Sådan bruger du en gammel motorcykel som dekoration

Hvis du ejer en motorcykel, som du ikke skal bruge igen, behøver du ikke lade den stå og samle støv i garagen. Du kan give den et nyt liv i dit hjem!
Sådan bruger du en gammel motorcykel som dekoration

Sidste ændring: 26 august, 2019

Motorcykeldesign er så stilfulde, at det er blevet lidt af et kunstværk i automotivverden. Men du ser måske kun køretøjet som et transportmiddel. I dag viser vi dig, at en gammel motorcykel også kan bruges som dekoration. Du kan lære, hvordan du genbruger delene, så du kan skabe liv i hjemmet.

Mange af de ældre motorcykelmodeller er helt fantastiske. Det har ført til mange reproduktioner, og mange betragter nu de originale modeller som samleobjekter.

Det er en drøm for mange folk at få fingrene i en antik motorcykel i god stand. Hvis den ikke længere kan køre, betyder det ikke, at du ikke stadig kan bruge motorcyklen som en pyntegenstand.

Lyder det som en lidt for vild idé for dig? Bare tænk over det et øjeblik. Motorcykler består af dele, der har enkle og elegante design. Dette giver dem masser af potentiale som pyntegestande. Hvis du kan lide den idé, så tag et kig på vores idéer, så du kan anvende dem, hvis du ejer en gammel motorcykel.

Sådan anvender du en gammel motorcykel som dekoration

Lav et spejl ud af dækket

Motorcykelhjul og -dæk har mange forskellige anvendelsesmuligheder, når det kommer til dekorationer. Deres perfekte, runde facon giver dem et flot, visuelt udseende, som kan hjælpe dig med at krydre visse pynteelementer. En af de mest enkle og bedste eksempler vil være at bruge dem som en spejlramme.

Du kan gøre dette ved enten at bruge hjulene fra din gamle motorcykel, eller også kan du tage på genbrugspladsen og se, om du kan finde det perfekte dæk. Det bedste er, at næsten alle motorcykler har forskellige hjul, så du har mange valgmuligheder.

Du behøver ikke smide din gamle motorcykel ud. Der er mange måder, du kan genbruge den på.

Brug en gammel motorcykel som bogholder

Du kan lave din egen bogholder med reservedele

Dette gør-det-selv-projekt er perfekt til dem, som elsker fart, bøger eller begge dele. Hvis det lyder som dig, vil du elske at have en bogholder, der er lavet af gamle motorcykelgear. Dette skal du bruge for at lave din egen:

  • To træplader, der hver måler 15 cm.
  • Superlim.
  • Sort maling (valgfrit).
  • Motorcykelgear; du kan også bruge andre dele såsom skivebremser eller tandhjul.

Det er særdeles nemt at bygge en bogholder. Du skal blot lime pladerne sammen i en L-facon, i en 90 graders vinkel. Når limen er tør, kan du bruge sort maling til virkelig at få gearene til at skille sig ud. 

Til sidst skal du lime motorcykeldelene på det L-formede træ. Det endelige resultat bliver til en bogholder i et originalt look. Det er den perfekte måde, hvorpå du kan give dine hylder et industrielt præg med et vintagepræg.

Lav en lampe ud af støddæmpere

Brug støddæmpere fra en gammel motorcykel til at lave en lampe

Støddæmpere til motorcykler er ekstremt smukke grundet deres design. De hjælper en motorcykel med at balancere, de dæmper vibrationerne og hjælper med at håndtere store bump på vejene. 

Spiralen omkring den cylindriske del giver den et virkeligt dynamisk, moderne look. Faktisk er det et glimrende dekorativt objekt.

Du kan redde denne del ved at lave den om til en lampebase. Den cylindriske form gør den til en naturlig kandidat til den del af lampen, og hvis du gerne vil bruge den som en bordlampe, skal du blot bruge en form for flad bund.

Der er mange forskellige slags støddæmpere på markedet. Ligesom med hjulene vil du være i stand til at finde den perfekte del, som virkelig kan skabe et æstetisk præg i hjemmet.

Du kan også tilføje dele som skivebremser eller hjul som base, hvis du gerne vil fremhæve motorcyklens æstetik.

En plantekasse med personlighed

En gammel cykel lavet om til plantekasse

Har du en gammel motorcykel, der bare står og samler støv i garagen? Hvad med at bruge den som en dekoration i din have? Du kan gøre det på en innovativ måde ved at bruge bagdelen af motorcyklen som en plantekasse. 

Det lyder måske besynderligt at bruge en motorcykel som havedekoration, men der er nogle modeller, som for eksempel Vespa, der er blevet til en stjerne inde for vintagedesign. Uanset hvad for en motorcykel du har, kan du genbruge den bageste del og omdanne den til et skønt sted, hvor du kan opbevare dine planter.