Den rigtige størrelse billederamme
En hver billederamme har to funktioner: den beskytter det billede som den indeholder, samtidig med at den fungerer som et dekorativt element. I dag vil vi fokusere på at finde den rigtige størrelse billederamme.
Vi vil tale om dette, da det er almindeligt at finde rammer, der ikke passer til billedet, eller som ikke har samme stil. Nogle gange trækker rammer endda ned i forhold til billedet indeni.
Nedenfor giver vi dig en række tips, så du kan træffe det bedste valg.
Bredde rammer, forældede?
Hvis man ser på meget gamle malerier, har de fleste af dem en tyk og detaljeret ramme omkring dem. Dette gør rammen selv mere slående end kunststykket. Selvfølgelig, hvis det er din hensigt, så må du vælge en stor og udsmykket ramme. Men hvis du ønsker at fokusere på hvad der er indeni, bør du skille dig af med enhver stor, udførlig ramme.
Vi forstår, at personlige præferencer spiller en vigtig rolle i at udvælge en billederamme. Når det er sagt, anbefaler vi at du kun bruger en tyk ramme, hvis selve billedet er meget stort og placeres i et stort rum.
Hvis derimod dit billede er på en væg med lidt plads, vil en stor ramme gøre at væggen føles overfyldt. Hvis du har et spejl ved siden af, anbefaler vi, at enten maleriet eller spejlet har en tyk ramme, ikke begge dele.
Vi siger ikke, at tykke rammer er et dårligt valg, eller at de er forældede. Du skal bare vide, hvordan og hvornår du skal bruge dem for at forbedre maleriets udseende i stedet for at tage væk fra det.
Billedet er hovedbegivenheden
Vi ved allerede, at den vigtigste del af en billederamme er billedet. Derfor skal billedets størrelse give os et fingerpeg om, hvad rammens korrekte størrelse er.
Du kan bruge det samme princip, hvad end du tænker på ramme eller stilen på fotoet. Nogle gange går vi ind i en hvilken som helst almindelig butik og vælger den ramme, som vi bedst kan lide. Det er let for os at gøre dette, mens vi glemmer, at vi måske har en bestemt stil eller størrelse i tankerne.
Vi kan vælge en smuk billederamme, men den smukke ramme kan ødelægge billedets harmoni. Hvis du ikke er helt sikker på, hvad vi taler om, forklarer vi nærmere, hvilke typer rammer der passer bedst med hvilke billeder:
Portrætter, gamle malerier eller stilleben
Disse typer af billeder, som har en ældre tilstedeværelse, vil se bedre ud med en stor dekoreret ramme. Som vi tidligere har sagt, var store og udførlige rammer meget populære for nogle få årtier siden. De billeder, vi refererer til, er fra den pågældende periode. Hvilken bedre måde at vedholde harmonien end ved hjælp af en barok-ramme?
Derudover er disse rammer det perfekte komplement, som vil få billederne til at se allerbedst ud. Det ville være så synd at putte et udførligt maleri i en almindelig ramme.
Uformelle eller aktuelle fotos
Flere og flere af disse findes i vores hjem. Disse billeder omfatter billeder med vores venner, vores partnere og vores familie. Vi har alle billeder som disse i vores hjem. For disse typer billeder anbefaler vi at bruge en mere moderne ramme, der ikke tager opmærksomhed fra billedet. En tynd, glat ramme er perfekt til at beskytte billedet og samtidig dekorere det på en meget diskret måde.
Hvad gør jeg hvis mit maleri er lille?
I de seneste år er små malerier eller kunstværker kommet mere på mode. Vi placerer dem sædvanligvis i en collage, så flere mindre malerier kan dekorere en hel væg. I dette tilfælde har du to muligheder.
Hvis du har lavet en collage ved at placere flere billeder på samme væg, anbefaler vi at du vælger en lille ramme uden for meget hurlumhej. Det er fordi at ved at have flere billeder sammen, reducere du det enkelte billedes betydning.
Du vil gerne se billederne, ikke bare rammerne. Disse collager kan være meget sjove i køkkener, da det er et sted, der normalt ikke er billeder. Brug billederne til at give dit køkken et ansigtsløft.
Hvis du derimod kun har et maleri, bør du vælge en stor og iøjnefaldende ramme. Dette er den bedste måde for et billede at skille sig ud på. På den anden side, hvis du vælger en lille billederamme, vil begge dele blive helt umærkbar. Denne kombination er perfekt i gange eller soveværelser.