Sådan organiserer du dit walk-in closet - vores top tips
Hvis du er så heldig at have plads i dit hus til et walk-in closet, så tillykke! Du bliver nødt til at beslutte dig for, hvor det skal stå, hvilken form det skal have og hvilket tilbehør. I denne artikel vil vi hjælpe dig med råd om, hvordan du kan organisere dit walk-in closet.
Skabets form
Det første du skal gøre er at vælge, hvor du vil installere dit walk-in closet. Hvis du har selv tredive kvadratmeter ekstra plads, så har du muligvis plads nok. Hvis du har mindre end det, vil vi ikke anbefale at bruge et walk-in closet, da det vil være lille og trangt.
Afhængigt af formen på dit soveværelse anbefaler vi følgende typer indbyggede skabe:
- Lineær: Dette er den mest almindelige form, og nemmest at organisere. Det optager kun en væg af rummet og kan være så langt som værelset tillader det. Det er den bedste mulighed til små værelser, eller hvis noget af rummet allerede er optaget af andre elementer.
- L-formet: Denne type walk-in closet er perfekt, hvis du har to frie vægge. I modsætning til det lineære skab er det delt i to områder. Dette gør det meget nemt at organisere. Du kan holde sommertøj på den ene side og vintertøj på den anden, eller du kan have den ene side til tøj og den anden til fodtøj og tilbehør.
- U-formet: Denne form giver de fleste fordele, men denne mulighed er kun for dem, der har råd til at bruge et helt rum til deres skab. Det er opdelt i tre forskellige zoner, med et åbent rum i midten, hvilket gør det nemt at flytte rundt.
- Parallelt: Denne type skab er bedst til smalle rum. Klædeskabet er inddelt i to parallelle sider med en passage i mellem. Denne passage skal være bred nok til, at du komfortabelt kan komme ind og ud for at få fat i dit tøj. Vi anbefaler også, at du har masser af belysning, da det ellers kan være meget mørkt i denne type skab.
Døre? Gardiner? Åbent?
En anden beslutning, du skal tage, er, om du skal installere døre, eller om du vil have dit skab og tøj synligt. Begge muligheder er fine og har lige mange fordele som ulemper.
- Døre: Installering af døre i dit walk-in closet betyder, at skabet ikke er synligt og går i et med rummet. Du kan endda placere spejle på dørene, hvilket gør dem multifunktionelle. Ulempen er, at du hele tiden skal åbne og lukke dørene, og du vil ikke kunne se alt på en gang.
- Åbent: Lad dit skab stå åbent og vis dit tøj frem. Det er meget populært i øjeblikket. Med et hurtigt overblik kan du finde lige det tøj du leder efter, og i øvrigt vil din garderobe blive et dekorativt element i dit værelse. Den største ulempe er, at du regelmæssigt skal støve af. Og hvis du efterlader dit tøj til syne, betyder det, at du skal holde alt pænt og rent hele tiden. Ellers vil dit værelse begynde at se rodet ud.
- Gardiner: Dette er en anden god mulighed. Det er ikke så brugt, men det kan være du finder ud, at det passer perfekt til dine behov og smag. Gardiner vil skjule dit tøj, men er ikke lige så solide og uigennemtrængelig som døre.
Must-have tilbehør til dit walk-in closet
For at holde dit klædeskab organiseret og for at det forbliver et behageligt sted at opbevare dit tøj, behøver du visse tilbehørsgenstande. Disse vil gøre det lettere for dig at finde det, du leder efter hurtigt og sikre, og sikre at alt bliver på sin plads. Der er et kæmpe udvalg af tilbehør på markedet. Her er blot nogle af de vigtigste:
- Bøjler: Disse er vigtige i et skab. Alt efter din smag og hvordan du kan lide at organisere dit skab, er de måske mere eller mindre brugbare. Nogle mennesker kan lide at have deres tøj foldet, mens andre foretrækker at hænge de fleste ting på bøjler. En ting er sikkert, bøjler er essentielle, om du så har massere af dem eller kun nogle få.
- Bokse: Disse er perfekte til at opbevare tøj, som du ikke bruger særlig ofte, for eksempel sæsonbestemt tøj. En lufttæt kasse sikrer, at tøjet ikke bliver støvet, og du kan bare gemme dem væk på en hylde.
- Hængende skoholder: Et godt sted at opbevarer alle dine sko, lige hvor du kan se dem. Vi anbefaler især disse til mindre skabe, da de er en fantastisk måde at optimere pladsen på.
Her er nogle flere eksempler på tilbehør, som du kan benytte dig af: skoblokke, tøjposer til delikat tøj, kurve eller skuffeopdelere. Med dette tilbehør kan du personliggøre dit walk-in closet og tilpasse det til dine behov.