Sådan indretter du din helt egen chillout-zone
Kan du huske den følelse, du får, når du kommer hjem, smider skoene og tager en dyb indånding efter en lang dag? Det er sådan et øjebliks fred og ro, du kan få, hvis du har en chillout-zone. Det er lige meget, hvor stort et hus du har, det er altid en god ide at lave et lille hjørne eller en hyggekrog dedikeret til afslapning.
Og så kan det være virkelig let at opnå den rette atmosfære. Det første, du bør gøre, er at planlægge, hvor du gerne vil have din zone og så skitsere projektet, før du begynder at indrette en chillout-zone. Vi anbefaler, at du medtænker naturen så meget som muligt i din chillout-zone. Det vil hjælpe dig med at komme væk fra det hele og finde ind til en rolig, fredfyldt sindstilstand.
I dagens indlæg giver vi dig nogle ideer og tips til, hvordan du kan indrette en chillout-zone, som passer til dig.
Sofaer til afslapning
Sofaen er et af de mest centrale og vigtige elementer i denne form for rum. Udover at du kan slappe af der, mens du læser en bog, lytter til musik eller bruger et øjeblik på at meditere, så skaber det et afslappet og uformelt miljø.
En af de bedste typer sofaer til denne æstetik er Chubby Slide-lænestolen. Det er en slags lænestol, der er lavet af genbrugt polyethylen fremstillet i en sfærisk form. Andre sofaer, der passer godt til den her slags miljø er Majestic Garden-sofaer. Det er modulære sofaer, normalt i neutrale farver, lavet af aluminium.
Udover at bruge sofaer, så er det vigtigt at have flere siddepladser i din chillout-zone. Du ved aldrig, hvor mange uventede gæster der lige pludselig kan komme. At have et par ekstra pladser vil være praktisk ved utallige lejligheder.
Et godt tip er at købe skamler eller bænke, hvis du har plads til det, eller vælge siddepladser, der passer til resten af det tema, du har valgt. Du bør anskaffe dig stole, der er lette at flytte rundt på, så du uden problemer kan flytte dem fra sted til sted, hvis det bliver nødvendigt.
En form for siddepladser, der er højeste mode lige i øjeblikket, er dem, som er lavet af træstammer. Ægte træ passer perfekt til et naturligt miljø, som er den stil man bør vælge til sin chillout-zone. Det giver et særligt præg på indretningen.
Denne zone i dit hjem kan bruges til at slappe af og dele øjeblikke med venner og familie. Derfor er det essentielt, at du gør det behageligt for alle, der bruger det.
Farver til din chillout-zone
Når du går efter chillout-stilen, bør man frem for alt undgå aggressive og meget skarpe farver, fordi man gerne vil opnå et afslappet miljø. Den slags farver vil give den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil have.
De grundlæggende farver bør være lyse og neutrale nuancer. Som du måske kan gætte, så er hvid er rigtigt godt farvevalg til denne stil. Det er den farve, der bedst udstråler ro og fred. Du kan bruge den til de møbler, der skiller sig meget ud i rummet, for eksempel sofaen, bordet eller gardinerne.
Du kan dog også bruge andre nuancer for at fremhæve detaljer i møblerne. Naturlige jordfarver, grå eller grønne nuancer vil skabe en dejlig harmoni.
Detaljer i træ eller pileflet i naturlige farver vil også passe eminent til denne type indretning.
Meget vigtigt: Oplys hele zonen
Du bør gøre det til en prioritet at tænke over belysningen, hvis du gerne vil opnå en afslappende atmosfære. Især naturligt lys kan give en fornemmelse af ro og velbehag, så det er en af nøglerne til at skabe et behageligt rum at være i.
Lad lyset skinne i hele zonen gennem hele dagen. Til når mørket falder på, kan du installere møbler med indbygget lys eller standerlamper med et blødt, dæmpet lys.
Du kan endda lege med lysets farve eller blande forskellige nuancer, når du skal indrette en chillout-zone. Det er sjovt, og det giver også fornemmelsen af et uformelt, tilbagelænet sted.
Detaljer, der giver god stemning
Potteplanter
Du kunne inklucere designerpotter eller hjemmelavede potter lavet af keramik, terracotta, metal eller måske endda af reb. Vi anbefaler, at du inkluderer blomstrende planter, der giver et strejf af farve og en kontrast til hele chillout-æstetikken.
Kinesiske lanterner
Lyskæder, rislamper eller kinesiske lanterner giver det perfekte stemningslys til denne slags zone. Det er vigtigt, at lyset ikke bliver for skarpt eller intenst.
Denne type lys giver atmosfæren en varm udstråling. Du kunne også sætte små stearinlys op rundt omkring i rummet.
Puder og tæpper
De tekstiler, du vælger, er også med til at præge stemningen i din zone. Du kunne vælge tekstiler og stoffer i lysere farver. Hvis du er til den slags, kunne du også give din chillout-zone et arabisk eller orientalsk præg – eller måske en hippie-stil. Med det sagt, så husk at det vigtigste er at vælge mønstre eller farver, som inspirerer dig.
Er du nu blevet motiveret til at indrette en chillout-zone og skabe noget hygge i dit hjem?