Indret dit hjem med børnene i tankerne
At indrette dit hjem med børnene i tankerne, betyder at du skal tilpasse rummet til at opfylde deres behov såvel som dine egne. Det er altid en god idé at inspicere og transformere ethvert rum, for at sørge for at det er så sikkert som muligt.
At have børn betyder ikke at du skal gå på kompromis med din indretning. Tro det eller ej, det er muligt at have et praktisk, holdbart og sikkert hjem, i en stil som både voksne og børn vil elske.
Denne proces kan være en smule stressfyldt, hvis du ikke ved hvor du skal starte. Men det behøver ikke at være sådan. Ankomsten af et nyt familiemedlem, er en god anledning til at genindrette dit hjem, og skabe et rum der tillader dem at vokse og udvikle sig.
Indret dit hjem med børnene i tankerne – skab et sikkert miljø
Ethvert objekt, ligemeget hvor harmløst det kan synes, kan udgøre en fare for dit barn. At tage nogle simple forholdsregler, kan hjælpe med at holde dine børn i sikkerhed, og give dig ro i sindet.
Eksempelvis bør du prøve at undgå potentielle farer som skarpe hjørner kan udgøre, såvel som store dekorative objekter. Det kan også være nyttigt at fylde dit hjem med puder, tæpper og puffe, som kan hjælpe med at blødgøre eventuel påvirkning, i tilfælde af at børnene falder eller glider.
Indret dit hjem med børnene i tankerne – en symfoni af farver og teksturer
Børn kræver meget plads, især når de begynder at gå og bevæge sig rundt. Hjemmet bør ændre sig, og vokse med dem ved at tilpasse det til børnenes behov og interesser.
At indrette dit hjem med børnene i tankerne betyder at skabe lyse, indbydende rum, og at gøre god brug af alle de mulige forskellige teksturer, farver, lys og dekorationer.
Farver er en god måde at fange et barns interesse på, og stimulere deres sanser. Det er altid rart at male deres vægge i lyse farver, og gøre brug af farverige objekter og dekorationer, for at fremme en sund vækst og udvikling.
At hænge deres kunstværker op forskellige steder i hjemmet er en anden god idé. Du kan endda sætte en korkvæg op i dit hjem, og bruge det til at fremvise deres tegninger og malerier. Det er ikke blot en god måde at få dem til at føle sig mere hjemme på, det kan også stoppe dem fra at tegne på væggene.
Møbler i børnestørrelser
Hvis der er en ting som børn elsker, er det at have chancen for at imitere deres forældres liv. At have møbler og legetøj som efterligner de voksnes verden, har længe været en kilde til fascination for børn. De er perfekte til at hjælpe dem med at vokse og udvikle sig.
Det er altid en god idé at købe dem deres egne møbler i børnestørrelser: spejle, skabe, lænestole, knagerække til din entré, en høj stol til køkkenet osv…
Indret dit hjem med børnene i tankerne – ting du bør huske
Når du dekorerer dit hjem med børnene i tankerne, bør du huske disse vigtige ting:
Orden
Et rod er et sikkert hjems fjende. At holde dit hjem veloplyst, og at holde dit gulv frit for uorden er den bedste måde at undgå ulykker på. Du bør måske afsætte et par hylder og kasser blot til dine børn, så de kan lære at rydde op efter sig selv når de er færdige med at lege.
Gulvbelægning
Når det kommer til gulvbelægning, anbefaler vi dig at vælge et varmt materiale, som er let at rense og kan give ekstra polstring i tilfælde af et fald. Syntetiske parketgulve og linoleum er de bedste muligheder, da de er super nemme at rengøre og vedligeholde.
Et vigtigt aspekt at huske på når det kommer til indretning af dit hjem, er at hvis du har keramiske- eller marmorgulve bør du undgå voksning af gulvene, for at sikre at de ikke er glatte.
Sikkerhedsanordninger
Det er vigtigt at sætte sikkerhedslåse på alle døre, skabe og skuffer som du ikke vil have dine børn til at åbne. Du kan også købe dørstoppere, for at forhindre at børnene får fingrene i klemme i tilfælde af at døren smækker.
Vi anbefaler dig også at købe hjørnebeskyttere i gummi til dine møbler. Derudover (den her er meget vigtigt) bør du også købe sengeheste, så børnene ikke falder ud af sengen, hvis de vender sig om natten.
Miljøvenlig maling
Det er bedst at vælge miljøvenlige, vandbaserede malinger som også er frie for opløsningsmidler. Tilsvarende skal enhver lak som du bruger, være fri for polyurethan.
Elektricitet og stikkontakter
Det er vigtigt at holde alle dine elektriske apparater i perfekt tilstand, og at holde de små væk fra alle kabler og stikkontakter.
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, kan du sætte plastikafdækninger over alle de stikkontakter som er indenfor børnenes rækkevidde. Dette vil forhindre dem i at sætte deres fingre ind i hullerne.
100% vaskbart
Det er bedst at vælge betræk med aftagelige omslag, som er egnede til maskinvask. Ideelt set bør selv tæpperne også være egnede til maskinvask.
Når det kommer til væggene, anbefaler vi dig at vælge vinyltapeter eller højglansmaling, som kan renses med sæbe og vand. Denne løsning vil gøre det meget lettere at holde dine vægge pletfri. Så nu ved du det. At have børn og en flot indretning er muligt trods alt.