Logo image
Logo image

Sådan laver du en havesti eller havekanter

4 minutter
Vil du gerne lave en havesti eller havekanter, men ved du ikke, hvor du skal begynde? Bare rolig! Følg disse tips, og så vil du opdage, hvor let det faktisk er.
Sådan laver du en havesti eller havekanter
Sidste ændring: 29 september, 2019

I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du laver en havesti eller havekanter. De er både nyttige, dekorative og har meget specifikke funktioner.

Funktionelle havekanter

Selvom kanter har det med at være til dekorative formål, er der tilfælde, hvor de faktisk er nødvendige. Det kan for eksempel være, hvis du vil omslutte jord eller grus.

Kanter ser altid godt ud i haven. Men ud over det æstetiske, så forhindrer de også jorden i at blive nedslidt, og de forhindrer ting i at sprede sig.

Materialer til havekanter og havestier

Some figure

Du kan laver kanter i din have ved hjælp af fliser, sten eller betonstykker. Træbjælker, pløkker og træstammer bliver også et mere almindeligt materiale til at lave kanter og havestier. De har et rustikt og uformelt udseende, der får dem til at se særligt flotte ud.

Layout og facon

Der er mange forskellige måder, du kan lægge havekanter på. Måden, du vælger, vil også påvirke det æstetiske. Du kan for eksempel placere mursten i flere forskellige mønstre: diagonalt, vandret, lodret eller med runde kanter.

Du kan placere træpinde side om side i et diagonalt mønster, hvilket skaber et interessant look. Et billigt valg kan for eksempel være at bruge tråd til dine kanter, som du kan fastgøre med søm i jorden.

Naturlige kanter

Some figure

En anden glimrende mulighed vil være at skabe naturlige kanter ved hjælp af planter. Hvis dette lyder som noget for dig, anbefaler vi, at du bruger lave buske såsom buksbom og lavendel, da de er nemme at trimme. Denne type kant vil passe skønt sammen med en havesti.

Planlæg din havesti nøje

Some figure

Hvis du gerne vil have en havesti, skal du altid huske på, at den primære funktion er at forbinde steder, samtidig med at den adskiller dem. Du kan gøre den ekstra dekorativ ved at placere tilbehør, et træ eller en afskærmning for enden af stien.

Ud over at give dig en sti, du kan gå på, så forhindrer havestier også græs og planter i at løsne sig og sygne hen. Der er ikke nogen standardmål, når det kommer til havestier. Du skal vælge de mål, der passer bedst til dig og din have.

En foreløbig skitse

Før du begynder at lave din havesti, skal du planlægge den på papir. Dette vil også hjælpe dig med at udregne, hvor meget du skal bruge af hvert materiale.

Du kan også lave nogle prøver på jorden med snor, der er bundet sammen, samt pløkker eller spyd. Snoren skal være spændt, hvis du gerne vil have en lige sti. Hvis din sti er buet, skal snorene følge kurverne.

Tænk på brug og æstetik, når du planlægger din havesti

I mange tilfælde er du nødt til at kombinere funktionelle stier med andre, der er mest æstetiske og fungerer som en dekoration til de grønne områder. Den primære sti, som den, der fører ud til vejen eller din garage, skal være ensartet og ikke for lang. Du kan dog designe sekundære stier på andre måder, hvis du har lyst.

En sekundær sti er i bund og grund noget, der ikke er nødvendigt, for at du kan komme fra det ene sted til det andet. Dette er nogle af vores foretrukne typer:

  • Japanske stier: Disse stier er yderst populære lige nu. De bedste materialer til dette er skifer og sandsten. Med denne type sti skal du efterlade et mellemrum mellem hver sten.
  • Sandsti: Disse er generelt bedst, hvis du bor et sted, hvor der ikke falder meget regn.
  • Grussti: Disse stier er nemme at vedligeholde. Du vil dog have brug for en ukrudtsbrænder, så du kan forhindre ukrudt i at vokse under stien.

Sådan vælger du materialer til din havesti

Some figure

Når du begynder at udvælge materialer til din havesti, er der nogle ting, du skal huske på. Dette inkluderer alt fra materialerne, der allerede er i området, husets stil, hvor formel din have er, dit budget samt hvert materiales karakterstik. 

Den primære ting, du skal huske på – udover disse overvejelser – er, at materialerne til din havesti altid skal være praktiske, nemme at vedligeholde og særdeles holdbare. Du skal også tænke over, hvordan de fungerer sammen med vand.

Der er også en grundlæggende klassificering af materialerne her: blød og hård sti. En hård sti inkluderer materialer såsom mursten, skifer, fliser, marmor og granit. De mest almindelige bløde typer består af materialer som træspåner, barkflis eller grus.

Gode planter til din sti

Kravlende planter er glimrende til mellemrummene mellem hvert stykke sti. Når du planter dem, skal du stadig huske på, at de ikke vil vokse lige så meget i de områder, hvor du går meget.

Vi anbefaler, at du undgår de plantearter, der skaber tykke buske, som du kan falde over. Nogle af de bedste planter til havestien er ting såsom tusindfryd, fuglegræs og den almindelige sløjfeblomst.