Husbåde: 4 smukke og inspirerende idéer

13 juli, 2019
Lær mere om disse smukke, flydende huse, der kan findes overalt i verden. Lad skønheden ved deres flydende konstruktion overraske dig. 

Husbåde flyder på vandet, og de er ikke et helt konventionelt hjem. De er i direkte kontakt med naturen, og de kan findes over alt i verden. Disse slags hjem stiger i popularitet som en ny slags livsstil.

Mange husbåde anvender miljøvenlige materialer i deres konstruktion, og desuden anvender de også solenergi. I denne artikel viser vi dig nogle husbåde i forskellige stilarter fra over alt i verden. Lad disse smukke og flydende konstruktioner betage dig!

Flydende hjem over alt i verden

Flere og flere hjem bliver bygget på vand, hvad enten det er en flod, kyst eller sø. Der er forskellige stilarter, hvad angår konstruktionen. Du kan finde hjem med en rustik stil, havstil, moderne stil, klassisk stil samt mange andre, der bruger forskellige materialer og faconer.

Nedenfor viser vi dig fire smukke, flydende hjem. Både Canada, Argentina, Thailand og USA, såvel som mange andre lande, er begyndt at bygge flere af disse hjem.

1. Argentina

Husbåde i Argentina er utrolig smukke

I Argentina flyder små husbåde langs floden i San Fernando Sejladsklub i Buenos Aires. Det er minihjem, som ikke er en permanent bopæl for deres ejere, men det er i stedet for et sted til at slappe af og slippe væk fra byen.  

Disse husbåde bruger miljøvenlige materialer i deres konstruktion og solpaneler til at generere energi. Deres facon, design og materialeudvalg er nøje udvalgt af argentiske designere og arkitekter. 

Disse hjem har en lille struktur i den nederste ende, som er designet til at holde hjemmet flydende. Hjemmene har store vinduer bagest, som giver naturligt lys mulighed for at trænge igennem.

2. Flydende hytter i Thailand

De flydende hytter i Thailand er lavet af bambus

I Thailand er der et smukt samfund med flydende hytter til turister. Hvis du overvejer at tage på ferie, kan dette være en glimrende mulighed. Disse små flydende hjem hviler på en gigantisk tømmerflåde, og de er omgivet af vegetation.

Hytternes stil er inspireret af naturen med en smuk bambuskonstruktion på taget og væggene. De smukke trægulve, skønne vinduer og de hængende krukker får hjemmene til at skille sig ud.

Så hvis du overvejer en afslappende ferie, og du gerne vil besøge Thailand, så kan disse hytter være perfekte til at give dig ro i sindet. Kontakten med natur, naturlige materialer og en fremragende, flydende konstruktion vil gøre din ferie helt perfekt, når du vil have afslapning og nydelse.

3. Muskoka-husbåde i Canada

Muskoka-huse i Canada er helt specielle

Canada har et stort udvalg af flydende hjem i forskellige regioner i landet. Men vi vil fokusere på Muskoka-husbåde beliggende på kysten ved Lake Muskoka i Ontario. Disse er yderst specielle. Der anvendes en betydelig mængde træ til konstruktionen.

Disse hjem har et moderne design, der bruger lige linjer. De har to etager, et badeværelse, soveværelse, køkken og en stue.

Muskoka-husbåde har også et smukt trædæk, der omringer hele huset. Dækket giver ekstra udendørsplads, så man kan nyde varmen om sommeren.

Disse hjem har rummelige lokaler og moderne vinduer, der lader en betydelig mængde naturligt lys trænge ind i løbet af dagen.

4. Husbåde i USA

Husbådene i USA er yderst moderne

Til sidst vil vi gerne vise dig husbådene på Lake Union i Seattle. Lake Union er kendt for sit store samfund med husbåde. Det er her, vi kan se husbåde designet af firmaet Vandeventer & Carlander.

Disse hjem er moderne og rummelige, og de er meget karakteristiske. De anvender en interessant kombination af materialer, har to etager og med et dæk i toppen.

Disse smukke hjem er begyndt at blive en trend i hele verden, og der er flere og flere, der forsøger at finde en livsstil, hvor man er forbundet med natur og ro. Hvis du gerne vil ændre din livsstil, så vil et bådhus være en glimrende mulighed. Men du kan også altid blot nyde en lille ferie i et af disse smukke huse.