Logo image
Logo image

Det seneste nye inden for indretning: Shabby Chic

4 minutter
Shabby chic er i den grad kommet på mode i boligindretning, og det er også rigtig nemt at skabe. Vil du gerne vide, hvordan du opnår det i dit hjem, og hvorfor det er så populært? Så læs videre!
Det seneste nye inden for indretning: Shabby Chic
Sidste ændring: 27 januar, 2019

Shabby Chic-stilen er en af de seneste trends inden for indretningsverdenen. Nu hvor alt, der er vintage, er blevet moderne, er shabby chic også kommet i rampelyset. Og så skal det siges fra start, at selvom mange insisterer på, at shabby chic er en form for vintage, er der tydelige forskelle mellem de to stile.

Med det sagt, så har de også elementer til fælles, selvom de er to forskellige stile.

Som vi skal se, er shabby chic blevet så populært, fordi det er så let at opnå. Det kræver ikke et enormt budget at indrette sit hjem med elementer af denne designstil.

I denne artikel gennemgår vi stilen shabby chic og især de elementer, du ikke må glemme, hvis du gerne vil have den stil i dit hjem.

Hvor kom shabby chic fra?

Betegnelsen shabby chic kom frem i 80’erne takket være en britisk designer, der brugte ordet til at definere en ny stil inden for indretningen, der brugte maling og effekter baseret på et lettere slidt udtryk.

Som designstil inden for indretning blev shabby chic født på landet i Storbritannien, hvor man kunne finde gamle, falmede sofaer og gardiner og gammeldags malerarbejde i de store villaer.

Konceptet med shabby chic er baseret på den ide, at nogle aspekter af indretningen, for eksempel møblerne eller pyntegenstandene bør vise tegn på slid. Disse elementer bør så sættes sammen med andre mere moderne møbler.

Some figure

Stilen shabby chic har udvidet sig, ikke bare til hele Europa, men endda helt til USA. Her er den blevet populær i byer som Los Angeles og San Fransisco.

Og takket være stilens bragende populartitet, har antikviteter gjort et comeback og er blevet mere værdifulde. Genstande som for eksempel antik blonde, møbler med tegn på slid og tidens tand, og blomsterdekorationer, er steget i værdi.

På den anden side er farver, der tidligere ikke var lige så almindelige, blevet populære i boligen, for eksempel pastelfarver.

Hvad er det?

Stilen er meget let at forstå, fordi man kan aflæse det ud af navnet. Shabby betyder slidt eller medtaget, og chic, ja, det betyder chic.

Konceptet er at blande genstande, der er antikke, eller har udseende af det, med andre moderne genstande.

Nu vi er nået så langt, må vi hellere skelne mellem vintage og shabby chic.

Den største forskel, der er mellem disse to stilarter, er at vintage dækker over et større antal farver og former. Shabby chic fokuserer derimod mere på pastelfarver og runde former.

På grund af det forskellige udtryk, begge stilarter giver slidte eller gamle møbler, så virker vintage-stilen tit ikke lige så romantisk eller feminin som shabby chic kan være.

Some figure

Almindelige farver

Farver, der bliver lagt vægt på i shabby chic er pastelfarver. Derudover er hvid den vigtigste farve.

Du kan også vælge at tilføje andre farver. Vigtigt er det, at farver, der giver et klassisk eller elegant udtryk, for eksempel guld, kan passe godt til stilen.

Før man ser det i virkeligheden, tror man måske ikke, at guld passer særligt godt sammen med pastelfarver. Men hvis man ved, hvordan man kombinerer dem, kan det give et rigtigt flot resultat.

For eksempel kan du bruge et spejl med en forgyldt, victoriansk ramme. På den ene side har man en gammel genstand, rammen i victoriansk stil, og på den anden side har man den chikke side med guldfarven.

Du kan også finde pastelfarver og kombinere dem med andre elementer af indretningen. Kig efter tekstiler med blomstermønstre, blomstret tapet eller ægte blomster, som du kan sætte rundt omkring i huset.

Some figure

Genstande, du ikke må glemme

Nogle af de genstande, du bør have med, hvis du indretter dit hjem i shabby chic-stilen er:

  • Smedejernsmøbler, for eksempel en seng eller en kommode med smedejernsdetaljer, det ser bare godt ud.
  • Træmøbler, og hvis det er rustikt træ, er det endnu bedre. Hold dig for øje, at det bør se antikt ud. For at opnå det, kan du bruge forskellige teknikker til at behandle møblerne, så de ligner, at de er godt slidte. Med malingen kan man også prøve at opnå et falmet look.
  • Service. Et sæt service til middagsbordet er også vigtigt i denne stil. Et retrosæt ville komplementere stilen perfekt. Skal det være helt perfekt, skal det være karakteriseret af runde tallerkener med ujævne kanter.
  • Gamle lysestager. Det er endnu et nøgleelement, når du indretter med shabby chic. Det er også godt at bruge spejle med slidte rammer.
Some figure

Sidste ord

Chabby chic er en stil, som er på mode i øjeblikket, fordi den er let at opnå ved at blande antikke møbler med andre mere moderne og nye møbler. Det er nøglen til succes.

Udover at det er let at opnå denne stil, så kræver det ikke, at du bruger enorme summer penge. Du kan endda prøve at restaurere nogle møbler selv og få nogle pyntegenstande til at se ældre ud for at opnå denne stil.