Møbler af pap og deres anvendelse
Møbler af pap har etableret sig i designverdenen og indenfor indretning, som et alternativ til de mere klassiske materialer (træ og/eller metal).
Det er en mulighed som er miljøvenlig. Bæredygtighed er helt klart noget som alle har haft i tankerne i de sidste par år.
Vi ser flere og flere idéer til, hvordan vi kan have en mindre indflydelse på miljøet og forbruge mere ansvarligt.
Denne type af møbler har tre egenskaber som er vigtige i den verden vi lever i: innovation, bæredygtighed og genbrug.
I dagens opslag vil vi lære dig en smule om denne trend, som får flere og flere følgere.
Hvordan blev møbler af pap en ting?
Papmøbler er ikke noget nyt; det er et koncept der startede for mange år siden, helt tilbage i 1960erne.
I 1963 designede Peter Murdoch en børnestol kaldet “Spotty”. Den var utrolig populær i de angelsaksiske lande.
Senere designede andre designere såsom Peter Raacke og Frank Gehry deres egne sortimenter af papmøbler.
Dog var det ikke før starten af dette århundrede, at denne slags møbler blev mere udbredt og funktionelt.
Det var i forbindelse med fremvisning af huse, at denne slags møbler virkelig startede med at dukke op.
Denne slags møbler blev brugt til fremvisninger af hjem, som dekoration af huse til salg og showrooms, for at give de potentielle købere idéer til bedst at benytte pladsen og rummets layout.
Fra disse fremvisninger endte møbler af pap altså med at blive en trend indenfor design.
Vi kan se denne trend til fulde i lande som Italien, Frankrig, USA og Tyskland.
I Spanien er antallet af virksomheder dedikeret til at fremstille papmøbler stigende. Der er dog en tendens som stadig ikke er nået ud til mange mennesker.
Karakteristikker
Modsat hvad mange nok går og tror, er papmøbler faktisk ret stærke.
Det er robust fordi at materialet der benyttes er som en bikube; bølget og kompakt. Det kan endda være stærkere end komprimeret træ. Det kan holde til op til 150 kg.
Det er dog selvfølgelig meget lettere sammenlignet med møbler af træ eller metal. Den lettere vægt betyder en nem transport af møblerne.
Hvis du passer godt på dine papmøbler (holder dem beskyttet mod fugt), kan de holde i op til 10 år.
Derudover er det en genanvendeligt materiale, som gør at du bidrager til et sundere miljø.
Økonomiske faktorer er også i spil når det kommer til møbler af pap, da de er meget billigere end almindelige møbler.
Fordele
Blandt fordelene ved at bruge papmøbler i vores hjem er:
- Funktionalitet: Du kan bruge et enkelt møbel til mange forskellige formål.
- Lette at transportere: Takket være den lette vægt, er papmøbler meget nemme at transportere fra et sted til et andet.
- Nemme at opsætte: Du behøver ikke nogle specielle værktøjer – faktisk behøver du slet ikke noget værktøj. Du opsætter de forskellige møbelstykker ved blot at sætte dem sammen, eller pille dem fra hinanden.
- Genanvendeligt: Når du ikke længere har brug for møblerne, kan du sende dem til genbrug med resten af dit papiraffald.
- Personliggør dem: Møblernes overflade giver dig muligheden for at farve, eller personliggøre møblerne som du ønsker. Selvfølgelig er der også nogle møbler der fås med bestemte farver/mønstre, men du har altid muligheden for selv at dekorere dem.
Ulemper ved møbler af pap
Der er ikke så mange firmaer der på nuværende tidspunkt producerer papmøbler. Derfor kan prisen på papmøbler som er klar til brug være en smule høj.
Dog er der internetsider hvor du kan downloade vejledninger, og lave dem selv.
En anden ulempe er at papmøbler udelukkende er til brug indendørs.
Fugtighed kan ødelægge møblerne på ingen tid, og derfor bør du ikke bruge dem i køkkenet, badeværelset eller udendørs.
Typer af papmøbler
Møbler af pap kan hovedsageligt deles op i to kategorier:
- Udfoldelige møbler: Disse kan foldes ud eller ind igen, ved at rykke en enkelt del af møblet.
- Dele af møbler: Du kan bruge de separate dele af møblerne sammen, for at skabe noget større eller noget af en bestemt form.
Kigger vi igennem de forskellige muligheder af møbler af pap, finder vi en endeløs liste med muligheder såsom: lamper, stole, spiseborde, legehuse og senge.
Hvem bruger mest møbler af pap?
Som vi tidligere har nævnt, benyttes papmøbler endnu ikke i vid udstrækning.
De mest almindelige brugere af papmøbler er dog studerende.
I mange tilfælde fås lejeboliger umøblerede. Derfor er papmøbler en billig, simpel, funktionel og økologisk mulighed til hjemmet.
Denne type af møbel er også god for ældre, da det ikke giver store skader i tilfælde af de går ind i dem.
De benyttes også i ejendomssektoren.
Konklusion
Papmøbler kan være en god mulighed i nogle hjem.
Dog anbefaler vi dog ikke et hjem kun med papmøbler, da de smuldrer i fugt og kan være en brandfare (hvis de ikke er lavet af brandsikkert materiale).
Udover at være funktionelt og innovativt, kan disse møbler også hjælper dig med at bidrage til et sundere miljø.