Dekorative fuglebure til pyntning i hjemmet
I denne artikel viser vi dig, hvordan du kan pynte dit hjem med dekorative fuglebure. De blev oprindeligt designet til udendørs boligarealer, og de blev brugt til at holde små fugle såsom kanariefugle.
I dag er det topmoderne at indrette boliger med dekorative fuglebure. Du kan bruge dem stort set hvor som helst i hjemmet.
De kan fås i mange forskellige former, størrelser og farver. Mens du kan købe dem i forretningerne, så kan du også lave dine egne fuglebure og bruge dem til at pyntet dit hjem, som du ønsker.
Forskellige typer af dekorative fuglebure
Som vi allerede har nævnt, så er der en bred vifte af forskellige fuglebure med masser af interessante og originale designs. Vi giver dig nogle idéer til, hvordan du kan dekorere dit fuglebur, så de kan pynte i hjemmet.
Fuglebure og blomster
Det er en populær trend at placere blomster i dit fuglebur. Du kan bruge både friske eller tørrede blomster. Det afhænger helt af din personlige smag.
Det vil være et særdeles romantisk valg, som du kan bruge både i og omkring hjemmet. Du kan desuden også bruge dem som borddekoration, til pyntning af sideborde eller sofabordet i din stue.
Et andet alternativ er at fylde dit fuglebur med en buket af tørrede blomster. Hvis du fylder buret med hvide, pink og laksefarvede blomster, så får det et yderst romantisk strejf. Hvor du placerer buret, afhænger af størrelsen og den valgte bukets stil.
Dekorative fuglebure med lys
Fuglebure med indbygget lys er nogle af de mest populære for tiden. De giver dit hjem et varmt og romantisk præg. Desuden er de også ideelle, hvis du gerne vil dekorere dit hjem til en særlig lejlighed.
Fuglebure med lysguirlander
Guirlander med lys bliver mere og mere populære, og de bliver oftere anvendt til interiørindretning. Derfor er det en fantastisk idé til at pynte dit fuglebur med. Brug dem til at dekorere fugleburets indre.
Fuglebure med stearinlys
Et anden mulighed er at placere små fyrfadslys i fugleburet. Du kan også anvende et stort, dekorativt stearinlys, hvis du virkelig vil have, at det skal skille sig ud og lyse dit hjem op. Fuglebure med stearinlys er perfekt som borddekorationer, og det hjælper med at skabe en speciel og romantisk stemning.
Kombination af lys og blomster
Hvis du kombinerer både lys og blomster i et fuglebur, så kan du skabe en særdeles charmerende stemning. Du kan eksempelvis placere guirlander med lys indeni buret, og dernæst dekorere den ydre del med en smuk blomsterkæde. På den måde kombinerer du begge elementer.
Hængende fuglebure
Der er også mange forskellige hængende fuglebure, du kan pynte dit hjem med. Fyld dem op med naturlige planter, tørrede blomster eller stearinlys.
En anden kreativ mulighed er at pynte to eller tre dekorative fuglebure, så de matcher, og så hænge dem fra loftet. Placer dem tæt på et vindue, så de kan give dit hjem et frisk pust.
Denne type fuglebur er ideel, hvis du ønsker at skabe en romantisk vintagestemning. Du kan endda selv male dem i dine yndlingsfarver, så de passer til resten af din indretning.