Sådan kan du genbruge ting til dekoration
Vi smider altid ting ud: emballage, objekter, tøj mv. Mængden af affald, vi genererer dagligt, er enorm. Vi indser ikke, hvor meget vi skader vores planet. Derfor viser vi dig, hvordan du kan genbruge ting, du ikke længere benytter dig af.
Der er nogle ting, du ikke kan genbruge. Ting, der er gået godt og grundigt i stykker, kan ikke genanvendes som dekorationer. Til gengæld er der andre ting, der har mange brugbare muligheder.
Dette kan eksempelvis være en kasse, en beholder, stof, en gammel radio, en CD mv. Stort set alt kan gives et nyt liv i form af en dekoration. Disse ting kan også give dit hjem et strejf af æstetik.
Vigtigheden af at genbruge ting
Som vi nævnte tidligere, genererer vi tonsvis af affald hver eneste dag. Faktisk ender meget af dette affald i haven. Vi ødelægger langsomt vores planet.
Forbrugerisme og velstand betyder, at vi sommetider ikke tænker over, hvad vi gør ved miljøet. Vi er nogle gange egoistiske, da vi ikke tager de fremtidige generationer til overvejelse.
Men nu er det på tide at stoppe op og tænke over tingene. Hvis du kan genbruge ting, hvorfor så smide dem ud? Du kan give mange ting et nyt liv i hjemmet.
Ressourcer lavet af genanvendte materialer
Nu skal vi se nærmere på måder, du kan genbruge ting på. Når de ikke længere kan tjene deres oprindelige funktion, kan du give dem et nyt liv i form af en dekoration. Her er nogle gode idéer:
- Hylder lavet af kasser: Du kan enten bruge træ eller pap, og de kan slibes, lakeres eller males. Derefter kan du stable dem på gulvet eller hænge dem op.
- Plantekrukker: glas- eller metalkrukker, plastikflasker, gummistøvler eller andre ting kan blive en holder, der kan bruges til planter.
- Dekorationer med skruelåg eller korkpropper: både korkpropper og låg til plastikflasker kan bruges til at lave dekorative vægpaneler.
- Blyantsholdere: der er mange måder, hvorpå du kan skabe smukke blyantsholdere. Du kan eksempelvis genanvende en gammel blikdåse. Du kan også sammensætte flere forskellige ting, du ikke længere bruger. Omdan dem til en firkantet eller geometrisk form, og brug dem som en holder til kuglepenne og blyanter.
- Stole af gamle dæk: du kan skabe interessante havestole ved at bruge gamle dæk. Placer et rundt bræt på toppen og fastgør ben.
- Træpaller: Du kan genbruge dem på mange måder. Du kan skabe en seng, et bord eller en boghylde. Slip din fantasi løs og se, hvad du kan finde på!
Lamper
Hvad enten det er en bordlampe eller en væglampe, er der mange lamper, der genbruger ting, som passer ind i din boligindretning. Her er nogle eksempler:
- En bordlampe lavet af gamle kassettebånd. Da de er rektangulære, kan du nemt sætte dem sammen for at skabe en lampeskærm. Med en pære indeni vil dette skabe en særdeles interessant belysning.
- Med tøjklemmer: sammensæt tøjklemmerne på en cirkulær måde, så de bliver bygget oven på hinanden. På denne måde skaber du en cylindrisk lampeskærm.
- Glas eller plastik: brug flasker i samme stil, gerne tonede flasker, og placer en pære indeni. Du kan derved skabe en smuk belysning hvor som helst.
Borde
For at lave et bord, kan du genbruge ting, for at give dit hjem et originalt touch. Når vi dekorerer med genanvendte materialer, handler det om at være kreativ.
- To dæk med en flad top – enten træ eller glas. Gør de mørke farver lysere ved at male dem i spændende, lyse farver.
- Brug en del af en dør og tilføj fire ben for at lave et lille bord. Brug hele døren, hvis du ønsker et stort spisebord.
Genbrug ting til at lave et hovedgærde
Et interessant projekt vil være at genbruge ting, for at lave et hovedgærde. Du kan eksempelvis anvende gamle bøger. Fastgør dem til væggen, hvor bøgerne enten er åbne eller lukkecde.
En mulighed vil være at bruge træpaller, gammelt træ eller selv en gammel dør. Dette kan skabe et smukt, rustikt interiør.
Det vigtigste er, at du ikke mister din kreativitet. Led efter originalitet og ting, der giver dig en god fornemmelse. Forsøg altid at genbruge ting, når du kan, i stedet for at smide dem ud.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Asenzo, Matilde; Menzel, Nora: Reciclado de muebles y objetos, Albatros, 2005.