Logo image
Logo image

Blå og grå nuancer i indretningen: Det perfekte match

4 minutter
Blå og grå nuancer er en af de bedste kombinationer, der findes, hvis du gerne vil give dit hjem en mere rolig og alvorlig stemning.
Blå og grå nuancer i indretningen: Det perfekte match
Sidste ændring: 24 september, 2019

Det æstetiske bånd mellem nogle farver kan være en kæmpe hjælp, hvad angår boligindretningen. Der er intet bedre eksempel end de blå og grå nuancer. De er det helt perfekte match, og de er så alsidige, at du kan strukturere hele dit hjem omkring disse toner.

Når farven i et lokale passer godt sammen med de andre udsmykninger, skaber det en god og komplet stemning. Det er som om, du har opnået den “rette” vision for hele lokalet. Det giver dig komfort. Det får dig til at føle dig tilpas. Det får dig til at føle dig rolig.

Blå og grå nuancer har et stærkt bånd – det er der slet ikke nogen tvivl om. Men det betyder ikke, at du kan bruge hvilken som helst blå nuance og hvilken som helst grå nuance og sætte dem sammen. Du skal stadig skabe en form for balance mellem tonerne. Du skal sørge for, at der ikke er nogen spænding imellem dem, hvor den ene er meget fremtonende, og den anden er svag mv.

Hvorfor er de blå og grå nuancer så perfekte?

Some figure

Måden, du anvender hver farve på, afhænger af de specifikke nuancer, du ønsker. Du kan ikke bare sætte dem tilfældigt sammen, da det højst sandsynligt vil skabe et visuelt sammenstød. Det vil ikke skabe den form for ro, du går efter. Det vil skabe det modsatte.

Grå er et synonym for modernitet. Dens bløde, neutrale personlighed gør den til en ekstrem alsidig farve i boligindretningen, og du kan bruge den sammen med mange andre farver. Se den grå nuance som en hjælpende hånd, der hjælper med at få lokalet til at skille sig ud.

Blå er en smule mere varieret i forhold til, hvad du kan gøre med den. Det skyldes delvist alle de mange forskellige nuancer. De mørkeblå nuancer kan skabe en rolig, alvorlig, reflekterende og fredfyldt stemning. De lysere toner tilbyder en mere enkel, venlig og blid stemning.

Det er vigtigt, at du har en god forståelse for de forskellige nuancer, og hvilket humør de hver især skaber.

Stueindretning med blå og grå nuancer

Some figure

Men hvordan kan vi egentlig anvende de to farver i stueindretningen? Hvis du bruger dem her, giver de lokalet et alternativt, dynamisk, behageligt og alvorligt udseende. Du kan se det som en form for innovation.

  • En af vores yndlingsidéer er at male væggene grå. Du kan endda bruge to forskellige nuancer (en lysegrå og en mørkegrå). Men en enkelt nuance vil også fungere helt find.
  • Mørkeblå ser bedst ud sammen med lysegrå. Forsøg at skabe disse kombinationer ved hjælp af din sofa, dine stole, lænestole eller ved hjælp af et stort tæppe. Derved kan du skabe en form for balance.
  • Du kan også bruge grå nuancer til dine vægge og nogle af dine møbler, hvilket for eksempel kan være din sofa. Derfra kan du tilføje blå nuancer i form af et tæppe eller pyntepuderne på sofaen. Himmelblå vil passe helt vidunderligt sammen med en grå sofa.
  • Hvad med at male væggene mørkeblå? Det kan faktisk godt lade sig gøre. Du skal blot huske at skabe kontraster med lyse farver, så der er en form for balance i lokalet.

Køkkenet

Some figure

Køkkenet er også et fantastisk sted til den blå og grå kombination, selvom de ikke er de mest almindelig farver i denne del af hjemmet. Det betyder, at du bryder de traditionelle formater og skaber et mere originalt og innovativt look.

Den grå farve vil uden tvivl fungere bedre med blå, hvis det er på væggene. Det ser godt ud i køkkenet sammen med blå møbler, som skal være mere til den mørkeblå side.

Du kan også bytte om på de to farver og have mørkeblå vægge med grå møbler. Sørg blot for, at møblerne hælder mere til den mørkegrå side. Det vil give lokalet et mere raffineret, alternativt og seriøst præg.

Andre måder at kombinere farverne på

Some figure

Som tidligere nævnt er der mange forskellige blå nuancer. Nogen af dem passer særligt godt sammen med grå. Det er for eksempel turkis, som også er blevet en populær farvetrend i de seneste par år. Den giver lokalet en mere munter stemning, og dens kontrast med de grå nuancer kan virkelig få lokalet til at skille sig ud. 

Afslutningsvis vil vi nævne, at du også kan skabe vidunderlige kombinationer med grønblå. Disse nuancer passer perfekt til køkkenet eller badeværelset.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Lluch, Francisco Javier: Arte de armonizar los colores, Barcelona, Imprenta El Porvenir, 1858.