En lysere lejlighed ved hjælp af indretningen

26 januar, 2020
Har du brug for mere lys i din lejlighed? I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du får din lejlighed til at se lysere ud.

Belysningen er et vigtigt element i ethvert hjem, og det kan faktisk være nemmere, end du tror, at fylde din lejlighed med naturligt lys. Der er forskellige måder, du kan indrette på, så du får en lysere lejlighed.

Både en kunstig og naturlig belysning spiller fundamentale roller i ethvert hjem. Derfor vil vi gerne give dig nogle råd til, hvordan du får dine lokaler til at bade i mere lys både om dagen og om aftenen.

Du skal tænke over, hvad det er for nogle rammer, du ønsker at skabe i hjemmet. Vi foreslår, at du holder belysningen afbalanceret: Gør brug af det naturlige lys om dagen, og skab områder med kunstig belysning til om aftenen. 

Brug naturligt lys for at skabe en lysere lejlighed

Naturligt lys er den bedste lyskilde. Du skal udnytte det så godt, du kan, og du bør kun bruge kunstigt lys, når det er nødvendigt.

Der er intet bedre end naturligt lys, når du skal skabe en lysere lejlighed. Naturligt lys giver os mulighed for at spare strøm, passe på miljøet, og som om det ikke var nok, hjælper det os med at ændre områderne i hjemmet fuldstændigt.

Hvis du ønsker at fremhæve områderne med naturligt lys, foreslår vi, at du maler dine vægge i lyse farver. Det er nødvendigt at bruge hvid eller kalkhvid for at skabe en lysere lejlighed om dagen.

Men det er selvfølgelig også dine vinduer, der vil påvirke, hvor meget lys, der kommer ind i dit hjem.

Uanset hvad, så vil den hvide farve med sikkerhed hjælpe dig med at skabe en lysere lejlighed, da den går hånd i hånd med det naturlige lys. Hvis du har mørke vægge, vil det være svære at lysne området op, og du vil være nødt til at bruge kunstigt lys langt før, at solen går ned.

Møbler og gulve i lyse farver

Når du bruger lyse farver i din lejlighed, vil det hjælpe med at fremhæve den naturlige belysning.

En spisestue med masser af naturligt lys

Brug korte gardiner

Fremhæv den lyse farve på dine vægge og vinduesrammer ved at bruge gardiner i lyse farver eller pastelfarver – de må endda også gerne være gennemsigtige. Selv hvis du trækker gardinerne fra om dagen, vil de lyse farver stadig skabe en lysere lejlighed. 

Sådan dekorerer du din lejlighed med kunstigt lys

Kunstigt lys er en anden fundamental del af at indrette din lejlighed. Sigt efter at fordele dine lamper rundt omkring i hjemmet, så du kan være sikker på, at der ikke er nogle mørke hjørner. 

Brug diffus belysning for at skabe en lysere lejlighed

Et diffust lys er vigtigt i ethvert lokale. Vi har altid en stor, primær lyskilde, der fungerer som en stærk lyskilde, hvor lyset spredes ud i hele eller det meste af lokalet. 

Et diffust lys kommer fra den primære lyskilde i et lokale. Forsøg at bruge armaturer med gennemsigtige lampeskærme eller lampeskærme i glas.

Retningsbestemt belysning i din lejlighedsindretning

Retningsbestemt belysning er ikke en isoleret lyskilde. Som navnet antyder, peger lyset i en bestemt retning og på et specifikt område. Du vil være nødt til at parre det med et diffust lyssystem.

Når alle er gået i seng, og du gerne vil sidde og læse lidt i din bog, så kan du slukke for det primære lys og beholde den retningsbestemte lampe, mens du læser. Lamper til natborde eller kontorborde er eksempler på denne type lampe – de oplyser et specifikt område.

Brug lamper med forskellige lysintensitetsniveauer sammen

Når du bruger lamper med forskellige lysintensitetsniveauer, vil det skabe afbalancerede og behagelige rammer, og når du ikke har brug for et bestemt lys, kan du blot slukke for det. Husk altid at spare på strømmen.

For at blande lyskilderne kan du prøve et stort, diffust lys i midten af lokalet med en lille lampe på et natbord eller et højt møbel samt en fritstående lampe. Forsøg dig frem med de forskellige lysintensitetsniveauer; du kan også bruge koldt og varmt lys sammen.

Skab en lysere lejlighed med vores tips og tricks

Tilføj spejle i lokalerne for en lysere lejlighed

Når du bruger store spejle på væggene i dit hjem, lyser du lokalerne op på en interessant måde. Spejle får lokalerne til at se større ud, og de reflekterer også det lys, du allerede har i hjemmet. Dit hjem vil bade i lys.

Den rette belysning i hjemmet er vigtig. Når du dekorerer din lejlighed med forskellige slags lamper, vægge i lyse farver samt forskellige intensitetsniveauer vil det give en lysere lejlighed både om dagen og om aftenen.

Forsøg altid at få det meste ud af det naturlige lys. Derved kan du spare strøm og nyde dagen fuldt ud, inden solen går ned.