Logo image
Logo image

Fra nordisk stil til minimalistisk stil

4 minutter
Ved du, hvor nemt det er at omdanne dit hjem fra nordisk stil til minimalistisk stil? Vi fortæller dig det i denne artikel.
Fra nordisk stil til minimalistisk stil
Sidste ændring: 09 februar, 2020

Vil du gerne transformere dit hjem fra nordisk stil til minimalistisk stil? Selvom det måske ikke ser sådan ud, så har disse to indretningsstile faktisk meget til fælles. Ydermere er det ret nemt at transformere dit hjem fra den ene stil til den anden.

Følg trinene i denne artikel, og med nogle få ændringer vil dit hjem se helt nyt ud.

Fra nordisk stil til minimalistisk stil: Hvad har de til fælles?

Først skal vi se nærmere på lighederne mellem den nordiske stil og den minimalistiske stil. 

Selvom de ved første øjekast ser vidt forskellige ud, så deler de faktisk rigtig mange ligheder. Dette er fantastisk, når du vil skifte fra den ene stil til den anden. Det betyder, at du vil være i stand til at bevare mange af hjemmets egenskaber eller kun ændre dem en smule for at gøre dem perfekte til et hjem med en minimalistisk stil.

Hvis du vil omdanne dit hjem fra nordisk stil til minimalistisk stil, skal du bevare disse elementer:

Some figure
  • Hvid: Både i den nordiske og i den minimalistiske stil er de hvide toner showets stjerner. Denne farve bruges på alt fra vægge til gulve og møbler. Resultatet vil være et lyst og rummeligt hjem.
  • Praktisk dekoration: Funktionalitet er et andet almindeligt element i disse indretningsstile. Hver genstand i ethvert lokale har et formål. Hvis der er dekorative elementer, er de små og enkle.
  • Lige linjer: Begge stilarter har til formål at skabe enkelthed og funktionalitet. Møblerne, der karakteriseres af lige linjer, er perfekte til at skabe denne effekt. Dette gør dem perfekte til både den nordiske stil og den minimalistiske stil.

Nu, hvor du kender til egenskaberne, som disse to indretningsstile deler, vil du vide, hvilke elementer du kan bruge, når du går fra en nordisk stil til en minimalistisk stil. Som du kan se, er der mange ligheder, så du skal kun foretage små ændringer for at være i stand til at nyde et hjem med en minimalistisk indretning.

Tekstiler

En af de primære egenskaber ved den nordiske stil er brugen af tekstiler. De kan findes overalt i hjemmet, og de er nødvendige, når man skal bekæmpe indretningens kølige fornemmelse. På trods af de fremtrædende, kolde toner og de lige linjer hjælper tekstilerne med at skabe varme og indbydende omgivelser.

Some figure

Nogle af tekstilerne, du finder i den nordiske stil, inkluderer:

  • Hynder: Disse er perfekte til sofaer, senge og lænestole. Dette er en af de få elementer, der kan bruges til at give et farvestrejf i hjem med en nordisk stil.
  • Tæpper: De er ikke bare praktiske, men de spiller også en vigtige dekorativ rolle. Tæpper giver varme i ethvert soveværelse, og de kombineres ofte med læderdekorationer eller hynder. Hvis du har indrettet dit soveværelse i nordisk stil, vil tæpper gøre din seng til midtpunktet.
  • Gardiner: Hjem med en nordisk indretning har som regel store vinduer. En god måde, hvorpå man kan forhindre, at for meget lys trænger ind i lokalet, er ved at ophænge gardiner – dette giver også mere privatliv. De har som regel en køligere farve ligesom resten af huset. De er lette, lange og flagrende, og de kan godt fylde en del.

Men denne overdrevne brug af tekstiler har ingen plads i den minimalistiske stil. Dette er en af de primære ændringer, du skal foretage, hvis du vil omdanne dit hjem fra en nordisk til en minimalistisk stil. Vi anbefaler, at du erstatter dem med mere enkle typer tekstiler, der passer bedre til stilen. Med denne simple ændring vil dit hjem få et helt nyt look.

Omdan dit hjem med et farvestrejf

Som vi allerede har nævnt, er disse to indretningsstile bedst kendt for deres brug af den hvide tone. Men den overordnede farvepalet i hver indretningsstil er faktisk meget forskellig. I den nordiske stil finder du kolde farver som grå eller blå. Den minimalistiske stil har til gengæld ikke en fast farvepalet, så du kan finde alle mulige farver fra neutral til lysere toner.

Så når du går fra den nordiske til den minimalistiske stil, er det godt at tilføje et farvestrejf i dit hjem. Den dæmpede, højtidelige indretning eksisterer ikke mere. Tilføj noget farve, men forsøg at undgå at bryde det minimalistiske look.

Det er meget enkelt at skifte fra den nordiske til den minimalistiske stil i hjemmet. Som du har set, har begge stilarter meget til fælles, så du skal kun foretage små ændringer for at skabe et smukt, minimalistisk hjem. Når du reducerer mængden af tekstiler og tilføjer et farvestrejf, vil dit hjem hurtigt transformeres fra nordisk til minimalistisk.