Sådan undgår du at lide af rengøringsvanvid
Er du en perfektionist? Bruger du for meget tid på at gøre rent i hjemmet? Så lider du måske af rengøringsvanvid. Men hvordan overkommer man det? Vi giver dig nogle gode råd i denne artikel.
Et rent hjem får os til at føle os godt tilpas, men der er dog nogen, som måske går et skridt for langt. De gør rent, som om deres liv afhænger af det. Deres besættelse er nået til et punkt, hvor de føler sig utilpas, hvis de ikke gør rent hver dag.
Du behøver ikke at foretage en dybdegående rengøring i hjemmet hver eneste dag. Men desværre er der menesker, der føler en trang til at gøre det og til at bruge mange timer på det.
Er en besættelse en lidelse?
Besættelser kan forvandle sig til et alvorligt problem, når man mister kontrollen over dem. De kan føre til OCD, overdrevent fokus på noget specifikt og meget tid brugt på at opnå et ønsket resultat.
Rengøring kan udløse en besættelse, når en person ønsker, at alt er perfekt hver eneste dag. Hvis en person lider af rengøringsvanvid, og personen ikke når sit mål, kan det få ham eller hende til at føle sig utilstrækkelig, samtidig med at det kan give skyldfølelse.
Det kan være vanskeligt at behandle en besættelse. Besættelser kan være alt muligt – ikke kun rengøringsvanvid. I mange tilfælde ender folk med at udvikle OCD.
Sådan forhindrer man en besættelse
Der sker ikke noget, hvis du misser en enkelt dags rengøring. Rodet vil knap nok have tid til at hobe sig op på en enkelt dag. Det er vigtigt at følge en rengøringsplan, men kun hvis den ikke udvikler sig til en besættelse. Hvordan forhindrer man, at man bliver besat af at gøre rent?
- Udfør én simpel huslig opgave om dagen, hvilket for eksempel kan være at støvsuge. Dagen efter kan du støve af, og den næste dag kan du vaske gulv osv. Når du begrænser dig til én opgave om dagen, kan du holde dit hjem rent og dit sind sundt.
- Tør op, når du spilder noget eller laver pletter. Når du rydder op efter dig selv med det samme, hjælper det med at holde hjemmet rent. Sørg for, at du ikke får vanen med at vente til senere.
- Begræns dig selv, hvis du får trangen til at foretage en dybdegående rengøring. Du kan selvfølgelig godt bruge noget af dagen på at gøre rent, men det bør ikke være hele dagen.
Rengøring er nødvendigt, men der er grænser, vi ikke bør overskride.
Lav et rengøringsskema for at undgå rengøringsvanvid
Det vil være en god idé at lave et månedligt rengøringsskema, så du undgår rengøringsvanvid. Vi anbefaler, at du maks. afsætter 45 minutter om dagen til at gøre rent.
- Sørg for, at du hver uge har forskellige opgaver planlagt for hver dag. Når du skifter mellem opgaverne, kan du dække hele hjemmet og modstå besættelsen.
- Du bør rengøre dit badeværelse mindst tre gange om ugen for at sikre dig, at det er ordentligt desinficeret. Badeværelser og køkkener bliver hurtigt beskidte, og de har brug for at blive fejet dagligt.
- Andre opgaver såsom støvsugning og at støve af er ikke et absolut must, og det er ikke nødvendigt at gøre det hver dag. Det er rigeligt at støvsuge og støve af én gang om ugen.
- Det er nok at rengøre sværttilgængelige områder én gang om ugen.
Det vigtige er at have gode vaner og rutiner – ikke besættelser.
Hav fokus på din fritid og arbejdstid i stedet for rengøringsvanvid
Vores liv drejer sig primært om arbejde og fritid. Men hvis vi bruger meget tid på at udføre huslige pligter, kan vi udvikle en besættelse, der ikke er sund for os.
Det er derfor vigtigt, at vi har et liv uden for hjemmet. Vores sind vil takke os for det, og vi vil derved værdsætte hjemmet og dets indretning mere. Hvis vi bruger for meget tid i hjemmet, kan rengøringen ende med at føles som et arbejde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
A. Jenike, Michael; Bae, Lee; E. Minichiello, William: Trastornos obsesivos-compulsivos, Harcourt, 2001.