Sådan laver du en grussti i din have

I denne artikel viser vi dig, hvordan du laver den perfekte grussti i din have.
 

Hvis du overvejer at lave en grussti i din have, så vil denne artikel hjælpe dig godt på vej. Det er faktisk meget simpelt, og du behøver ikke at have ekspertviden eller en stor mængde redskaber. Som du vil se, skal du blot købe nogle prisvenlige materialer og følge nogle få trin.

Find ud af, hvordan du giver din have en lille makeover ved hjælp af en smuk grussti!

1. Planlæg din grussti

Der er nogle ting, du skal tænke over og planlægge, når du vil lave en grussti i din have. Vi anbefaler, at du laver en tegning over din have, hvor du markerer det område, hvor du gerne vil have, at stien skal være.

Du skal også beslutte dig for, hvor bred stien skal være. Dette vil variere afhængigt af din haves størrelse, men du skal sørge for, at den er bred nok, så du kan gå behageligt ned ad stien.

En plantegning over en have

Det er ikke nødvendigt at lave en yderst detaljeret plan; tegningen skal blot give dig et klart billede af, hvordan du ønsker, at din have skal se ud, før du begynder at arbejde på din grussti.

 

2. Vælg gruset

Når du er færdig med planlægningen, skal du have en nogenlunde idé om, hvor meget grus du skal bruge. Nu skal du vælge den rette type. Der findes meget forskelligt slags grus i alle mulige størrelser og farver. 

Den type, du vælger, vil afhænge af din personlige smag, selvom du kan få hjælp af medarbejderne i forretningen. Grus er generelt ikke særlig dyrt, så du vil være i stand til at have en smuk havesti, uden at det kommer til at koste dig en formue.

Hvis du gerne vil lave flere stier, kan du kombinere forskellige farver. Disse design er meget populære i Feng Shui-haver, og resultatet kan være helt spektakulært.

3. Udgrav din sti

Når du har valgt gruset, er det tid til at gå i gang med arbejdet. Marker stien med spraymaling. Du skal grave omtrent 5 cm, så stien vil være på cirka samme niveau med resten af haven, når du har tilføjet gruset. Dybden vil dog variere afhængigt af grusets type, og hvor meget du bruger.

En hjemmelavet grussti i haven

4. Tilføj beskyttende net

 

Græs har det med at vokse meget hurtigt tilbage, efter du har udgravet din sti. Snart vil græsset vokse op gennem gruset, hvilket kan ødelægge det endelige look. Den eneste løsning vil være at grave alt gruset op – og lade alt dit hårde arbejde gå til spilde – eller behandle din sti jævnligt med sulfat.

For at spare dig for alt dette ekstra arbejde anbefaler vi, at du tilføjer beskyttende net for at forhindre græsset i at vokse tilbage. De kan fås til mange forskellige priser, og de er nemme at installere. Når du lægger dette net mellem jorden og gruset, kan du nyde din grussti i mange år, og den vil hele tiden se spritny ud.

5. Fyld din grussti

Nu kan du fylde din grussti. Start med at strø et fint lag grus ud over hele stiens overflade – vær især opmærksom på hjørnerne. Tilføj gradvist resten af gruset, indtil du får det resultat, du ønsker.

Hvis du har tænkt dig at bruge din sti jævnligt, kan du også tilføje nogle trækanter for at forhindre gruset i at bevæge sig for meget. Hvis din sti er dyb nok, bør dette ikke være et problem.

Flot havesti med forskellige sten

Trækanter kan også være særdeles nyttige, hvis du ønsker at bruge flere forskellige typer grus. De vil forhindre stenene i at blive blandet sammen, så du kan skabe nogle rigtig smukke design.

Hvis du følger disse fem lette trin, vil du få dig en smuk grussti i haven. Det vil være en glimrende idé, hvis du gerne vil give din have en makeover uden at bruge for mange penge.

Som du kan se, er det noget, de fleste vil kunne lave uden hjælp fra en professionel. Du skal blot købe de rette materialer og følge vores simple trin. Der er uendeligt mange muligheder, så du skal bare slippe din fantasi løs og berige din have med en skøn sti.