4 smukke drømmefangere til at dekorere dit soveværelse
Drømmefangere er spirituelle genstande, som er designet til at fange onde drømme, mens du sover om natten. Så om morgenen når solen står op, brænder drømmene og bliver aldrig til virkelighed.
Folk tror også, at de kan bevare gode tanker og drømme for at beskytte børn og hjælpe alle, som sover i rummet. Kort sagt kan du sige, at de “filtrerer” vores drømme.
Deres oprindelse kan spores tilbage til Ojibwa-folket, en af de største indianerstammer i Nordamerika. For dem er drømmefangere en hellig ting, og den måde du laver dem på har en særlig betydning.
Som resultat er der mange mennesker der ikke bryder sig om de kommercielle drømmefangere, som er blevet masseproduceret siden 70’erne. Disse var i bund og grund meningsløse objekter, da de ikke var lavet eller blev brugt til det hellige formål, som de oprindeligt blev skabt til.
Og selvom det er rigtigt, at mange butikker er fortsat med at sælge drømmefangere, har mange historie- og kulturelskere forsøgt at genskabe betydningen af at bruge originale metoder og design. Takket være dem kan du nu finde traditionelt lavede drømmefangere, som bevarer al deres oprindelige værdi og skønhed.
Sådan laver du drømmefangere
Ved første øjekast vil du bemærke, at drømmefangere er lavet af en ring, hvor der er en tråd eller snor i midten. Fra ringen hænger der dekorative tråde og fjer. Hvis du har en drømmefanger på dit hovedgærde, bør den hænge ved siden af dit hoved.
Ringen er traditionelt lavet af pil, et træ som er helligt for indianerne. For dem symboliserer pilen livets evige kredsløb.
Vi skal også påpege, at træet i fra pil er meget fleksibelt, hvilket gør det meget nemt at bruge til at skabe forskellige objekter. Hvad angår tråden inde i ringen, er disse normalt lavet af andre plantefibre.
4 drømmefangere til din indretning
Traditionelle drømmefangere er runde. Denne form repræsenterer bevægelsen af solen og månen i den himmelske sfære. Så hvis du vil have en ægte autentisk drømmespiller i dit hjem, skal du vælge en der er rund. Du bør også spørge sælgeren om materialerne for at sikre dig, at de er fra etiske kilder.
Herunder vil du se 4 forskellige drømmefangere, som du kan bruge til at dekorere dit soveværelse.
Husk, hvad angår placeringen, er det ideelle at placere dem på hovedgærdet af din seng, da det er der, hvor de vil fungere bedst. Du kan også sætte dem
- Bag soveværelsesdøren
- Over natbordet
- Ved soveværelsesvinduet
Model 1
Denne første model er en af de mest traditionelle, så den har et smukt og rustikt præg. Denne type drømmefanger er perfekt til værelser med boheme indretning.
Model 2
Denne model er mindre i størrelse og sammensat af mange forskellige bånd med ekstra udsmykninger på det pile-formede ophæng. Denne delikate, pastelfarvede drømmefanger vil se smuk og elegant ud hængende over dit natbord. Hvis du kan lide en underspillet indretning, er denne magiske drømmefanger perfekt til dig.
Model 3
Selvom de ikke er helt cirkulære i form, er resten af designet det samme, hvilket giver dem et virkelig magisk udseende. Derfor er halvmåne-drømmefangere nogle af de mest populære i øjeblikket. Du kan placere en halvmåne-drømmefanger på hovedgærdet af din seng eller hænge flere af dem op for at skabe månens faser.
Model 4
Dette er mere end blot en form for drømmefanger; Dette er en anden måde at indarbejde dem i din indretning. Placer fire, seks eller flere drømmefangere i samme farve ved siden af hinanden langs hovedgavlen (eller endda to farver, hvis du vil skabe kontrast).
Selvom de alle bør have samme form, er det vigtigt at variere størrelsen af dine drømmefangere, så de ikke ser kedelige og monotone ud. For at skabe en svagt buet linje, er der nogle der hænger deres drømmefangere fra en trægren i stedet for at hænge dem direkte på væggen.
Dekorerer med mening
Drømmefangere er mere end bare smukke og dekorative; det er vigtigt at tænke på deres oprindelige formål og mening. På den måde vil du vise din respekt for deres rige historie og kultur.