Syrenlilla: Sådan bruger du farven i din indretning

Det er nemt at tilføje elegance og naturlighed i din boligindretning. Du skal blot bruge farven lilla, og så kan du skabe den perfekte balance, som dit hjem behøver.
Syrenlilla: Sådan bruger du farven i din indretning

Sidste ændring: 09 oktober, 2019

Farver kommer i så mange forskellige varianter. Nogle farver virker måske for “højrøstede” og intense til en boligindretning, men nøglen er at afbalancere dem med andre farver for at skabe en flydende dialog i dit interiør. I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du bruger syrenlilla i din boligindretning.

Først og fremmest skal vi kende forskellen mellem lilla, violet og syrenlilla. Mens de ligner hinanden, så er de faktisk ret forskellige fra et æstetisk synspunkt. Du kan se dem som kromatiske brødre med forskellige træk.

Hvad for en stemning kan syrenlilla skabe? Den kan skabe unikke rammer, der er chikke, elegante, men samtidig med at de er boheme. Syrenlilla er sjældent et almindeligt valg til boligindretningen, men farven skaber virkelig anderledes rammer.

Syrenlilla vægge

Stue med syrenlilla vægge

Vægge er dit største kanvas, hvor farver kan skinne. Du kan bruge dine vægge til at skabe en fundamental baggrund, der vil dominere lokalet. De er en ressource, der vikler sig om dine møbler og dig selv.

Denne skønne farve har måske visse feminine træk, men den kan også skabe en glamourøs indretning, der skiller sig ud fra mængden. Den bryder igennem konventionelle idéer, hvad angår boligindretning. 

Du behøver ikke at dække alle dine vægge i syrenlilla; den fungerer også godt sammen med andre farver, hvilket især er hvid og grå, som skaber en kontrast. Du skal dog forsøge at undgå mørke farver, når du bruger syrenlilla i din boligindretning.

Hvordan bruger man syrenlilla i soveværelset?

Soveværelse indrettet med lilla nuancer

Udover væggene i soveværelset, så kan du også bruge farven i andre elementer, der spiller en vigtig rolle i lokalet. Alt, der kommer i denne farve, vil blive fokuspunktet i dit soveværelse. Lad os se på, hvor du kan bruge farven:

  • Dit sengetæppe i syrenlilla vil være en glimrende mulighed. Tæpper spiller allerede en hovedrolle i soveværelsesindretningen, men når du tilføjer denne farve, vil det virkelig fange fokus. Sørg dog for, at den matcher med de omkringliggende elementer. Hvis det er nødvendigt, skal du anvende farven et andet sted.
  • Hvis du ikke ønsker, at dit tæppe er det primære fokuspunkt, så kan du altid arrangere pyntepuder i syrenlilla oven på en seng i lyse farver. Denne kombination vil skabe en smuk kontrast og en skøn indretning.
  • Gardiner er en anden fantastisk måde, hvorpå du kan tilføje denne smukke farve. Det betyder ikke noget, om du vælger gennemsigtige eller uigennemsigtige gardiner. Det, der betyder noget, er, at de skaber en rolig stemning. 
  • Din natlampe og lampeskærm kan også bære denne farve. Der er masser af muligheder at vælge imellem. En lampe i denne farve vil passe godt sammen med et hvidt eller mørkegrønt natbord.

Gulvtæpper i soveværelsesindretningen

Lilla gulvtæppe i soveværelset

Du tror det måske ikke til at starte med, men syrenlilla vil også se skønt ud på gulvene. Du kan bruge mønstrede eller ensfarvede gulvtæpper. Sørg dog for, at farverne matcher gulvet.  

Hvis du har hvide eller grå flisegulve, vil et lille gulvtæppe i denne farve passe perfekt. Hvis du har et mørkt gulv, kan du stadig skabe en flot balance. Undgå dog at bruge farven sammen med gulve i jordtoner eller varme nuancer, bortset fra, hvis det er lysebrune trægulve.

Nyd elegancen ved at have syrenlilla under fødderne

Andre måder at bruge syrenlilla på

Pyntepuder i matchende farver

Det er sandt, at syrenlilla ikke er den nemmeste farve at matche elementer med i indretningen. Det er ikke alle farver, der passer godt sammen med den, men hvis du lægger en god plan fra start af, kan du virkelig opnå smukke resultater. 

Grønne farver vil se pragtfuldt ud i indretninger, hvor syrenlilla spiller en stor rolle. Kombinationen af de to farver kan skabe en naturlig indretning, da begge farver har en stærk relation med naturen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hoppen, Stephanie: El color de tu casa, Océano Ambar, 2008.