Gode tips og tricks til belysning på kontoret
Kontorer og lektieområder har brug for de rette forhold for at fremme effektive vaner. Belysningen er en af de vigtigste faktorer til at skabe de rette forhold. Uden en stærk lyskilde, der forhindrer visuel træthed, kan det være vanskeligt at opretholde en effektiv arbejdsrutine. I denne artikel skal vi derfor se nærmere på god belysning på kontoret.
Hvordan skaber man rammer med den ideelle og rolige belysning på kontoret? Vi giver dig alle de tips og tricks, du skal bruge.
God belysning på kontoret
Mange kontor- og skrivebordslamper bruger et neutralt eller køligt (hvidt) lys. En neutral belysning er det bedste valg, da det minder om naturligt lys. Køligt lys er imidlertid også et populært valg til mørkere lokaler.
Brug begge lystyper (neutral og kølig) for at opsætte den rette slags belysning på kontoret.
Du bør for alt i verden undgå lysstofrør, da de konstant flimrer og gør dig træt. Derudover er de med til at forstyrre din koncentration.
Du må heller ikke glemme at placere dit skrivebord ved siden af en naturlig lyskilde såsom et vindue. Dette vil ikke bare sikre god belysning om dagen, men det vil også afholde dig fra at tænde for lyset, hvilket vil være med til at reducere din elregning.
Hvis det er muligt, bør dit skrivebord vende mod et vindue. Hvis det dog ikke er en mulighed, skal du flytte dit skrivebord så tæt på, som det kan lade sig gøre.
LED-teknologi
De fleste LED-pærer afgiver mere lys uden at spilde lige så meget energi som en almindelig pære. Det tager dem desuden heller ikke lang tid at nå deres maksimale intensitet, og derfor tilbyder de masser af lys, lige så snart du tænder for dem.
I dag er der mange af os, som arbejder ved et skrivebord. Vi har brug for optimal belysning på kontoret for at beskytte vores øjne og fremme vores effektivitet. Således er LED-pærer den bedste valgmulighed.
Fleksible lamper for god belysning på kontoret
Fleksible lamper er de mest populære lysarmaturer til kontoret. De tidligste modeller kom blot med en fleksibel eller bøjelig arm.
Men kort efter dukkede lamper med klemmer op, hvilket gjorde det muligt at klemme lampen fast til et skrivebord eller en hylde for at spare plads og lyse arbejdsområdet op på én gang.
En af de helt store fordele ved fleksible lamper er selvfølgelig deres yderst fleksible struktur, der gør det muligt for brugeren at pege lampen i flere forskellige retninger.
Der er dog noget, du skal huske på, når det gælder fleksible lamper: Hvis du er højrehåndet, bør du have din lampe i venstre side. Hvis du er venstrehåndet, bør du placere lampen i højre side.
Moderne, fleksible lamper tilbyder en funktion, der gør det muligt for dig at justere lysets intensitet, så det bedst passer til dine behov.
Fritstående, fleksible lamper er en anden glimrende mulighed, hvad angår belysning på kontoret. De fritstående modeller deler de samme egenskaber som skrivebordsmodellerne. Placér lampen ved siden af dit skrivebord og peg lyset i en hvilken som helst retning, du har brug for.
Find det rette sted til dit kontorområde
For at være i stand til at skabe den perfekte belysning skal du først se nærmere på det givne steds egenskaber. Dit kontorområde bør være placeret et velegnet sted, hvor pladsen, akustikken og belysningen fungerer optimalt.
Vi anbefaler, at du laver et kontor i et af disse områder, hvis du ikke har et ekstra rum i hjemmet:
- Et hjørne i stuen, ved siden af et vindue
- I soveværelset
- Et område i spisestuen, som ikke er i brug
Vi anbefaler til gengæld ikke disse områder:
- Et transitområde (f.eks. gangen eller entréen)
- På altanen (hvis du bor i lejlighed) eller verandaen (hvis du bor i hus)
- I haven
Konklusion
Hvis du lægger flere kræfter i detaljerne, vil du være i stand til at fordele belysningen på mere effektiv vis. Som vi har forklaret ovenfor, er det vigtigt at vide, hvor du skal placere dit skrivebord og dine lamper for at opnå maksimal effektivitet.
I modsætning til, hvad mange går og tror, er det ikke nødvendigt at investere i dyre redskaber og gadgets for at opnå det perfekte kontorområde. Du skal blot bruge det, som du har at arbejde med, samtidig med at du følger vores tips.