Sådan udsmykker du dit hjem med malerier
Gennem historien har man brugt kunst som dekoration, hvilket især har været tilfældet i de riges hjem. I denne artikel viser vi dig, hvordan du udsmykker dit hjem med skønne malerier.
Hvorfor bør man bruge malerier til at udsmykke hjemmet?
På udstillinger er der malerier hængt op på alle vægge. Det primære formål er at få folk til at kigge på dem og nyde kunsten.
Betyder det, at de har en dekorativ funktion? Det simple svar er ja, og de hjælper også med at fokusere folks opmærksomhed.
I hjemmet har malerier også en dekorativ funktion sammen med møblerne og andre elementer.
De fleste pyntegenstande er placeret på borde, skænke og hylder, hvorimod malerier hænges på væggene. De er i øjenhøjde med dem, som kigger på dem, så de tilføjer skønhed i rummene, samtidig med at de fanger folks opmærksomhed.
Hvor skal man ophænge malerier?
Du kan hænge malerier hvor som helst i hjemmet. Men der er nogle ting, du skal overveje først. Det gælder især maleriets størrelse.
- Entréen: Store olie- og akrylmalerier vil skabe mere opmærksomhed her.
- Stuen: Dette er det perfekte sted til flere malerier. Olie-, akryl- og akvarelmalerier passer bedst her.
- Gangen: Olie-, akryl- og akvarelmalerier fungerer også her, selvom maleriet bør være mindre.
- Soveværelset: Det samme som i stuen.
- Køkkenet: Olie- og akrylmalerier.
- Badeværelset: Olie- og akrylmalerier, selvom brodering også vil være flot her.
Stilarter
Du skal så vidt muligt forsøge at undgå at forvandle rummene til små udstillinger. Malerierne skal blot være supplerende. De skal ikke tiltrække så meget opmærksomhed, at man slet ikke opdager de andre pyntegenstande i rummet.
Hvordan afbalancerer man maleriernes skønhed med, hvor godt de passer ind i rummet? Nøglen er maleriets stilart.
Hvad er de mest almindelige stilarter i hjemmet? Vi anbefaler disse:
- Impressionisme: Denne stilart er meget behagelig at se på. Den passer ind med de fleste dekorative temaer, og den har generelt en lys, positiv tone baseret på emnet.
- Moderne kunst: Denne passer bedst til moderne hjem med en minimalistisk eller urban stil. Moderne malerier giver et mere alternativt og dristigt look.
- Landskaber: Disse slags malerier er fantastiske, men du bør undgå dem, der er for realistiske, til fordel for dem, som er mere sløret og tættere på impressionisme.
- Stilleben: Denne stilart var meget almindelig i hjemmet i det 20. århundrede. Den giver hjemmet en tidløs og rustik fornemmelse.
Sådan vælger man rammerne
Udover selve maleriet, så skal du også vælge en god ramme. Du skal ikke vælge noget tilfældigt, da dette er et andet element, der skal passe sammen med hele lokalet.
Den mest almindelige ramme er en tynd træramme, så længe den er lavet af mørkere træ. Den vil passe sammen med stort set alle stilarter.
Men det hele afhænger selvfølgelig af boligindretnings tema. Hvis du har et ældre tema med rokokodekorationer, så vil guldfarvede rammer med blomster eller sten være helt perfekte.
I et minimalistisk hjem vil tynde, lige, mørke rammer hjælpe malerierne med at skille sig ud. Folk bruger generelt sådanne rammer til moderne malerier.
Er det værd at overveje sølvfarvede rammer? De bruges oftest til billeder, men det er bedst at undgå dem, når det er til malerier.
Det er også blevet særdeles populært at ophænge malerier uden rammer. Det giver kunsten et roligt, beskedent look, og det kan forhindre rummet i at se for overfyldt ud.
Temaer
Hvis du gerne vil bruge malerier til at udsmykke dit hjem, bør du gå efter disse temaer:
- Landskaber: De passer især til stuen.
- Solnedgange: De bringer lys, varme og visuel stimulation ind i et lokale. De er perfekte til soveværelser.
- Stilleben: Til stuer og køkkener.
- Abstrakt: Til moderne eller minimalistiske hjem. De passer bedst til stuen, soveværelset og gangen.
- Moderne kunst: Denne stilart vil være glimrende til alle hjem, især de moderne. De ser generelt bedst ud i stuer og soveværelser.
Konklusion
Kunst er i mange år blevet brugt som visuel stimulation. Så hvorfor ikke bruge malerier til at udsmykke dit hjem og fylde dine rum med farver?
Dekorationer bør aldrig være forbeholdt møbler – væggene vil også være det perfekte sted.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
https://midecoracion.com/casas/cuadros-pictoricos-para-decorar-tu-casa/