Sådan bruger du bøger i din indretning

Det er ikke en skør idé at bruge bøger i din indretning - især hvis du har mange af dem, og du ikke ved, hvad du skal bruge dem til. Giv dem et værdigt sted i hjemmet og gør dem til pyntegenstande.
Sådan bruger du bøger i din indretning

Sidste ændring: 16 marts, 2019

Hvis du elsker litteratur, og du har masser af bøger derhjemme, så ved du måske ikke helt, hvad du skal gøre med dem. De fylder så meget! Men vi giver dig nogle gode idéer til, hvordan du bruger bøger i din indretning.

Den gode nyhed er, at du stadig kan anvende dem, efter du har nydt at læse dem; forsøg at bruge dem i din indretning. Der er ikke noget galt i at have en stor samling af bøger. Behold dem og brug dem med stil! Vi forklarer dig, hvordan du gør.

Sådan bruger du bøger i din indretning

Det er uundgåeligt. Hver gang du går forbi en boghandler, går du automatisk ind og forlader butikken igen med flere bøger til din samling. Du er måske tilfreds med dit køb, indtil du kommer hjem og indser, at du ikke har plads til flere bøger!

Der er dér, hvor du begynder at diskutere med dig selv. Skal du donere dem? Give dem væk? Gemme dem væk i kasser? Eller skal du helt stoppe med at købe dem? Selvom det lyder som mulige løsninger, så anbefaler vi, at du bruger dine bøger i din indretning. Tjek disse idéer ud:

1. Fyld dine vægge med boghylder og -reoler

Dette er uden tvivl en drøm for enhver bogelsker. Det er lidt ligesom at have et personligt bibliotek derhjemme, hvor vi kan finde vores yndlingsbøger, og dem, vi endnu ikke har læst.

Idéer til, hvordan du kan bruge bøger i din indretning

I modsætning til hvad de fleste tror, så behøver du ikke at have et enormt lokale eller masser af penge for at fylde dine hylder eller reoler; du skal blot bruge en smule kreativitet. Nogle bruger paller, frugtkasser eller hylder i forskellige højder.

Det er en god idé at efterlade tom plads på væggen til din sofa. Så er du helt klar, når du vil slappe af og læse lidt.

2. Bøger, der passer til din indretning

Er du vild med science-fiction? Eller foretrækker du kogebøger? Måske har du masser af havebøger, eller bøger inden for dit arbejdsområde? Hvis det er tilfældet, så bør du forsøge at separere dem i de forskellige lokaler i hjemmet, i stedet for at holde dem alle samlet.

Vi giver dig et eksempel: placér dine science-fiction bøger i soveværelset, kogebøger i køkkenet og havebøgerne på terrassen, arbejdsbøger på kontoret… Ved at separere dem vil de være dér, hvor du har brug for dem, og de vil fylde mindre.

3. Under trappen

Du kan bruge dine bøger i din indretning, hvor end du ønsker. En glimrende idé vil være at bruge dem på lidt kedelige steder. Pladsen under trappen er altid et stort spørgsmålstegn. Hvad med at forvandle den til et bibliotek?

Du kan også placere dine bøger under trappen

Placér bogreolerne eller -hylderne på gulvet og følg trappetrinenes form. Ved at placere hylderne her, kan du opbevare dine bøger, mens du giver plads til andre ting.

4. Boghylder – bogstavelig talt

Du behøver ikke at bruge en bogreol, da bøgerne kan danne deres egne hylder. Det er ret trendy at bruge bøger som hylder, og det er simpelt at gøre, da du blot skal bruge to hyldebeslag.

Montér dem på væggen, så du kan bruge en stor bog som pladen mellem beslagene. Placér resten af bøgerne på toppen for at skabe en bogstabel. Vær forsigtig med ikke at putte for meget vægt på dine hyldebeslag.

5. Natbord

Det er også en super original idé at bruge bøger som et natbord. Alt, du skal gøre, er blot at finde nogle store bøger, stable dem med de største i bunden og de mindre bøger i toppen.

Lav dit eget natbord ud af bøger

Når du har stablet dine bøger i den højde, du ønsker, så kan du placere en plade eller en anden overflade i toppen. Placér derefter din lampe, dit vækkeur eller andre genstande, du ønsker, på toppen. 

6. Under sengen

Du kan bruge bøger hvor som helst, du har lyst. Vi anbefaler at bruge dem under sengen. Her mener vi ikke, at du skal gemme dem væk i kasser; vi mener, at du skal fremvise dem. Opstil dit sengestel på en sådan måde, så du kan bruge pladsen mellem gulvet og madrassen som en boghylde. Det vil se helt specielt ud.

Som du kan se, er der mange forskellige måder, hvorpå du kan bruge bøger i din indretning. Det handler blot om at slippe fantasien løs og få det meste ud af den ledige plads!