du kan også pynte kurvene med tørre grene eller små stykker træ. Hvis du har en pejs i hjemmet, vil dette passe rigtig godt.

Flet til udendørsbrug

Selvom flet oftest bruges til mindre genstande indendørs, så er det ved at være en trend at bruge det som et udendørsmøbel.

Dette skyldes den fremragende holdbarhed under ugunstige vejrforhold. Du kan finde flet på mange terrasser, i haver og på altaner. Det kan bruges som en udendørssofa, en puffe eller selv som et ekstra bord.

Terrassemøbler i flet bliver mere og mere populært

Som vi kan se, så er flet et af de mest alsidige materialer, som kan føje til stemningen i dit hjem. Du kan ikke bruge penge som en undskyldning, da flet også er utrolig billigt.

Er du klar til at tilføje flet i dit hjem?