Sophie Paterson: Interiørdesigner med en dekorativ stil

Man ved, at en interiørdesigner er blevet et hit, når folk begynder at genkende hans eller hendes indretningsstil. 
Sophie Paterson: Interiørdesigner med en dekorativ stil

Sidste ændring: 09 august, 2019

På Min Indretning tager vi ofte et nærmere kig på forskellige interiørdesigner. Denne gang vil vi vise dig en anden lovende designer. Hun har kun 10 års erfaring inden for interiørdesign, men hun har allerede skabt et navn for sig selv blandt de bedste, britiske designere. Vi snakker selvfølgelig om Sophie Paterson.

Når en designer bliver et symbol på en bestemt stil, har han eller hun fundet succes, og personen bliver så til et internationalt navn. Det er lige præcis det, der er sket for Sophie Paterson.

Sophie Paterson-looket har udviklet sig fra klassisk moderne til rustik luksus. Det er en stilart, der har vundet massere af beundrere, og den har sit eget navn.

Inspiration fra Sophie Paterson

Paterson kombinerer den rustikke og luksuriøse stil

Lige siden Paterson åbnede sit interiørdesignstudio i 2008, har hun eksperimenteret med at kombinere moderne indretning med en chik indretning. Efter hun åbnede dørene, begyndte hun at integrere rustikke elementer i hendes projekter, mens hun opretholdte en luksuriøs karakter i hendes kompositioner.   

Hun integrerer dem med succes ved at bruge rustikt, men transformeret, dekorativt tilbehør. Hun smider ikke bare landlige genstande ind i en raffineret indretning. Nej, Sophies rustikke detaljer er typisk ændringerne i farvepaletten. 

Hun bruger ofte store, grå og rustikke kurve i sit arbejde. Hun finder en stor del af sin inspiration i det britiske landskab, hvilket hun formår at portrættere mesterligt i hendes sofistikerede, urbane projekter.

Sophie Paterson og hendes rustikke elegance

Sophie Paterson skaber rustik elegance

Patersons stil kræver den perfekte balance mellem rustikke elementer og dristig luksus. Med den perfekte blanding skaber hun afslappede og elegante områder, der ser friske og tidløse ud.

Hendes kærlighed for det antikke er et andet hemmeligt element, der gør hendes stil til hendes egen. Paterson har ofte givet udtryk for sin passion for antikke samleobjekter.

Et andet element i hendes stil er hendes ekstraordinære farvekombinationer, samt de materialer, der ender med at være roden i hendes interiørstile. Paterson holder sig fra tekstiler, der er for lyse. Hun undgår også syntetiske materialer, der kan reducere den naturlige, rustikke fornemmelse i et lokale.

Farver og materialer

En stue, der emmer af luksuriøs elegance

Den unge designers stjernefarver er grå, blå, cremefarve, beige og gråbrun. Hun bruger dem som en base, og hun formår at kombinere dem perfekt med mere intense farver som guld, gul, grøn, rød og lilla. Disse farve er særdeles naturlige og aldrig for højrøstede.

Patersons valg af materialer er meget naturlig. Hun bruger materialer som træ, flet, læder, hør, uld og sisal, og sommetider kombinerer hun dem med en luksuriøs finish som silke, skinnende træ, fløjl og kashmiruld.

Møbler og tilbehør

Paterson bruger ofte grå farver i sin indretning

Sophie Patersom vælger altid klassiske og antikke møbler. Sofaer med skørter og hørovertræk, samt borde med et rustikt finish er meget karakteristisk for hendes stil.

Hun bruger disse møbler sammen med meget moderne elementer som trendy spejle, tilbehør i kunstlæder, elegante kunstværker og genstande, der garanterer luksuriøse rammer.

Hendes skarpe sans for stil opnår den perfekte balance mellem begge verdener. Nøglen til at vælge de rigtige rustikke elementer ligger i at undgå hvad som helst, der er for orange eller gult. Naturlige elementer, som sisal og flet, skal være gråt eller brunt.

At vide, hvornår nok er nok

Sophie Paterson skaber klassiske boliger med sin udsøgte stil

Interiørdesigneren råder til, at man er klar over, hvornår og hvor rustik luksus kan fungere. Det er for eksempel altid et sikkert valg til køkkener og badeværelser. Men i store lokaler, som i stuen, skal det luksuriøse være mere frembrusende end den rustikke stil. Det samme gælder soveværelser.

Ifølge Sophie Paterson får man luksuriøse rammer ved hjælp af store elementer, der er kombineret med mere diskrete elementer. Elegante, rustikke elementer hjælper med at skabe en mere afslappet og hyggelig stemning.