Skjulte døre: Sådan skaber du dem i hjemmet

I denne artikel ser vi nærmere på skjulte døre. Vælg det design, du bedst kan lide, og skab skjulte passager til andre lokaler i dit hjem.
Skjulte døre: Sådan skaber du dem i hjemmet

Sidste ændring: 18 marts, 2020

Tro det eller ej, men det er faktisk meget nemt at installere skjulte døre i hjemmet. Der er flere forskellige måder, du kan gøre det på. I denne artikel viser vi dig fire metoder til at skabe skjulte døre.

Skjulte døre bliver som regel anvendt på små steder eller i hjem med masser af dekorative vægge. Hvis du har unikke og udsmykkede vægge i dit hjem, så kan døre faktisk ødelægge den overordnede effekt. For at undgå dette viser vi dig nogle af de mest geniale måder, hvorpå du kan skjule dine døre.

Skjulte døre med originale design

Skjulte døre forbinder forskellige lokaler, hvilket giver dig adgang til andre dele af dit hjem. De bruges generelt til at forbinde fælleslokaler med private værelser såsom soveværelser. Du kan installere skjulte døre i soveværelser, på badeværelser, i køkkener, omklædningsrum, stuer samt andre lokaler i hjemmet.

Paneler, der skjuler døre

1. Vægpaneler

Brugen af vægpaneler er en af de mest almindelige måder at skabe skjulte døre på. Vægpaneler består af et enkelt stykke materiale og bruges til at skjule og udsmykke vægge. Dette gør dem yderst nyttige til at skjule og camouflere døre.

Du kan faktisk bruge paneler i hele lokalet – også på dørene. Dette vil skjule dem og gøre det muligt for dig at skabe skjulte døre.

Du kan bruge det materiale samt de farver og teksturer, du bedst kan lidt, og som bedst passer til dit hjem. Der findes nogle virkelig interessante paneldesign i træ, kunstige murstenspaneler og mange flere! Ingen vil nogensinde kunne gætte, at bag de paneler gemmer der sig en dør, som fører til et andet lokale i dit hjem. 

2. Tapet kan skabe skjulte døre

Tapet er et andet glimrende dekorativt element, som du kan bruge til at transformere dine vægge. Du kan bruge det til at dække hele væggens overflade, herunder døren. Ligesom panelerne er det genialt til at skabe skjulte døre, da papiret vil camouflere det helt perfekt.

Du kan finde mange smukke tapetdesign til dit hjem, som virkelig vil skabe liv i dine lokaler. Der findes geometriske mønstre, blomstermønstre, tekstureret tapet, glat tapet mv. Find det design, som passer bedst til dit interiør, og som du bedst kan lide.

Vægge med mønstre

3. Bogreolsdøre

At tilføje bogreolsdøre er en virkelig sjov og original måde, hvorpå du kan tilføje skjulte døre i dit hjem. Det har en dobbeltfunktion: For det første er det den perfekte måde at skjule en dør eller en hemmelig passage på, og for det andet kan du bruge bogreolen til opbevaring ligesom med en ganske almindelig bogreol.

Du kan bruge pyntegenstande eller andre ting til at pynte bogreolens hylder. Dette vil hjælpe med at skjule din dør endnu bedre.

Denne dørtype bruges som regel i mere private lokaler. De bruges eksempelvis ofte til at skjule døre, der fører til arbejdslokaler, omklædningsrum, badeværelser, spisekamre mv. Brug en bogreol til at skabe en skjult dør, så du kan have tid for dig selv, når du har lyst.

Bogreoler kan bruges som skjulte døre

4. Skydedøre

Du kan også bruge skydedøre, hvor du vælger de samme materialer, teksturer eller design som på væggene. Derved kan du skabe en bedre fornemmelse af visuel enhed og indarbejde skjulte døre i ethvert lokale uden problemer. Skydedøre er yderst praktiske, da du blot kan skubbe dem til side for at give hurtig og nem adgang til et andet lokale i hjemmet. 

Dette er blot nogle af måderne, hvorpå du kan tilføje skjulte døre i dit hjem. Hvad enten du bare godt kan lide idéen om skjulte døre, eller du gerne vil finde en diskret måde, hvorpå du kan bevæge dig rundt i hjemmet, så er de virkelig interessante muligheder. Du kan vælge den stil, der passer bedst til din indretning, og du kan skabe en yderst original funktion i dit hjem.