Logo image
Logo image

Gardiner: De nyeste trends du skal kende til

4 minutter
Der er mange muligheder, når det kommer til gardiner. Vi viser dig de seneste trends.
Gardiner: De nyeste trends du skal kende til
Sidste ændring: 15 maj, 2019

Når du skal pynte dine vinduer, er gardiner din bedste ven. Hvad enten du ønsker lange, korte, gennemsigtige, tykke eller tynde gardiner, så er der et stort udvalg, du kan vælge imellem.

Hjemmets tekstiler er et særdeles vigtigt aspekt, hvad angår din indretning. Én af de tekstiler, som vi nogen gange ikke giver nok opmærksomhed, er gardinerne. Det er essentielt at holde sig opdateret med alle de nyeste trends, så vi kan pynte vores vinduer med stil.

Der er mange måder, du kan pynte et vindue på. Du kan for eksempel vælge almindelige stofgardiner, rullegardiner, lameller, plisségardiner mv.

Der er også mange måder, hvorpå du kan ophænge dine gardiner. I dag skal vi se nærmere på de seneste trends, så du kan få nogle gode tips og tricks til din indretning.

Graderede gardiner

En af de først trends, du skal kende til, er gardiner med graderede farver. Denne type giver hjemmet en bohemestemning samt et strejf af originalitet. 

De er nemme at lave selv. Og hvad er bedre end at kigge på noget, du selv har skabt?

De fungerer også godt med modernee hjem med en chik stil.

Some figure

Den seneste trend: fastbundet og farvet

Denne gardintype beholder stort set den originale stil fra gamle gardiner.

Du skal binde gardinerne godt fast og nedsænke dele af dem i et farvestof, så du kan skabe et unikt og originalt mønster. Det er noget, du selv kan lave derhjemme.

Et hjem er meget mere roligt og afslappende for unge mennesker, når det har en alternativ stil eller selv en hippiestil.

Gardiner med to nuancer

 

De seneste trends inden for gardiner er karakteriseret af varierede farver. En stilart, der især er populær, er den med to nuancer.

Disse gardiner har to komplimenterende farver, hvor farverne skifter i den nedre del. Sommetider kan det også være i selve gardinets kant. 

Disse er yderst sofistikerede, og de kan være særdeles elegante, så lange farverne passer til dit hjem.

En kombination af elementer

En anden trend er at blande elementer eller tekstiltyper til vinduerne.

Det er passende at pointere, at nogle kombinationer er ret modige, og de kræver en speciel installation. Men det endelige resultat er måske ikke så tilfredsstillende, som du havde forestillet dig. Det er vigtigt, at du tænker dig godt om og især vedrørende dit design.

Kombinationer med blondegardiner

Denne kombination er fantastisk, når du gerne vil have, at lyset kan trænge ind, men at du stadig foretrækker, at det sommetider er mørkt. 

Det bedste valg er, hvor elementerne har lignende nuancer, selvom det anbefales, at blondegardiner har en lysere farve, så mere lys kan trænge ind i lokalet.

Stofgardiner og rullegardiner på én gang

Den bedste mulighed er at kombinere et rullegardin med et gulvlangt gardin. På denne måde passer rullegardinets stivhed med gardinets flow.

Some figure

Flere trends

De seneste trends tager også stoffets længde og fald i betragtning.

For mange år siden skulle gardiner have den perfekte længde i forhold til gulvet. Dem, som slæbte langs gulvet, var ikke populære, og mange syntes endda, at det så rodet ud.

I dag er gardiner, der er i overensstemmelse med gulvet, perfekte til en rar atmosfære og et mere klassisk look. Gardiner, som er en smule længere, og som slæber hen af gulvet, er tegn på en mere afslappet og moderne atmosfære.

Når det så er sagt, så er der selvfølgelig en risiko for, at gardiner, der slæber hen ad gulvet, hurtigere kan gå i stykker. Men det hele afhænger af, hvordan du plejer dem.

De seneste trends kræver også, at de næsten hænges fra loftet. Denne metode anvendes til lange, stilfulde gardiner, som hjælper med at dække pladsen mellem vindueskarmen og loftet.

Some figure

Dette passer perfekt i hjem, hvor der er højt til loftet, da gardinstangen som regel placeres lige over vinduet. Dette efterlader et tomt sted mellem toppen af vinduet og loftet, hvilket ikke ser kønt ud.

Den klassiske “must-have”

Stof, der har mere stivhed eller et ujævnt fald, giver en mere romantisk og behagelig stemning i lokalet. 

De er en smule rynkede, og de minder om lange gardiner på slotte. De er ideelle til en klassisk atmosfære.

Gardiner med kvaster

En anden smart trend er kvaster omkring gardinets kant.

De er meget uformelle og afslappede, så hvis du går efter en mere klassisk eller moderne stil, så er det bedst at undgå dem.

I lokaler såsom stuen eller soveværelset er det bedst, hvis kvasterne har samme nuance som gardinet. Men hvis gardinet er til et børneværelse, så kan de være farverige.

Konklusion

Som vi kan se, er der mange nye trends inde for gardiner, så der er masser af valgmuligheder.

Indretningsprocessen kræver kreativitet, så hvis du har en original idé til at gøre dine gardiner unikke, så er det bare med at komme i gang!

Du kan også eksperimentere med andre måder at hænge gardinerne på. Du kan for eksempel bruge en trægren i stedet for en gardinstang. Dette vil passe smukt til et rustikt interiør.

Du kan også overveje nogle unikke måder at samle gardinerne på. Et bælte kan måske være en god mulighed. Dine kreative idéer vil uden tvivl tiltrække meget opmærksomhed til din smukke indretning.