Et vaskerum - alle de tricks som du bør kende

I dag fokuserer vi på et af vores favoritrum: vaskerummet. Dette er et rum med en meget praktisk funktion, som kan gøre vores liv meget lettere.
Et vaskerum - alle de tricks som du bør kende

Sidste ændring: 22 oktober, 2019

Et vaskerum er en god ressource at have i et hjem, og bliver for tiden mere og mere populært. Men disse skal ikke blot fungere som et funktionelt rum. Hvis du planlægger og dekorerer det godt, kan det gøre dine pligter meget mere behagelige.

Når det så er sagt, er god organisation af vaskerum mere end bare at vaske og tørre tøj. Opbevaring er en meget vigtig del af, hvordan du designer dette rum. Det gør alt meget lettere for dig, når du har steder at sætte dine ting.

Så hvis du planlægger det rigtigt, kan det se utroligt smukt ud, samtidig med at det er funktionelt. Men at lave et godt vaskerum kræver et par tricks. Du skal eksempelvis vide hvor du placerer din vaskemaskine og tørretumbler, hvor meget plads du har brug for i alt, og hvor i huset at vaskerummet vil passe bedst ind.

Hvad er et vaskerum?

tøj bliver vasket i vaskerummet

Historisk var vaskerum en del af britiske huse, og var tilknyttede til køkkenet. I Frankrig kan du derimod finde vaskeapparaterne på badeværelset.

Pointen ved at forbinde vaskerummet med køkkenet, er at køkkenet er den del af huset som har bedst adgang til vandrør og elektricitet. Du har behov for meget af begge disse. Før i tiden var vaskerum en del af hjemmet, som mest blev brugt af servicepersonale.

Disse serviceområder havde flere anvendelser. De blev brugt til alt fra at vaske tøj, til at opbevare tøj og mad. Det er kun i nyere tid at de er blevet mere specifikke, og kun bliver brugt til at vaske tøj.

Fra starten af 1970erne til 80erne begyndte vaskemaskiner og tørretumblere, at blive meget mere støjsvage. Det havde en indflydelse på konstruktionen af nye huse og bygninger. Mange plantegninger havde nu vaskerum tæt på andre dele af huset, såsom kælderen, kammeret eller soveværelset.

Et vaskerum, der er eftertragtet

et nydeligt vaskerum

Vaskerum er meget eftertragtede dele af et hus, da de giver dig et helt separat rum til at håndtere vask, tørring og foldning af dit tøj. Du behøver ikke at gøre det i andre dele af huset, såsom køkkenet som har et andet formål.

Et velorganiseret vaskerum giver en følelse af ro. Dette kan have en stor indflydelse på din samlede velvære. Det betyder ikke noget om det er et lille rum – i sidste ende er effekten den samme.

Grundlæggende ting at huske på

et velorganiseret vaskerum

Hvorvidt du har tænkt dig at dedikere et helt rum til vask, eller bare bruge en del af et andet rum, har alle vaskerum behov for nogle grundlæggende elementer for at fungere.

Den grundlæggende idé bag at have et, er at holde vasketøjet væk fra andre dele af huset, og de aktiviteter som du kan udføre i dem. Det betyder også at du har et sted at have din vaskemaskine og tørretumbler. Men det er ikke alt: du bør også tænke på at have et opbevaringsområde, så du har et sted at lægge dit rene og beskidte tøj.

Det kan heller ikke skade at have en separat vandhane eller vandkilde i rummet. Hvis du har nok plads, kan du endda have et strygejern i rummet. Dette betyder altså også at du skal have noget plads dedikeret til strygning af dit tøj. Du behøver ikke at finde strygebrættet frem hver gang du skal stryge noget.

Hvis du tror der er plads til at stryge i dit vaskerum, bør du også sikre dig at du har nogle kurvebakker eller kurve, hvor du kan folde dit rene, strøgede tøj. Du bør også have et slags stativ, som et midlertidigt sted at hænge det tøj som du ikke har behov for at folde.

Alle vaskerumsmuligheder derude

et vaskerum kan også være simpelt

Hvis du planlægger at bruge pladsen godt, og tilføjer noget plads til opbevaring, kan du endda bruge rummet til at opbevare ting som dine køkkenredskaber, støvsuger, mopper, og moppespand. Du kan også bruge andre dele af dette rum, til at opsætte nogle hylder eller kasser til dine klude og rengøringsprodukter.

Glem ikke at dekorere det

et vaskerum kan dekoreres som du har lyst til

Du bruger nok meget tid på at vaske, tørre og stryge dit tøj hver uge. Hvis du laver et rum specifikt til disse formål, bør rummet også være behageligt at være i, ikke? Du vil ikke have det til at være et rum, hvor du gerne vil ud derfra hurtigst muligt.

Det betyder at du også bør tænke på ting som belysningen. Hvis du kan have naturligt lys, er det ideelt. Du kan også ting den samme farve, ved at male møblerne og hvidevarerne, og udvælge varme materialer såsom træ. Du kan også også dække dine kurve med materialer som bomuld og linned, for at være endnu blidere mod dit tøj.

Sidst men ikke mindst, glem ikke at dette rum aldrig kan dufte for godt! Hvis du kigger rundt i butikker eller online, kan du finde et stort udvalg af luftfriskere og dufte, som dufter som rent tøj, bomuld og friskt stof. Husk på at meget af magien ved rummene i dit hus, er i detaljerne. Nu kan du begynde at designe dit perfekte vaskerum.